Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. – Johannesevangeliet 20:30-31
Jeg føler så stærkt, at blandt os, der er vokset op i kirken og som kan recitere troens store doktriner i søvne, og alligevel gabe os igennem trosbekendelsen – at vi behøver en vækkelse iblandt os for at genopdage ærefrygten, gudsfrygten, forundringen og det vidunderlige ved Guds Søn – som er Faderens enbårne før alle tider, og som afspejler hele Guds herlighed – er selve hans væsens udtrykte billede, gennem hvem alt blev skabt, og Den, som opretholder universet ved sit mægtige ord.
Du kan læse alle eventyr, der nogensinde er skrevet, alle mystiske thrillere, alle spøgelseshistorier, og du vil aldrig støde på noget så chokerende, så mærkeligt, så underligt og fascinerende som historien om Guds Søns inkarnation.
Hvor døde vi er! Hvor hårde og ufølsomme over for din herlighed og din historie, o Gud! Hvor ofte har jeg dog måttet angre og sige, “Gud, jeg er ked af, at de historier, som mennesker har opfundet, vækker mine følelser, min ærefrygt og undren og beundring og glæde mere end din egen sande historie.”
Måske kan de galaktiske thrillere i vores tid i det mindste gøre dette godt for os: De kan ydmyge os og ændre vores tænkning, ved at vise os, at vi virkelig er i stand til at føle noget af den undren og ærefrygt, som vi ellers sjældent oplever, når vi tænker på den evige Gud og Kristi kosmiske storhed. Jeg ønsker, at de tanker må føre os til et dybere hjerte til hjerte forhold til Jesus fra Nazareth.
Da Jesus sagde: “Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden” (Joh 18:37), sagde han noget af det mest utrolige, som du ikke engang ville støde på i nogen science fiction bog. Åh, hvor jeg beder om en manifestation af Helligånden over dig og mig. Og at Helligånden må bryde ind i min erfaring på en frygtindgydende måde, så jeg vækkes til en større bevidsthed om Guds ufattelige virkelighed.
En dag vil Jesu genkomst være som et lyn, der fylder hele himlen fra solopgang til solnedgang. Og Menneskesønnen vil komme på himlens skyer, sammen med sine mægtige engle, omgivet af flammende ild (Matt 24:27, 30; 2 Thess 1:7-8). Og vi vil få et klart syn af ham. Og uanset om det er af rædsel eller ren begejstring, vil vi skælve og undre os over, hvordan vi nogensinde har levet så længe med en så rolig og harmløs Kristus.
Disse ting er skrevet — hele Bibelen er skrevet — for at vi skal tro, at Jesus Kristus er Guds Søn, som kom til verden, og for at det må vække og forundre os.

Julens glædelige nyheder
Advent er en tid til at fejre og fordybe sig i tilbedelsen af Jesus, som er julens sande glæde og centrum.
Del indlægget

Julens glædelige nyheder
Advent er en tid til at fejre og fordybe sig i tilbedelsen af Jesus, som er julens sande glæde og centrum.