Befaling 8: Tag dit kors op og følg mig

Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det. – Markusevangeliet 8:34-35

Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere. – Markusevangeliet 1:17

Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. – Johannesevangeliet 8:12

Følg mig, og lad de døde begrave deres døde. – Matthæusevangeliet 8:22

Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig! – Matthæusevangeliet 19:21

Jesus er sandt menneske og sand Gud (Joh 1:1, 14). Han er ikke Gud med et menneskeligt ydre – som et kostume. Han var et virkeligt menneske af kød og blod og søn af en tømrer (Matt 13:44). Da han sagde til fiskere eller toldere: “Følg mig,” blev deres lydighed til konkret, fysisk handling – at sætte deres fødder på jord og gå bag Jesus som del af hans rejsegruppe.

At følge Jesus, når han ikke er her

Jesus var imidlertid bevidst om, at han ikke altid ville være på jorden til fysisk efterfølgelse: “Nu går jeg til ham, som har sendt mig… Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer” (Joh 16:5, 7). Jesus var fuldt bevidst om, at den bevægelse, han påbegyndte, ville fortsætte, efter han var vendt tilbage til sin Fader i Himlen. Det var hans plan (se Befaling 45: Lad jeres lys skinne for mennesker, så de må prise jeres Far i himlen).

Befalingen om at følge ham gjaldt derfor ikke blot hans fysiske dage på jorden, men for alle tider. Han gjorde dette klart ved slutningen af sin jordiske tjeneste. Han var opstået fra de døde og skulle stige op til Faderen. Han fortalte Peter, at han ville lide martyrdøden en dag, efter Jesus var gået bort. Peter undrede sig over, om han var den eneste, og spurgte Jesus, hvad der ville ske med apostlen Johannes. Jesus svarede: “Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!” (Joh 21:22).

Det, dette antyder om “at følge Jesus,” er, at det sker, efter han er gået bort. Indtil Jesus kommer igen, forventer han, at hans disciple på jorden følger ham. Så at følge Jesus er ikke begrænset til fysisk at gå rundt i Palæstina bag ham. Jesus befaler det af alle mennesker i alle lande til alle tider.

At følge Jesus betyder at slutte sig til hans mission

Da Jesus sagde til Peter og Andreas, som var fiskere: “Følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere” (Mark 1:17), brugte han billeder fra deres verden til noget, der gælder alle Jesus-efterfølgere. Befalingen om at følge Jesus betyder, at alle skal slutte sig til ham i det, han kom for at gøre. Og han fortæller os gentagne gange, hvad det var:

1. “Menneskesønnen er kommet for at… give sit liv som løsesum for mange” (Mark 10:45).
2. “For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte” (Luk 19:10).
3. “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse” (Luk 5:32).
4. “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse” (Joh 10:10).
5. “Hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!” (Joh 12:27-28).

Sammenfattende kom han altså for at “dø for folket [Israel], og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét” (Joh 11:51-52). Han kom for at samle et folk – specifikt at samle et folk i troskab til sig selv til sin Faders herlighed – ved at dø for at frelse dem fra deres synder og give dem evigt liv og en ny kærlighedsetik som hans (Joh 13:34-35). Derfor, når han befaler, at vi skal følge ham, mener han, at vi slutter os til ham i den opgave at samle: “Og den, der ikke samler med mig, spreder” (Luk 11:23). Der er ingen neutrale efterfølgere. Vi enten spreder eller samler. At følge Jesus betyder at fortsætte det værk, han kom for at gøre – at samle et folk i troskab til ham til hans Faders ære.

At følge Jesus gennem lidelse

At fortsætte det værk, han kom for at gøre, inkluderer endda den lidelse, han kom for at gennemgå. At følge Jesus betyder, at vi får del i hans lidelse. Når Jesus kalder os til at følge ham, er det her, han lægger vægten. Han ved, at han er på vej til korset, og befaler, at vi gør det samme. Han indretter hele sit liv og sin tjeneste efter at gå til Jerusalem og dø: “Men i dag og i morgen og i overmorgen skal jeg vandre, for en profet kan ikke dræbes andre steder end i Jerusalem” (Luk 13:33). Så “vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse” (Luk 9:51). Og han vidste nøjagtigt, hvad der ville ske der. Det hele var planlagt af hans Fader, da han sendte ham til verden:

“Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå” (Mark 10:33-34).

Det er planen – selv ned til den mindste detalje at blive spyttet på

Det var planen for hans liv. Og han vidste, at hans egen smerte også ville ramme dem, der fulgte ham: “Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer” (Joh 15:20). Så det urokkelige fokus i hans befaling var, at vi følger ham gennem lidelse: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig” (Matt 16:24). Jesus lagde vægt på selvfornægtelse og at bære sit kors.

Lidelse for Jesus med glæde viser hans højeste værdi

Han døde ikke for at give os et nemt eller velstående liv. Han døde for at rydde alle forhindringer for vores evige glæde i at herliggøre ham. Og han kalder os til at følge ham i hans lidelser, fordi dette liv med lidelse og glæde for Jesu skyld viser, at han er mere værdifuld end alle de jordiske belønninger, verden lever for (Matt 5:12; 6:19-20; 13:44). Hvis du kun følger Jesus, fordi han gør livet nemt nu, vil det se ud for verden, som om du virkelig elsker det, de elsker, og Jesus tilfældigvis giver dig det. Men hvis du lider med Jesus på kærlighedens vej, fordi han er din ypperste skat, da vil det være tydeligt for verden, at dit hjerte er sat på en rigdom anderledes end deres. Det er derfor, Jesus befaler os at fornægte os selv og tage vores kors op og følge ham.

Lidelse for Jesus er midlertidig – glæde i Jesus er evig

Selvfølgelig er smerten/lidelse midlertidig. Han kalder os ikke til evig lidelse. Det er det, han redder os fra: “Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv” (Joh 12:25). “For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det” (Mark 8:35).

Lidelse for Jesus er midlertidigt. Glæde i Jesus er evig. Da Peter sagde (måske med et strejf af selvmedlidenhed): “Se, vi har forladt alt og fulgt dig,” svarede Jesus uden at forkæle Peters selvmedlidenhed: “Da tog Peter ordet og sagde til ham: ‘Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?…Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv” (Matt 19:27, 29).

Med andre ord er der intet ultimativt offer i at følge Jesus: “Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse” (Luk 14:14). “Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene” (Matt 5:12).

Selv før himlen strømmer glæde over på den hårde vej, der fører gennem døden til opstandelse. Intet kan sammenlignes med glæden ved at vandre i lyset med Jesus i modsætning til at vandre i mørket uden ham. Jesus sagde: “Atter talte Jesus til dem og sagde: ‘Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” (Joh 8:12). At følge Jesus fører sandelig gennem lidelse og død. Men stien er lysende af liv og sandhed. Jesus lovede: “Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt 28:20). Og hvor Jesus er nær, er der glæde – glæde midt i sorgen lige nu, men stadig glæde: “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15:11).

Brud i forhold til mennesker

Brudene ved at følge Jesus er derfor ikke katastrofale. Der er brud i forhold til mennesker, i forhold til ejendele og i forhold til vores kald. Jesus har chokerende måder at beskrive omkostningen ved at følge ham i forhold til mennesker: “Følg mig, og lad de døde begrave deres døde” (Matt 8:22). “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel” (Luk 14:26).

Med andre ord er det at følge Jesus så yderst vigtigt, at det kræver adfærd, der undertiden vil se ud som had for verden. Jeg har set dette levet ud i pinefulde valg, som missionærer træffer ved at tage deres små børn til risikable steder og lade aldrende forældre tilbage, godt taget vare på, men måske aldrig mere at se dem på jorden. Nogle kalder det kærlighedsløst. Men Jesus har øje på nationerne og hvad kærlighed kræver i deres tilfælde.

Brud i forhold til ejendele

At følge Jesus bryder også vores forhold til ejendele. Der var engang en rig ung mand, som elskede sine ejendele for meget. Så Jesus skar til benet af hans afgudsdyrkelse med befalingen: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!” (Matt 19:21, se Befaling 20: Gør min himmelske Faders vilje – bliv retfærdiggjort ved at stole på Jesus). Hvis noget kommer i vejen for at følge Jesus, må vi give afkald på det.

Og dette gælder ikke kun den rige mand, men os alle: “Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget” (Luk 14:33). At forsage det, du har, behøver ikke altid betyde at sælge det hele. Jesus roste Zakæus for at give halvdelen af sine ejendele til de fattige (Luk 19:8-9). Men at forsage alt betyder, at alt hvad vi har, er totalt til Jesu rådighed til formål, der behager ham, og aldrig må hindre radikal lydighed mod hans kærlighedsbud.

Brud i forhold til kald

Så er der det brud, som det at følge Jesus bringer til vores kald. Da Jesus kaldte de tolv til at følge ham, var ingen af dem professionel Jesus-efterfølger. De var fiskere og toldere og lignende. De havde arbejde. Utroligt nok gik det omtrent sådan her: “Da [Jesus] gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: ‘Følg mig!’ Og han rejste sig og fulgte ham” (Mark 2:14). Bare sådan! For de fleste af os var det ikke så simpelt. Men det sker.

Og det kan ske for dig. Ikke alle skal forlade deres kald for at følge Jesus. Da en mand ville forlade sit hjemland og følge Jesus, sagde Jesus: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig” (Mark 5:19). De fleste af os skal blive, hvor vi er, og følge Jesus på alle de radikale kærligheds måder, som vores nuværende stilling og relationer kræver. Men ikke alle. For nogle – måske dig (selv mens du læser dette) – vil det at følge Jesus betyde et risikabelt brud i dit kald. Vær ikke bange for at følge ham væk fra det kendte.

At følge Jesus er kostbart og det værd

Jesus har intet ønske om at narre dig til at følge ham med falsk markedsføring. Han er helt åben om omkostningen. Faktisk opfordrer han dig til at beregne omkostningen: “Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt?… Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind?” (Luk 14:28, 31).

Lad kaldet til at følge Jesus være klart og ærligt: “Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden” (Joh 16:33).

Det er kostbart, og det er det værd.

Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.