Når man først får konstateret en sygdom, er det vigtigt at stille spørgsmålet: “Er det alvorligt?” Det er endnu vigtigere at stille det spørgsmål om syndens åndelige sygdom. Folk har en overfladisk idé om, hvad det vil sige at være en synder. De siger: “Jamen, det er bare menneskelig natur,” eller de gemmer sig bag det faktum, at “alle gør det.” Men de udtalelser undviger det egentlige spørgsmål: Er synd alvorligt? Her er, hvad Bibelen siger om dig og mig som syndere.

Synd er en del af din personlighed

Det betyder ikke, at du er lige så slem, som du kan være, og heller ikke at du konstant begår alle mulige synder. Det betyder heller ikke, at du ikke kan skelne rigtigt fra forkert eller gøre ting, der er hyggelige, sympatiske og hjælpsomme. Men det betyder, at synden har invaderet alle dele af din natur og personlighed – dit sind, din vilje, dine følelser, din samvittighed, dine valg og fantasi.

Det betyder også, at du ikke kan elske og adlyde Gud, som han kræver af dig. Bibelen siger at: Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det. Roden til dine problemer er ikke det, du gør, men hvad du er. Du synder, fordi du er en synder.

Onde tanker kommer fra dit hjerte

Bibelen tager ikke fejl her: For indefra, fra menneskenes hjerte kommer onde tanker: Lyst til sex med en du ikke er gift med, tyveri, mord, ægteskabsbrud, grådighed, ondskab, bedrag, umådehold, misundelse, bespottelse, stolthed, arrogance og tåbelighed. Bemærk, at listen omfatter tanker, ord og handlinger. Dette viser, at i Guds øjne er alt synd lige alvorlig.

Nogle mennesker begrænser deres opfattelse af synd til at omfatte større synder som: mord, voldtægt, røveri. Men Bibelen gør det klart, at synd er alt det, der ikke lever op til Guds perfekte standarder. Alt, hvad vi siger, tænker eller gør, som ikke er gjort i tro og kærlighed, er synd. Se nu dette spørgsmål i øjnene: Hvem kan sige: Jeg har holdt mit hjerte rent, jeg er ren og uden synd? Kan du det?

Synd er at du bryder Guds lov

Bibelen lærer, at synd er lovløshed. Ingen tvinger dig til at lyve, stjæle og have onde tanker om andre. Du vælger selv at bryde Guds hellige lov (de 10 bud og kærlighedsbuddet: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.” Og “Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne).”

Du er bevidst ulydig, og det er alvorligt: Gud er en retfærdig dommer, en Gud, der harmes hver dag over det onde. Gud kan aldrig være blødsøden over for synd, og du kan være sikker på, at selv ikke én eneste synd vil gå ustraffet hen. En lille del af Guds straf for synd kommer i det her liv. Men den endelige straf vil blive påført efter døden: Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.

Livets vigtigste spørgsmål
Uddrag fra

Livets vigtigste spørgsmål

Hæftet giver klare svar på alt fra Guds eksistens og syndens alvor til håbet om frelse og evigt liv. Det er et uvurderligt redskab til både evangelisation og discipelskab.

Del indlægget

Af Den 30. oktober 2024Kategorier: Livets vigtigste spørgsmål

Tilmeld dig vores nyhedsfeed.

Tilmeld
dig vores
nyhedsfeed.

Tilmeld dig vores nyhedsfeed og få den seneste artikel direkte i din indbakke.

Livets vigtigste spørgsmål
Uddrag fra

Livets vigtigste spørgsmål

Hæftet giver klare svar på alt fra Guds eksistens og syndens alvor til håbet om frelse og evigt liv. Det er et uvurderligt redskab til både evangelisation og discipelskab.