Det centrale budskab i Bibelen kan opsummeres i de her ord:

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Vi så tidligere, at en retfærdig og hellig Gud må straffe synd. Men Bibelen fortæller os også, at Gud er kærlighed.

Mens Gud hader synd, elsker han syndere og længes efter at tilgive dem. Men hvordan kan en synder retfærdigt blive benådet? Kun Gud kunne løse dét problem, og det gjorde Faderen ved at sende sin søn som verdens frelser.

Guds Søn blev menneske ved at påtage sig menneskelig natur. Selvom Jesus blev fuldt ud menneske, forblev han fuldt ud Gud: For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod. Han forblev lige så meget Gud, som om han ikke var blevet menneske. Han blev lige så meget menneske, som om han ikke var Gud.

Jesus Kristus er derfor unik, og Bibelen bekræfter dette på mange måder:

Hans undfangelse var unik

Han havde ingen menneskelig far, men blev undfanget i jomfru Marias livmoder ved Helligåndens mirakuløse kraft.

Hans ord var unikke

Og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord.

Hans mirakler var unikke

Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket. Og flere gange oprejste han endda de døde.

Hans karakter var unik

Jesus blev fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd, så Gud Fader kunne sige om ham: Dette er min søn, som jeg elsker, og med ham har jeg fundet velbehag.

Hans liv var unikt

Bemærk den sidste sætning: Og med ham har jeg fundet velbehag. Det betyder, at som et menneske holdt Jesus Guds lov til punkt og prikke og var derfor ikke underlagt syndens dobbelte dødsstraf. Alligevel blev han arresteret på grund af en falsk anklage, blev dømt på falske beviser og til sidst korsfæstet i Jerusalem.

Hans død var unik

Men hans død var ikke et “tilfælde” eller en uundgåelig ulykke. Det var alt sammen en del af Guds fastsatte hensigt og forudviden: Efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. Faderen sendte Sønnen med det formål at betale syndens dødsstraf, og Jesus lod sig frivilligt dø som et offer i vores sted. Med Jesu egne ord var hans formål med at komme til verden at give sit liv som løsesum for mange. Hans død – ligesom hans liv – var unik.

Derfor er det meget vigtigt, at du forstår, hvad der skete, da Jesus døde, og hvad hans død kan betyde for dig.

Livets vigtigste spørgsmål
Uddrag fra

Livets vigtigste spørgsmål

Hæftet giver klare svar på alt fra Guds eksistens og syndens alvor til håbet om frelse og evigt liv. Det er et uvurderligt redskab til både evangelisation og discipelskab.

Del indlægget

Af Den 15. november 2024Kategorier: Livets vigtigste spørgsmål

Tilmeld dig vores nyhedsfeed.

Tilmeld
dig vores
nyhedsfeed.

Tilmeld dig vores nyhedsfeed og få den seneste artikel direkte i din indbakke.

Livets vigtigste spørgsmål
Uddrag fra

Livets vigtigste spørgsmål

Hæftet giver klare svar på alt fra Guds eksistens og syndens alvor til håbet om frelse og evigt liv. Det er et uvurderligt redskab til både evangelisation og discipelskab.