Men nu har Kristus fået en langt højere tjeneste, idet han er formidler af en bedre pagt, der er lovfæstet ved bedre løfter. – Hebræerbrevet 8:6
Kristus er, ifølge Hebræerbrevet 8:6, formidler af en bedre pagt. Hvad betyder det?
Det betyder, at hans blod – pagtens blod – definitivt og afgørende har løskøbt og sikret opfyldelsen af Guds løfter for os (Luk 22:20; Hebr 13:20).
Det betyder, at Gud, ifølge løfterne i den nye pagt, forvandler vores indre menneske gennem Kristi Ånd.
Og det betyder, at Gud virker denne forvandling i os gennem troen – at vi tror på alt, hvad Gud er for os i Kristus.
Den nye pagt er betalt med Kristi dyrebare blod, gennemført af Kristi Ånd og tilegnes gennem troen på Kristus.
Hebræerbrevet 13:20-21 er det bedste sted at se Kristus fungere som formidler for den nye pagt:
Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vores Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.
Ordene “idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt” beskriver, hvad der sker, når Gud skriver loven på vores hjerter i overensstemmelse med den nye pagt. Og ordene “ved Jesus Kristus,” beskriver Jesus som formidler af dette herlige værk af suveræn nåde.
Derfor er meningen med julen ikke blot, at Gud erstatter skygger med den ægte vare, men også at han tager den ægte vare, og gør den til en virkelighed for hans folk. Han skriver den på vores hjerter. Gud lægger ikke frelsens- og forvandlingens gave under juletræet, for at du kan samle den op i din egen styrke. Gud samler den op, og derefter placerer han den i dit hjerte og i dit sind og giver dig visheden om, at du er et Guds barn.

Julens glædelige nyheder
Advent er en tid til at fejre og fordybe sig i tilbedelsen af Jesus, som er julens sande glæde og centrum.
Del indlægget

Julens glædelige nyheder
Advent er en tid til at fejre og fordybe sig i tilbedelsen af Jesus, som er julens sande glæde og centrum.