Befaling 5: Elsk mig

Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. – Matthæusevangeliet 10:37

Jesus sagde til dem: Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. – Johannesevangeliet 8:42

Jesus befaler, hvad vi skal føle

Jeg husker at have læst en bog på universitetet, som hævdede: kærlighed kan ikke være en følelse, fordi den befales, og man kan ikke befale følelserne frem. Med andre ord må kærlighed simpelthen være en viljeshandling eller en kropslig handling uden at involvere følelser eller hengivenhed. Men problemet med dette argument er, at præmissen er falsk: Jesus befaler faktisk, hvad vi skal føle. Han befaler, at vores følelser skal være på én måde og ikke på en anden.

Han befaler for eksempel, at vi skal glæde os under visse omstændigheder (Matt 5:12), og at vi skal frygte den rette person (Luk 12:5), og at vi ikke skal skamme os over ham (Luk 9:26), og at vi skal tilgive af hjertet (Matt 18:35), og så videre. Hvis en følelse er passende at have, kan Jesus befale, at vi skal føle det. At jeg muligvis er for syndig til at føle de følelser, som jeg skal have, fjerner ikke min forpligtelse til at have dem. Hvis Jesus befaler det, bør jeg have det. Min moralske afmagt til at producere disse følelser ophæver ikke min skyld; den blotlægger min syndige natur. Det gør mig desperat efter et nyt hjerte – som Jesus kom for at give (se Befaling 1: Du må fødes på ny).

Kærlighed til Jesus er ikke bare en beslutning – den er ægte hengivenhed

Jesu befaling om at elske ham rækker videre end følelser alene – men den udelukker dem ikke. Kærligheden til ham rummer beundring for ham, glæde ved hans nærhed, længsel efter fællesskab med ham og ægte hengivenhed. Mindst to ting, som han sagde, viser dette. Han sagde for eksempel, at vores kærlighed til ham må overstige den kærlighed, vi har til mor, far, søn og datter: “Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd” (Matt 10:37).

Den kærlighed, der binder os til disse forhold, er ikke blot viljekraft. Den er dyb med hengivenhed. Jesus siger, at den kærlighed, vi må have til ham, ikke er mindre end det, men mere.

Det andet bevis på, at Jesus kræver, at vores kærlighed skal være mere end gode gerninger, findes i Johannesevangeliet 14:15. Jesus sagde: “Hvis I elsker mig, vil I holde mine bud.” Nogle gange bruger folk disse ord til at sige: at elske Jesus er at holde hans bud. Det er ikke det, der står. Det siger, at det at holde Jesu bud kommer fra vores kærlighed til ham. Det adskiller ikke gerninger fra kærlighed, men det skelner mellem dem. Vi elsker ham først. Så udspringer lydigheden frem af denne kærlighed – vi gør det, han befaler. At elske er ikke ensbetydende med at efterleve budene; kærligheden er det, som får os til at efterleve dem. Så den kærlighed, som Jesus befaler, er noget meget dybt og stærkt – som de tætteste familiebånd af hengivenhed, vi har, men større end det og mere end det.

Kærlighed til Jesus udspringer ud af en ny natur

Jesu befaling om at blive elsket på denne måde indebærer, at vi må have en ny natur – et nyt hjerte. Hvordan kan vi ellers elske en, vi aldrig har set, mere kærligt end vi elsker vores kære børn? At elske på denne måde ligger ikke i vores faldne menneskelige natur. Jesus gjorde dette klart, da han sagde til dem, der ikke elskede ham: “Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig” (Joh 8:42). Med andre ord: “I elsker mig ikke, fordi I ikke hører hjemme i Guds familie. I har ikke familiens natur – familiens ånd og hjerte, dens kærlighed, tilbøjeligheder og indstillinger. Gud er ikke jeres Fader.”

Jesus kom som Guds enbårne, guddommelige Søn (Matt 11:27), for at faldne syndere som os skulle kunne blive Guds børn – ikke guddommelige, men med hans hjerte og karakter: “Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn” (Joh 1:12). Det er derfor, Jesus kunne sige: “Men elsk jeres fjender… så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn” (Luk 6:35). Gennem den nye fødsel (Befaling 1) og tro (Befaling 4) giver Jesus os rettighederne og tilbøjelighederne som Guds børn. I centrum af disse tilbøjeligheder er kærlighed til Jesus, Guds Søn.

Den, der får tilgivet lidt, elsker lidt

Hvordan Gud sætter os i stand til at elske Jesus mere end vores nærmeste venner og slægtninge, er ikke et fuldstændigt mysterium. Gaven med den nye fødsel og omvendelse – den nye natur som Guds barn – opstår ved at se herligheden i Jesu kærlighed til os. Jesus demonstrerede dette på en provokerende måde ved en middag. En streng farisæer, som ikke havde særlig stor kærlighed til Jesus, inviterede Jesus til middag. Mens de lå til bords ved det lave mellemøstlige bord, kom en prostitueret kvinde ind og hældte salve – blandet med sine tårer – på Jesu bare fødder og tørrede dem med sit hår. Farisæeren blev oprørt over, at Jesus tillod dette. Så Jesus stillede farisæeren et spørgsmål:

“En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?’ Simon svarede: ‘Den, han eftergav mest, vil jeg tro.’ Jesus sagde: ‘Det har du ret i.’ Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: ‘Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.’ Og han sagde til hende: ‘Dine synder er tilgivet'” (Luk 7:36-48).

Dette er en historie om, hvordan stor kærlighed til Jesus opstår. Den opstår, når vi får øjne til at se skønheden i Jesus gennem den måde, han elskede os først på. Vi elskede ham ikke først. Han elskede os først (Joh 15:16). Vores kærlighed til Jesus vækkes, når vores hjerter knuses på grund af vores synd (i modsætning til den dømmende farisæer), og når vi smager sødmen i Jesu tilgivende kærlighed, som går forud for og vækker vores kærlighed til ham.

Befalingen om at elske ham er en kærlighedshandling

Der er ingen tvivl om, at denne kærlighed vil bære frugten af lydighed mod Jesu andre befalinger (Joh 14:15), og at den vil drive os til at opfylde den tjeneste, han giver os (Joh 21:15-22), og at den vil skabe en længsel efter, at Jesus bliver æret og velsignet (Joh 14:28, 5:23). Men under al denne frugt ligger den grundlæggende virkelighed af inderlig kærlighed til Jesus – stærke følelser af beundring for hans egenskaber, vedvarende glæde over at være sammen med ham, usvækket længsel efter hans nærvær, varm hengivenhed til hans person og dyb taknemmelighed for, at han elskede os, før vi elskede ham.

Disse følelser og denne frugt er det, Jesus mente, da han henviste til vores “værdighed” af ham: “Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd” (Matt 10:37). At elske Jesus med sådan en hengivenhed og med denne frugt gør os “værdige” til Jesus. Dette betyder ikke, at vi fortjener Jesus, som i udtrykket “for en arbejder er sin løn værd” (Luk 10:7). Det betyder, at Jesus fortjener denne slags kærlighed. Vores værdighed indebærer, at han har frembragt kærlighed og adfærd i os, som svarer til hans værd. De er i overensstemmelse med hans værdi. (Sammenlign brugen af ordet “værdig” i udtrykket: “Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver (det vil sige passende til omvendelse)” Luk 3:8).

Jesus befaler, at han skal elskes af verden, fordi han er uendeligt værdig til at blive elsket. Og da vores kærlighed til ham er nydelsen af hans herlighed, nærvær og omsorg, er Jesu befaling om at elske ham endnu en måde, hans kærlighed flyder over på os.

Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.