Jeg glæder mig over, at Kong Frederik X fulgte sin mor, Dronning Margrethes, tradition og afsluttede sin nytårstale med ordene: “Gud bevare Danmark.”

Hvad ordene betyder for Kong Frederik personligt, kan vi kun gætte på, da han i sin bog Konge Ord tydeligt skrev: “I hverdagen går jeg ikke rundt og forholder mig til den kristne tro hele tiden” (s. 66).

Fra et bibelsk perspektiv afspejler dette desværre ikke ordene fra en person, der er blevet frelst af Guds nåde og har et levende forhold til ham.

Om hans udtalelse skyldes position, tradition eller måske endda en indre refleksion, må vi overlade til Gud, der som vores suveræne hersker regerer over alt og alle – også Kong Frederik.

Alligevel bør vi glæde os over, at i en tid, hvor sekularisering fortsat skubber kristne værdier ud af det offentlige rum, er Kongens ordvalg en vigtig og nødvendig modvægt til denne udvikling.

Vi må dog huske, at kristendommens sprog og symboler ikke må reduceres til tom tradition. Kristendommens substans findes alene i Kristus, og det er kun gennem ham, at ord som “Gud bevare Danmark” kan opnå deres fulde betydning.

Lad os derfor følge Paulus’ formaning og fortsætte med at bede for vores Konge og hans familie:

Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden (1 Tim 2:1-4).

Troens løb
Køb & læs

Troens løb

Vi siger Den Apostolske Trosbekendelse – men forstår vi den? Denne bog forklarer den enkelt og bibelsk, så ordene får liv. Kort, klart og trostyrkende.

Del indlægget

Af Den 1. januar 2025Kategorier: Kong Frederik X, Samfund

Tilmeld dig vores nyhedsfeed.

Tilmeld
dig vores
nyhedsfeed.

Tilmeld dig vores nyhedsfeed og få den seneste artikel direkte i din indbakke.

Troens løb
Køb & læs

Troens løb

Vi siger Den Apostolske Trosbekendelse – men forstår vi den? Denne bog forklarer den enkelt og bibelsk, så ordene får liv. Kort, klart og trostyrkende.