Livet som leder er præget af udfordringer, hvor kritik og modstand er uundgåelige.
Når man står over for uretfærdigheder eller angreb, er det vigtigt at reagere med tålmodighed og mildhed. En kristen leder er kaldet til at udvise tålmodighed, især i håndteringen af andre menneskers fejl og svagheder. Tålmodighed er derfor ikke blot en ønskværdig egenskab, men en nødvendighed for enhver, der ønsker at lede med kærlighed og integritet.
Kærlighed er tålmodig
Hvis vi skulle spørge Herren: ”Hvordan er en kærlig kristen leder?” Så ville hans første svar være, ”tålmodig og mild.” Således indleder og afslutter Paulus også sin liste over kærlighedens tålmodige og udholdende kvaliteter (1 Kor 1:4-7). I en uperfekt verden må en leder være kendetegnet ved sin tålmodighed.
Det græske udsagnsord for tålmodighed betyder ”langmodighed” eller ”overbærenhed,” særligt i forhold til den skade eller uret, man personligt måtte lide. Den kristne ånd af kærlighed søger ikke at gengælde. Den er sen til vrede.
Gud er selv det ypperste eksempel på langmodighed. Når vi fristes til at være utålmodige med andre, bør vi standse op og tænke på Guds nådige tålmodighed med os og den uret, vi ofte begår mod ham. Set i forhold til hans tålmodighed med os, hvilken ret har vi så til at synes, at vi ikke tålmodigt kan bære over med andres svagheder og fejl – eller med den uret, som de måtte have gjort os.
Fraværet af tålmodighed er en alvorlig mangel hos en kristen leder. Vores arbejde med mennesker er primært åndeligt arbejde, og det skal derfor udføres på Guds måde – med stor tålmodighed og omsorg.
En utålmodig leder er lige så ødelæggende for mennesker, som en utålmodig far er det for sine børn, eller som en utålmodig hyrde er det for sin hjord. Vi har brug for tålmodighed, fordi livet er fuldt af frustrationer, krænkelser og uretfærdigheder. Faktisk er det umuligt at lede folk uden på et tidspunkt at blive angrebet. Folk vil angribe deres lederes karakter, kritisere deres beslutninger, tale ondt om dem bag deres ryg og udnytte deres kærlighed. Som svar på sådanne angreb er kærligheden tålmodig. Således instruerer Paulus Herrens tjenere til at være tålmodige, når de behandles uretfærdigt:
Og en Herrens tjener skal ikke strides med nogen. Han skal være venlig mod alle, være en god lærer og finde sig i ondt. Han skal med mildhed irettesætte dem, der siger imod, om dog Gud vil få dem til at omvende sig, så de kommer til erkendelse af sandheden og igen besinder sig og slipper ud af den fælde, hvor de holdes fanget af Djævelen, så de må gøre hans vilje (2 Tim 2:24-26).
Man har også brug for tålmodighed, når man skal håndtere de mange svagheder og fejl, som folk har. Vi skal have tålmodighed til at bære over med dem, der lærer langsomt, afviser forandring, er svage i troen, hurtigt beklager sig, glemmer deres forpligtelser, er følelsesmæssigt ustabile, ængstelige eller egenrådige. Paulus byder os: ”Vejled dem, der ikke lever ordentligt, trøst de ængstelige, tag jer af de svage, vær langmodige med alle” (1 Thess 5:14). Paulus skriver ligeledes til Timotheus: “Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning” (2 Tim 4:2)!
Tålmodige lederes handlinger
At man er tålmodig, indebærer ikke, at man er passiv eller afstår fra at konfrontere folks synder og problemer. Uden Paulus’ tålmodige pastorale ledelse ville han og korintherne være gået hver til sit. I stedet blev forholdet bevaret gennem hans faste, men tålmodige håndtering af problemerne. Da korintherne uretmæssigt kritiserede ham, opgav Paulus dem ikke, ej heller kappede han båndet til dem, blev hævngerrig, gengældte ondt med ondt eller udtrykte vrede på en syndig måde. I stedet besvarede han deres kritik, konfronterede dem med deres synder og advarede dem om konsekvenserne.
Hvad der er endnu mere bemærkelsesværdigt er, at han gjorde det med sand tålmodighed og inderlig kærlighed.
Dette var grunden til, at Paulus kunne hævde over for korintherne, at hans lederskab var kendetegnet ved tålmodighed, mildhed og kærlighed: Vi volder ikke anstød med noget som helst, for at tjenesten ikke skal komme i vanry, men anbefaler os selv som Guds tjenere på alle måder: … [ved] tålmodighed, mildhed, ved Helligånden og ved oprigtig kærlighed (2 Kor 6:3-4, 6).
Tålmodighed er nøjagtig lige så vigtigt for kirkeligt lederskab i dag, som det var på Paulus’ tid. Robert C. Chapmans liv giver os et af de mest inspirerede og udfordrende eksempler på Åndsfyldt tålmodighed i en situation med kirkestrid og stridslystne mennesker. Du kan læse om denne bemærkelsesværdige mand i hæftet Agape Leadership: Lessons in Spiritual Leadership from the Life af R. C. Chapman.
Robert C. Chapmans fantastiske liv
Robert Chapman var berømt for sin kærlighed. Og ligesom alle kærlige ledere udviste han en usædvanlig grad af tålmodighed med vanskelige folk og deres problemer. Udover Bibelen er der intet eller ingen, der har præget mine idéer om kærlighed og lederskab mere end Robert Chapman. I sin egen tid blev han kaldt en kærlighedsapostel, og Charles Haddon Spurgeon refererede til ham som ”den mest helgenagtige mand, jeg har mødt.” Han var åndelig mentor for George Müller, grundlæggeren og lederen af det verdensberømte Ashley Down-børnehjem i den engelske by Bristol.
Chapman var også en nær ven af Hudson Taylor og en af de første bestyrelsesmedlemmer i Taylors China Inland Mission. Robert Chapman sagde sit job op som advokat i London for at blive pastor i en lille baptistkirke i den engelske by Barnstaple. Byens lille stridslystne menighed havde haft tre forskellige pastorer i de 14 måneder, der ledte op til Chapmans ankomst. Det virkede sandsynligt, at han ville blive den fjerde i rækken af afskedigede pastorer.
Historien om, hvordan Chapman fuldstændigt formåede at vende udviklingen for denne genstridige kirke ved hjælp af sin åndsfyldte overbærenhed, kærlighed og bibelundervisning – er en inspirerende fortælling om Kristus-lig lederskab. Kirken endte med at blive en stor, harmonisk kirke. Den blev kendt i hele England for sin fantastiske kærlighed, missionsiver og medfølende tjeneste over for de fattige.
Ved sit livs ende, da han var 99 år gammel, var Chapman så berømt for sin kærlige natur og visdom, at et brev fra udlandet, der blot var adresseret til ”R. C. Chapman, University of Love, England,” blev korrekt leveret til hans hjem. Chapman viste, at tålmodigt og kærligt lederskab var den ”langt bedre vej.”
Ovenstående er et uddrag fra vores udgivelse, som du kan læse mere om her: De 15 beskrivelser af kærlighed.
