Befaling 7: Bliv i mig

Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. – Johannesevangeliet 15:4

Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. – Johannesevangeliet 15:9

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie. – Johannesevangeliet 8:31-32

Jesu bud gælder for et helt liv. Han befaler ikke en éngangs-beslutning om at omvende sig eller komme eller tro eller elske eller lytte. Snarere befaler han, at vi bliver ved med at omvende os, komme, tro, elske og lytte. Omvendelsens forvandling fortsætter. At komme til Jesus igen og igen fortsætter. At tro på ham time efter time fortsætter. At lytte til hans ord som den daglige kilde til åndeligt liv fortsætter. Jesus befaler, at vores sind og hjerter skal være engageret hver dag i vores liv.

Et møde med Jesus i fortiden, der ikke har vedvarende udtryk i vores liv, var et falskt møde. Da Jesus sagde: “Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple” (Joh 8:31), mente han, at hvis vi ikke bliver i ham, er vi ikke hans sande disciple. Og det modsatte af sande disciple er falske. Det er, hvad vi er, hvis vi stoler på tidligere oplevelser uden vedvarende hengivenhed til Jesus.

Det er mødet med Jesus udstrakt over hele livet

En måde Jesus lærte nødvendigheden af en vedvarende hengivenhed på var at befale: “Bliv i mig.” Der er intet unikt religiøst ved ordet “bliv.” I Det Nye Testamentes sprog er det det almindelige ord for “forblive” eller “fortsætte” eller undertiden “bo.” Jesus mente: “Forbliv i mig. Fortsæt i mig. Lad mig være din bolig.” Det er mødet med Jesus udstrakt over hele livet.

Sammenhængen for dette bud er lignelsen om vintræet og dets grene. Jesus sammenligner sig selv med vintræet og os med grenene:

“Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh 15:4-5).

Dette billede hjælper os til at forstå, hvad Jesus mente. Hovedpointen er, at kraften til at bære frugt – kraften til Kristuslig kærlighed (Joh 15:12) – flyder fra Jesus, når vi forbliver levende forbundet med ham. Da er vi som en gren forbundet til vintræet, så al den livsopretholdende saft kan strømme ind. Jesus påstår direkte at være den kraft, vi behøver til det frugtbare liv. Han siger: “Uden mig kan I intet gøre.” At blive i Jesus betyder at forblive levende forbundet med den livgivende, kraftgivende gren, nemlig Jesus.

Årsagen bag alt det gode øjeblik for øjeblik

Jesus befaler altså at være årsagen bag alt det gode i vores liv, øjeblik for øjeblik: “Uden mig kan I intet gøre.” Intet! Virkelig? Nå, vi kunne synde og holde op med at bære frugt og gå til grunde uden ham. Men det er ikke det, han lover at frembringe. Han mener: “Uden mig kan I intet gøre, der er sandelig godt, Gud-ærende, Kristus-forherligende, selvydmygende og evigt hjælpsomt for andre.” At blive i Jesus betyder at forblive levende forbundet, time for time, med ham, der alene frembringer i vores liv alt, hvad han befaler.

Hvis du bliver, bærer du frugt

Men praktisk set, hvad betyder dette i vores erfaring? Hvad er dette “at forblive levende forbundet”? Hvordan gør vi dette? En vigtig del af svaret er at gøre klart, at blive i Jesus ikke er det samme som at bære frugt eller holde hans bud. At bære frugt og holde hans bud er resultatet af at blive. Hvis vi bliver, bærer vi frugt.

Jesus modsiger ikke dette, når han siger: “Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed” (Joh 15:10). Dette betyder ikke, at det at holde hans bud er at blive i hans kærlighed. Det ville være som at sige: frugt er at være forbundet til vintræet. Nej. Frugt er resultatet af, at vi er forbundet til vintræet. De er ikke det samme.

Hvad Jesus mener er, at hvis du ikke holder budene, det vil sige, hvis du ikke bærer kærlighedens frugt (for kærlighed er summen af hans bud, Joh 15:12), så er du holdt op med at blive i ham. For sandheden består: “Den, der bliver i mig… bærer megen frugt” (Joh 15:5). Så svaret på vores spørgsmål: “Hvordan bliver vi i Jesus?” er ikke “ved at bære frugt” eller “ved at holde budene.” Dette går glip af hele pointen. Pointen er at opdage, hvordan man bærer frugt. Svaret er: ved at blive i Jesus.

Og så bliver spørgsmålet: Hvordan bliver vi i Jesus? Hvad betyder det i det virkelige liv?

Praktisk talt hvordan bliver vi i Jesus?

Jesus bruger to andre lignende udtryk, som peger på svaret. Han taler om at blive i hans kærlighed. Og han taler om at blive i hans ord. Begge disse peger på at blive, som vedvarende tillid til sandheden i Jesu ord og til visheden om hans kærlighed.

At blive betyder at stole på Jesu kærlighed

Hvis vi ikke bliver i Jesu kærlighed, ender vi med at tvivle på, at han virkelig elsker os. Vi ser på vores omstændigheder – måske forfølgelse, sygdom eller svigt – og konkluderer, at Jesus ikke længere elsker os. Det er det modsatte af at blive i Jesu kærlighed. Så at blive i hans kærlighed betyder at fortsætte med at tro, øjeblik for øjeblik, at han virkelig elsker os.

Alt hvad der kommer ind i vores liv under Jesu suveræne autoritet (Matt 8:8) er en del af hans kærlighed til os. Hvis det er behageligt, siger han: “Jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?” (jf. Matt 6:26-30). Og hvis det er smertefuldt, siger han: “Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, og jeg har overvundet døden. Jeg vil være med jer til enden. Og I vil få løn ved de retfærdiges opstandelse” (jf. Matt 10:28, 28:20; Joh 11:25-26; Luk 14:14). At blive i Jesus betyder at stole på, at dette er sandt – og sandt for dig. Det betyder at leve på denne sandhed øjeblik for øjeblik. Den strømmer til os, som saft strømmer til en gren. Vi modtager den og får vores liv fra den hver dag.

At blive betyder at stole på Jesu ord

På samme måde er dette sandt for udtrykket: “Hvis i bliver i mit ord…” (Joh 8:31). Dette kan ikke blot betyde: “Hold mine bud.” Det betyder derimod: “Bliv ved med at stole på mit ord. Bliv ved med at stole på det, jeg har åbenbaret for jer om mig selv og min Fader og min gerning.”

Sammenhængen i Johannesevangeliet 8:31-32 bekræfter dette: “Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: ‘Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.”

Resultatet af at blive i Jesu ord er befrielse. Fra hvad? Fra synd. Det er det slaveri Jesus har i tankerne, som Johannesevangeliet 8:34 viser: “Enhver, som gør synden, er syndens træl.” Så frihed fra synd er frugten af at blive i ordet: “Hvis I bliver i mit ord… skal sandheden gøre jer frie.” At adskille os fra synd er frugten, ikke definitionen på at blive i ordet. Så at holde Jesu bud, som er en anden måde at beskrive befrielse fra synd på, er ikke betydningen af at blive i hans ord, men frugten af det.

Vi konkluderer altså, at det at blive i Jesus – i hans kærlighed og i hans ord – er at stole på, at han virkelig elsker os hvert øjeblik, og at alt hvad han har åbenbaret om sig selv og sit værk for os og vores fremtid med ham er sandt. Vi føres tilbage til det, vi så i kapitlet om at tro på Jesus (Befaling 4). At tro på Jesus som vores levende vand betyder at drikke vandet – at nyde det og blive mæt af det. Sådan er det med den saft, der strømmer fra vintræet til grenen. Vi modtager den, drikker den, nyder den og mætter vores sjæle med den. Denne daglige, altid fornyede tilfredshed i Jesus er nøglen til at bære frugt. Dette er, hvad det betyder at blive i Jesus.

Jesus bevarer os i at blive

Så let som det synes at blive, at forblive indpodet, at drikke, at hvile i Jesus, er sandheden, at vi ofte fristes til at finde vores livgivende saft fra en anden plante. Og ud over vores egne syndige tendenser vil djævelen selv rive os ud af vintræet, og vi må bede dagligt, sagde Jesus, om at Gud vil “fri os fra det onde” (Matt 6:13). Derfor må vi huske, at Jesus ikke overlader os til os selv. Selv om han befaler os at blive i ham – og vi har ansvaret for at blive der og er skyldige, hvis vi ikke bliver – bevarer han os alligevel der selv. Og vi ville ikke blive der uden hans afgørende bevarelse.

Jesus viste os dette på mindst tre måder.

1. Han sagde, at ingen kan rive hans egne får (det vil sige hans egne sande grene) ud af hans hånd: “Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd” (Joh 10:27-29).
2. Så bad han til sin Fader om, at Gud ville få os til at fortsætte med at blive i hans navn (det vil sige i Jesus): “Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig… Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn… og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse” (Joh 17:11-12). Så det er Gud, der gør det afgørende arbejde med at bevare os i vintræet.
3. Så illustrerede Jesus selv, hvordan han beder for sine egne disciple og bevarer dem fra at falde fra. Han forudsagde Simon Peters tre fornægtelser natten før sin død. Men så talte han med suveræn autoritet til Simon med ord, som skulle opmuntre os alle: “Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre” (Luk 22:31-32). Jesus bad for Simons bevarelse og vidste, det ville ske. Han sagde: “Når du vender om,” ikke “hvis du omvender dig.” Guds svar på Jesu bøn var suverænt afgørende. Ja, Simons tro vaklede, og han syndede ved at fornægte Jesus. Men hans tro svigtede ikke helt. Han blev ikke skåret af fra vintræet. Jesus bad for ham. Og der er ingen grund til at tro, at Jesus er holdt op med at bede for os på denne måde i dag.

Vi er ikke passive i kampen for at blive i Jesus. Men til sidst er kampen sikret, fordi den ikke i sidste ende afhænger af os. Jesus vinder. Ingen kan rive os ud af hans hånd. Han og hans Fader er større end alle. Derfor er hans bud om, at vi skal blive i ham dette, at vi skal blive ved med at stole på ham, der bevarer os i at stole.

Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.