Befaling 3: Kom til mig

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. – Matthæusevangeliet 11:28

På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: “Den, der tørster, skal komme til mig og drikke.” – Johannesevangeliet 7:37

Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” – Johannesevangeliet 6:35

Og dog vil I ikke komme til mig og få liv. – Johannesevangeliet 5:40

Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: “Lazarus, kom herud!” Og den døde kom ud – Johannesevangeliet 11:43-44

Når et menneske bliver født på ny og oplever omvendelse, ændrer hans holdning til Jesus sig. Jesus selv bliver livets centrale fokus og højeste værdi. Før den nye fødsel finder sted og omvendelse sker, synes hundrede andre ting vigtigere og mere attraktive: sundhed, familie, arbejde, venner, sport, musik, mad, sex, hobbyer og pension. Men når Gud giver den radikale forvandling i form af ny fødsel og omvendelse, bliver Jesus vores største skat.

Hans åg er godt og hans byrde er let

Derfor er hans befaling om at komme til ham ikke byrdefuld. Det betyder at komme til ham, som er blevet alt for os. Jesus kom ikke til verden primært for at bringe en ny religion eller en ny lov. Han kom for at give sig selv til vores evige glæde og gøre alt nødvendigt – inklusive at dø – for at fjerne enhver hindring for denne evige glæde i ham. “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15:11). Når Jesus befaler os at gøre ting – som “kom til mig” – går essensen af disse befalinger ud på, at vi oplever det liv, som mest fuldkomment nyder og udbreder hans højeste værdi.

Når Jesus ser ud over verdens religioner – inklusive datidens jødedom – ser han mennesker, der slider under tunge byrder for at opnå deres Guds accept. Han kom ikke for at give os en anden byrde. Han kom for at bære byrden og kalde os til hvile hos sig. “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let” (Matt 11:28-30).

Forstå det rigtigt: der er et åg og en byrde, når vi kommer til Jesus (ellers ville der ikke være befalinger), men åget er godt, og byrden er let.

Der er en byrde, men det er ikke Jesus

Men måske er det ikke godt og let på den måde, vi tænker det er. Jesus sagde også: “Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” (Matt 7:14). Grunden til, at den er trang, er ikke, fordi Jesus er en hård hersker. Den er trang, fordi verden er et hårdt sted at nyde Jesus frem for alt andet. Vores egen onde tilbøjelighed til at nyde andre ting mere må aflægges (Matt 5:29-30). Og foruden vores egen synd bliver mange mennesker vrede over, at vi ikke elsker det, de elsker. Derfor advarede Jesus: “Nogle af jer skal de få dømt til døden, og I skal hades af alle på grund af mit navn” (Luk 21:16-17).

Men Jesus er ikke byrden. Når vi kommer til ham, løfter han byrden, tilfredsstiller sjælen og giver liv. Jesus stod frem og råbte: “Den, der tørster, skal komme til mig og drikke” (Joh 7:37). At komme til Jesus betyder at komme for at drikke. Og det vand, vi drikker i fællesskab med Jesus, giver evigt liv. “Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv” (Joh 4:14). Befalingen om at komme til Jesus er befalingen om at komme til livets kilde og drikke.

Jesus nøjes ikke med at lokke os til lydighed med billeder af livgivende vand. Han vil også drage os med løfter om livsopretholdende brød. “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste” (Joh 6:35). Jesus selv er det himmelske brød – kilden og essensen af evigt liv. Han vil drage os med løfter om befrielse fra fortabelse (Joh 3:16). Befalingen om at komme til ham ligner derfor en fars råb til sit barn ved et brændende vindue: “Spring til mig!” Eller som befalingen fra en rig, stærk, mild, pæn mand til en utro hustru: “Kom hjem!” Eller som når redningsfolk finder dig på dødens rand, dehydreret efter dage i ørkenen: “Drik dette!”

“I vil ikke komme til mig for at få liv”

Men det tragiske ved synd og åndelig blindhed er, at mennesker ikke kommer. Jesus sørgede over sit folk. “Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke” (Matt 23:37). “I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv” (Joh 5:39-40).

Hvorfor kommer mennesker ikke til Jesus? På ét niveau er svaret, fordi de ikke “vil komme.” Med andre ord ønsker mennesker ikke at komme. Nogle kalder dette den fri viljes valg. Jesus ville formentlig sige, at det er et valg fra en vilje, der er slavebundet af synd. “Jesus svarede dem: ‘Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl’” (Joh 8:34). Jesus ville sige, at mennesker ikke kommer til ham, fordi de er slaver af deres kærlighed til andre ting. “Lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset… For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset” (Joh 3:19-20).

Hvordan har nogen så nogensinde kunnet komme, siden vi alle er slavebundne af synd og åndeligt døde (se Befaling 1: Du må fødes på ny)? Jesu svar var, at Gud i sin store barmhjertighed overvinder vores modstand og drager os: “Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham” (Joh 6:44). “Ingen kan komme til mig uden at det gives ham af Faderen” (Joh 6:65). Gud giver gaven af ny fødsel og omvendelse, der åbner øjnene på de åndeligt blinde for Jesu sandhed og skønhed. Når dette sker, falder alle onde indvendinger bort. Vi er endelig fri. Og vi kommer, når vi endelig er fri fra slaveri.

“Lazarus, kom ud!”

Jesus kom til verden for at samle Guds spredte børn fra hele verden (Joh 11:52). Han lægger sit liv ned for dem og befaler, at de skal komme til ham. Selvom han græder over dem, der ikke kommer, vil hans plan ikke mislykkes. Han vil lykkes med at samle et folk til sig selv. Han taler med absolut suverænitet, når han siger: “Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde” (Joh 10:16). Han må føre dem. De vil lytte til hans røst. De vil komme.

Når du hører Jesu røst sige: “Kom til mig,” så bed om, at Gud vil give dig øjne til at se Jesus som uimodståeligt sand og smuk. Bed om, at du må høre denne befaling på den måde, Lazarus gjorde, da han var død. “[Jesus] råbte… med høj røst: ‘Lazarus, kom herud!’ Og den døde kom ud [af sin grav]” (Joh 11:43-44).

Når du kommer til Jesus på denne måde, vil du aldrig ophøre med at prise og takke ham for hans suveræne nåde.

Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.