Befaling 2: Omvend jer

Fra da af begyndte Jesus at prædike: “Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” – Matthæusevangeliet 4:17

Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse. – Lukasevangeliet 5:32

Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas. – Matthæusevangeliet 12:41

Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. – Lukasevangeliet 13:3,5

Den første befaling i Jesu offentlige tjeneste var: “Omvend jer.” Han befalede dette til alle, der ville lytte uden at gøre forskel. Det var et kald til radikal indre forvandling i forhold til Gud og mennesker.

Hvad er omvendelse?

To ting viser, at omvendelse er en indre forvandling af sind og hjerte frem for blot sorg over synd eller blot forbedring af adfærd.

For det første peger betydningen af det græske ord (metanoeō) eller “omvendelse” på dansk i denne retning. Det består af to dele: meta og noeō. Den anden del (noeō) henviser til sindet og dets tanker, opfattelser, tilbøjeligheder og hensigter. Den første del (meta) er en forstavelse, der betyder bevægelse eller forvandling. Med udgangspunkt i forstavelsens almindelige betydning kan vi se, at omvendelse i bund og grund handler om en ændring af sindets opfattelser, tilbøjeligheder og hensigter.

Det andet, der viser denne betydning af “omvendelse,” er hvordan Lukasevangeliet 3:8 beskriver forholdet mellem omvendelse og ny adfærd. Der står: “Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver.” Derefter gives eksempler på frugterne: “Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså” (Luk 3:11). Dette betyder, at omvendelse er det, der sker inden i os. Denne indre forvandling bærer siden frugt i form af ny adfærd. Omvendelse er ikke de nye gerninger, men den indre forvandling, der bærer frugt i form af nye gerninger. Jesus befaler, at vi skal opleve denne indre forvandling.

Synd: Et angreb på Gud

Hvorfor bør vi forvandles indefra? Jesu svar er, at vi er syndere: “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse” (Luk 5:32).

Hvordan ser Jesus på synd? I lignelsen om den fortabte søn beskriver Jesus sønnens synd således: Han “ødslede… sin formue bort i et udsvævende liv… [og] han har ødslet din ejendom bort sammen med skøger” (Luk 15:13, 30). Men når den fortabte søn omvender sig, siger han: “Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn” (Luk 15:21). Derfor er det at kaste sit liv væk på et udsvævende liv og damer ikke bare menneskeligt skadeligt, men også en krænkelse mod Himlen – det vil sige mod Gud. Det er syndens essentielle natur. Det er et angreb på Gud.

Vi ser dette igen i den måde, Jesus lærte sine disciple at bede på. Han sagde, at de skulle bede: “Og forlad os vores synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os” (Luk 11:4). Med andre ord sammenligner Jesus de synder, som Gud tilgiver, med dem folk begår mod os, og disse kaldes skyld. Derfor ser Jesus synd som noget, der vanærer Gud og gør os skyldige. Denne skyld må betales ved at genoprette Guds ære, som vi har krænket gennem vores adfærd og holdninger, der ringeagter Gud. Senere skal vi se, hvordan den skyld bliver betalt af Jesus selv (Mark 10:45). Men for at vi kan modtage denne gave, siger han, at vi må omvende os.

At omvende sig betyder at opleve en forvandling af sindet, så vi kan se Gud som sand og smuk og værdig til al vores tilbedelse og al vores lydighed. Denne fornyelse af sindet omfavner også Jesus på samme måde. Vi ved dette, fordi Jesus sagde: “Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet” (Joh 8:42). Det nye syn på Gud åbenbarer også Jesus i et nyt lys.

Det universelle behov for omvendelse

Ingen er udelukket fra Jesu befaling om at omvende sig. Det gjorde Jesus klart, da en gruppe mennesker kom til ham med nyheder om to ulykker. Uskyldige mennesker blev dræbt ved Pilatus’ massakre og ved Siloams tårns fald (Luk 13:1-4). Jesus rettede sin advarsel også mod budbringerne selv: “Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de” (Luk 13:5).

Med andre ord: tro ikke, at ulykker betyder, at nogle mennesker er syndere, der har behov for omvendelse, og andre ikke. Alle har behov for omvendelse. Ligesom alle skal fødes på ny (Joh 3:7), må alle omvende sig, fordi alle er syndere.

Når Jesus sagde: “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse” (Luk 5:32), mente han ikke, at nogle personer er gode nok til ikke at behøve omvendelse. Han mente, at nogle tror, de er det (Luk 18:9), og andre har allerede omvendt sig og er blevet gjort retfærdige hos Gud. For eksempel ønskede den rige unge mand at “retfærdiggøre sig selv” (Luk 10:29), mens tolderen slog sig for brystet og sagde: “Gud, vær mig synder nådig!” og han gik hjem retfærdiggjort af Gud! (Luk 18:13-14). (For mere om Luk 18:9–15 – se Befaling 20: Gør min himmelske Faders vilje – bliv retfærdiggjort ved at stole på Jesus).

Der er hast forbundet med denne befaling, fordi dommen kommer

Derfor er ingen udelukket. Alle har behov for omvendelse. Og behovet er presserende. Jesus sagde: “Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.” Hvad mente han med at omkomme? Han mente, at Guds endelige dom vil falde over dem, der ikke omvender sig: “Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas” (Matt 12:41). Jesus, Guds Søn, advarer mennesker om den kommende dom og tilbyder en udvej, hvis vi vil omvende os. Hvis vi ikke vil omvende os, har Jesus ét budskab til os: “Ve jer” (Matt 11:21).

Dette er grunden til, at hans befaling om omvendelse er del af hans centrale budskab om Guds rige. Han prædikede, at det længe ventede Guds rige er til stede i hans tjeneste: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet” (Mark 1:15). Evangeliet – det gode budskab – er: Gud har med Jesus etableret sit herredømme for at frelse syndere. Dette sker, inden riget kommer i sin fulde kraft ved Jesu genkomst, hvor han kommer som dommer. Befalingen om at omvende sig er derfor baseret på det nådige tilbud om tilgivelse, der nu er til stede, og på den nådige advarsel om, at de, der afviser tilbuddet, en dag vil omkomme i Guds dom.

Til alle folkeslag begyndende fra Jerusalem

Efter at Jesus opstod fra de døde, sørgede han for, at hans apostle ville fortsætte med at kalde verden til omvendelse. Han sagde: “Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem” (Luk 24:46-47).

Jesu befaling om omvendelse går derfor ud til alle folkeslag. Den kommer til os, hvem vi end er og hvor vi end er, og gør krav på os.

Dette er Jesu befaling til enhver sjæl: Omvend jer. Bliv forvandlet indefra og ud. Erstat alt i dit sind, der vanærer Gud og nedvurderer Kristus – hver tanke, hver tilbøjelighed og hvert formål – med en ny indstilling, der ærer Gud som den største skat og ophøjer Kristus over alt andet.

Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.