Hvad er evangeliet?

Jeg vil gerne beskrive det i én sætning.

Evangeliet er nyheden om at Jesus Kristus – den retfærdige – døde for vores synder og opstod igen, evigt triumferende over alle sine fjender, så der nu ikke er nogen fordømmelse for dem, der tror, men kun evig glæde.

Dét er evangeliet!

Du kan ikke vokse fra evangeliet

Du vokser aldrig, aldrig og aldrig fra dit behov for evangeliet. Du må aldrig tænke på evangeliet på denne måde: “Det er ved evangeliet, at du bliver frelst, men du bliver stærk ved at tænke på noget nyt og gøre det og det.”

Nej! Vi bliver dagligt styrket af Gud gennem evangeliet, indtil den dag vi skal her fra. Du vokser aldrig fra behovet for at forkynde evangeliet for dig selv!

Hvordan styrker evangeliet?

Her er et vidnesbyrd – og jeg bruger ikke dette eksempel fordi jeg skal gøre noget særligt ud af mit eget liv, men fordi det er det, jeg gik igennem, og hvor jeg mest tydeligt oplevede evangeliets kraft gøre mig stærk (mange af jer går gennem prøvelser, der er meget tungere end prostatakræft – meget tungere).

Kan I huske de vers, som jeg delte med jer tilbage i februar – de vers, der var almægtige for mig?

Det var det øjeblik, lige efter lægen sagde: “Jeg tror, vi er nødt til at lave en biopsi” – at frygten for stikket kom. Stikket varede ikke længe, gudskelov.

Og så kom – hvad? Så kom versene fra 1 Thessalonikerbrev 5:9-10 til mig. Du kan næsten ikke få et renere evangelium:

For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vores Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham.

Jeg følte en ro. En fred som overgår enhver forstand fyldte mig.

Evangeliet dækker perfekt dine behov

Det er netop evangeliet som er – perfekt timet, perfekt anvendt, perfekt tilpasset dine og mine behov. Derfor er Bibelen en så tyk bog – fordi du har så mange forskellige behov. Hvis du fordyber dig i hele bogen i den herlige beretning om Guds samspil med mennesker – altid med blikket rettet mod Kristus for, hvad han har udrettet for dig, og hvilken pris han købte dig for så er der altid skriftsteder tilpasset dig, hvor evangeliet udfolder sig, og som taler lige præcis ind i din situation, og så vil Gud give dig det, du har brug for.

Derfor siger alt i mig, og jeg håber at kunne sige det lige til den dag jeg dør:

Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab – ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen (se Romerbrevet 16:25-27).

Gud kom ind i historien i Jesus Kristus. Han døde for at ødelægge helvedes, dødens, Satans og syndens magt – og han gjorde det gennem evangeliet om Jesus Kristus.

En opfordring til at tro

Jeg ved, at der er mennesker, der læser det her, som ikke har sat deres lid til Jesus Kristus, og som derfor kun kan forvente fordømmelse. Derfor vil jeg her til sidst bede dig om at tro: Gør op med dit oprør. Læg det ned. Og tag imod evangeliet om, at Jesus Kristus – Guds søn – den retfærdige, som døde for dine synder, hvis du tror på ham. Han blev oprejst på den tredje dag, triumferende over alle sine fjender. Han hersker, indtil han lægger alle sine fjender under sine fødder. Du kan få tilgivelse for dine synder og alene ved troen på Kristus komme i et ret forhold til Gud.

Jeg bønfalder dig: Forsøg ikke at være stærk i din egen kraft. Styrken vil ikke være der, når du har brug for den. Kun én styrke slår igennem: den styrke, som Gud giver i overensstemmelse med evangeliet.

Lad være med at udskyde troen på Kristus!

Del indlægget

Af Den 16. januar 2023Kategorier: Evangeliet, Frelse

Tilmeld dig vores nyhedsfeed.

Tilmeld
dig vores
nyhedsfeed.

Tilmeld dig vores nyhedsfeed og modtag seneste blogindlæg direkte til din email.