Vismændene spurgte: “Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.” – Matthæusevangeliet 2:2
Gang på gang udfordrer Bibelen vores nysgerrighed med hensyn til, hvordan bestemte ting skete. Hvordan fik denne “stjerne” vismændene fra Babylon til Jerusalem?
Der står ikke, at den førte dem eller gik foran dem på vejen til Jerusalem. Der står kun, at de så en stjerne gå op (Matt 2:2) og kom til Jerusalem. Hvordan gik stjernen foran dem, og førte dem 8 kilometer fra Jerusalem til Bethlehem, som beskrevet i Matthæusevangeliet 2:9? Og hvordan stod den stille “over det sted, hvor barnet var?”
Svaret er, at vi ikke ved det med sikkerhed. Der er mange forsøg på at forklare det i form af planeternes placering, kometer, supernovaer eller mirakuløse lys. Vi ved det bare ikke. Og jeg vil opfordre dig til ikke at blive så optaget af teorier, der kun er foreløbige, og som har meget ringe betydning, åndeligt set.
Jeg tager en chance og generaliserer for at advare dig: Folk, der er meget optaget af hvordan stjernen fungerede, hvordan Det Røde Hav delte sig, hvordan mannaen faldt fra himlen, hvordan Jonas overlevede i fisken, og hvordan blodmåne kan lade sig gøre, har ofte en tendens til at fokusere på det perifere.
De værdsætter ikke de store centrale ting i evangeliet: Guds hellighed, syndens grusomhed, menneskets hjælpeløshed, Kristi død, opstandelsen, retfærdiggørelse ved tro alene, Helligåndens helliggørende arbejde, Kristi herlige genkomst og den endelige dom. De synes altid at føre dig ned ad et sidespor med en ny artikel eller bog, som de alle er begejstrede for, og som handler om noget perifert. Der er ikke meget glæde over de store centrale realiteter.
Men det, vi ved om stjernen, er, at den gør noget, den ikke kan gøre på egen hånd – den leder vismændene til Guds Søn for at tilbede ham.
I bibelsk forstand er der kun én, der kan være ansvarlig for det, som skete med stjernen: Gud selv.
Budskabet er klart – Gud leder også ikke-jøder til Kristus for at tilbede ham. Han gør det ved at udøve sin verdensomspændende, og måske endda universelle, indflydelse og magt for at få det til at ske.
Lukas viser, hvordan Gud påvirker hele Romerriget, så folketællingen finder sted på nøjagtig det tidspunkt, hvor jomfru Maria kommer til Betlehem for at opfylde profetien om Jesu fødsel. Matthæus viser, at Gud styrer stjernerne for at få disse babylonere til Betlehem, så de kan tilbede Guds Søn.
Dette er Guds hensigt. Han gjorde det dengang. Han gør det i dag. Guds mål er, at alle nationer skal tilbede Kristus (Matt 24:14).
Dette er, hvad Gud ønsker for alle på dit arbejde, i din klasse, i dit nabolag og i dit hjem. Som Johannesevangeliet 4:23 siger: “For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have.”
I starten af Matthæusevangeliet opfordres vi til at “kom og se.” Men i afslutningen opfordres vi til at “gå ud og fortæl det videre.” Vismændene kom og så. Og vi skal gå ud og fortælle.
Men uændret er Guds formål og kraft til at samle nationerne for at tilbede Kristus. Den primære årsag til verdens eksistens er ophøjelsen af Kristus gennem alle nationers glødende tilbedelse af ham.
Julens glædelige nyheder
Advent er en tid til at fejre og fordybe sig i tilbedelsen af Jesus, som er julens sande glæde og centrum.
Del indlægget
Relaterede indlæg
Julens glædelige nyheder
Advent er en tid til at fejre og fordybe sig i tilbedelsen af Jesus, som er julens sande glæde og centrum.