Hvis du nu stoler på Kristus, er der mange vidunderlige ting, som du kan glæde dig over.
Et retfærdigt forhold til Gud. Du er retfærdiggjort, siger Bibelen og du har nu fred med Gud: eftersom vi er blevet retfærdiggjort ved troen, har vi fred med Gud gennem vores Herre Jesus Kristus. Gennem Kristus er der gjort op med dine synder: Enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn. Du er nu et medlem af Guds familie – alle, der stoler på Kristus, får ret til at blive Guds børn.
Du er også evigt sikret: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Gud selv har givet dig Helligånden i dit indre: Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer. Sikke fantastiske sandheder!
Nu må du vokse i dit nye åndelige liv. Her er fem vigtige punkter, du bliver nødt til at være opmærksom på for at vokse:
Dåb
Du bør døbes på din egen bekendelse. Jesus indstiftede troendes dåb, inden han fór til himmels: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.
Det Nye Testamente lærer, at det kun er dem, der personligt har omvendt sig fra sine synder, og bekender sin tro på Kristus som deres Herre og Frelser, der skal døbes: Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: ‘Hvad skal vi gøre, brødre?’ Peter svarede: ‘Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave… De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.
Ligesom nadveren er en symbolsk handling på Kristi død for syndere, er dåben en symbolsk handling på dit fællesskab med Kristus i hans død, begravelse og opstandelse, og dit nye kristne liv. Når du bliver døbt, vidner du over for Gud og mennesker, at du har sagt farvel til dit gamle liv og nu lever et nyt helligt liv i Kristus: Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.
Derfor bør du søge at blive døbt i en bibeltro kirke hurtigst muligt.
Bøn
Du kan nu tale med Gud som din Far og bede bønnen: Vores Far, du som er i himlene. Du kan tilbede ham og prise ham for hans herlighed, magt, hellighed og kærlighed. Du skal også bede om daglig tilgivelse, når du kommer til at synde. Guds børn er ikke perfekte, men hvis vi bekender vores synder, er han trofast og retfærdig og vil tilgive os vores synder, og rense os fra al uretfærdighed.
Dagligt kan du takke Gud for hans godhed mod dig. Der er mange ting, som du ønsker at takke ham for – f.eks. de daglige glæder i livet, som vi så nemt kan tage for givet. Men du vil især ønske at takke Gud for frelsen. For at han har accepteret dig ind i hans familie, og for at han har givet dig et evigt liv. Du bør aldrig have det svært med dette!
Bed også dagligt om Guds hjælp, styrke og ledelse både i dit eget liv og i andres liv. Bed om at Gud frelser din familie, dine venner og kolleger, og selv mennesker, du ikke kender, som er på afstand af Gud.
Bibellæsning
I bønnen taler du til Gud. I Bibelen taler Gud til dig. Det er derfor meget vigtigt, at du hver dag læser Bibelen for at finde ud af, hvad der behager Herren. Før du læser så bed: “Hellige Ånd, vejled du mig i hele sandheden.” Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer.
Du bør ivrigt læse i Bibelen og lade dit sind fornyes af ordene, så det, der står i den, kan frelse dig: For at I ved den kan vokse op til frelse.
Hvis du har brug for hjælp til at studere Bibelen, så kontakt os gerne, og vi vil meget gerne hjælpe dig.
Lokal bibeltro kirke
Nu, da du er blevet medlem af Guds familie, vil Gud, at du regelmæssigt er sammen med dine kristne brødre og søstre: Og lad os ikke svigte vores egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. Dette betyder, at du bør blive medlem af en lokal kirke. Bed Gud om at lede dig til en bibeltro kirke og gør dette hurtigst muligt.
At vælge den rigtige kirke er ikke altid nemt, og du vil gerne finde en kirke, som klart tror på og lærer de bibelske sandheder, som du har læst om i dette hæfte. Den person, der har givet dig det her hæfte, kan hjælpe dig med at finde en lokal bibeltro kirke. I en lokal kirke vil du lære mere om Gud. Du vil kunne lære af de andre kristne i menigheden: Du vil forstå betydningen af Guds forordninger om dåb og nadver. Du vil opdage glæden ved at dele de nådegaver, som Gud har givet dig med andre.
Du har brug for kirken, og kirken har brug for dig!
Tjeneste
Det er nu din opgave at tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl. Husk altid på, at Gud har frelst os og kaldet os til et helligt liv. Gør hellighed til en absolut prioritet. For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra seksuel synd.
Det er Guds vilje, at du skal være hellig (adskil dig fra alt synd og lev i tjeneste for Gud). Gud har givet dig styrke til tjeneste, og du må bruge de særlige gaver, han har givet dig ved at tjene andre. Husk på, at hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode handlinger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.
Endelig bør du være opmærksom på de muligheder, du har for at fortælle andre: alt hvad Herren har gjort for dig. At fortælle andre om Kristus er ikke kun en pligt fordi vi stoler på Gud – men Gud velsigner os, når det sker.
Når situationer opstår, hvor du kan være et vidne, så sørg for at du forkynder Guds magt, han, som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys!

Livets vigtigste spørgsmål
Hæftet giver klare svar på alt fra Guds eksistens og syndens alvor til håbet om frelse og evigt liv. Det er et uvurderligt redskab til både evangelisation og discipelskab.
Del indlægget

Livets vigtigste spørgsmål
Hæftet giver klare svar på alt fra Guds eksistens og syndens alvor til håbet om frelse og evigt liv. Det er et uvurderligt redskab til både evangelisation og discipelskab.