Der er mange tanker om, hvad der sker, når vi dør. Nogle siger, at alle kommer i himlen. Andre tror på, at vi stopper med at eksistere efter døden. Men intet i Bibelen støtter nogle af disse idéer.

I stedet læser vi, at vi skal stilles for Guds domstol efter døden: Og ligesom det er ethvert menneskes lod én gang at dø og senere blive stillet for Guds domstol. Med andre ord: Efter den fysiske død og opstandelse skal vi alle dømmes foran Guds trone. De, der er i et retfærdigt forhold til Gud, vil derefter blive budt velkommen i himlen for at tilbringe evigheden i hans herlige nærvær. Alle andre vil blive straffet med evig dom borte fra Guds gode nærvær: Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv. Bibelens mest almindelige ord for dette er “helvede.”

Her er fire vigtige sandheder om det mest forfærdelige sted kaldet helvede:

Helvede er en kendsgerning

Jesus lærte om helvede og derfor ikke noget, der bare er “opfundet af kirken.” Bibelen siger mere om helvede, end den gør om himlen og efterlader ingen tvivl om, at det er et virkeligt sted. Den taler om mennesker, der bliver dømt til helvede og går fortabt i helvede.

Helvede er frygteligt

Jesus lærte i Bibelen, at det er et sted med pine. En brændende ovn. Et sted med en evig brændende og uudslukkelig ild. Det er et sted med lidelse – med gråd og tænders skæren, og hvor der hverken er nogen hvile hverken dag eller nat. Det er skræmmende, men sande ord. De, der er i helvede, er afskåret fra alt godt, forbandet af Gud og forvist fra selv den mindste hjælp eller trøst, som Guds nærvær bringer.

Helvede er definitivt

Alle veje til helvede er ensrettede veje. Der er ingen udgang. Mellem himlen og helvede er en stor kløft blevet placeret. Helvedets gru, ensomhed og smerte er ikke til for at rense sjæle i skærsilden – men snarere en straf – for evigt!

Helvede er fair

Bibelen fortæller os, at Gud vil dømme verden med retfærdighed, og han er helt retfærdig, når han sender syndere til helvede. Efter alt giver han dem jo det, de selv har valgt. De afviser Gud på den her side af livet, og Gud afviser dem i helvede. De vælger selv at leve et ugudeligt liv, og Gud bekræfter deres valg – for evigt. Gud kan på ingen måder beskyldes for ikke at være fair eller uretfærdig!

I lyset af de her frygtelige sandheder – er du nødt til at tænke meget grundigt over spørgsmålet, der engang blev stillet til en gruppe mennesker på Jesu tid:

Hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede?

Livets vigtigste spørgsmål
Uddrag fra

Livets vigtigste spørgsmål

Hæftet giver klare svar på alt fra Guds eksistens og syndens alvor til håbet om frelse og evigt liv. Det er et uvurderligt redskab til både evangelisation og discipelskab.

Del indlægget

Af Den 6. november 2024Kategorier: Livets vigtigste spørgsmål

Tilmeld dig vores nyhedsfeed.

Tilmeld
dig vores
nyhedsfeed.

Tilmeld dig vores nyhedsfeed og få den seneste artikel direkte i din indbakke.

Livets vigtigste spørgsmål
Uddrag fra

Livets vigtigste spørgsmål

Hæftet giver klare svar på alt fra Guds eksistens og syndens alvor til håbet om frelse og evigt liv. Det er et uvurderligt redskab til både evangelisation og discipelskab.