Du kan lære store dele af Bibelen udenad, endda hele bøger i Bibelen. Og det bør du også gøre, medmindre du er blandt en meget lille procentdel af os, der er udfordret af forskellige grunde. Men hvorfor bør du lære store dele af Bibelen udenad?
1. Fordi du har en dårlig hukommelse
Sig ikke, at du har problemer med indlæring fordi du har en dårlig hukommelse. Det er netop derfor, du bør lære det udenad! Jeg har også en dårlig hukommelse. Jeg tror seriøst, den er værre end gennemsnittet. Jeg glemmer navne på folk, som jeg kender og ser regelmæssigt! Jeg er nødt til at tvinge min mangelfulde, ineffektive hjerne til at overføre de ting, der betyder mest, til min langtidshukommelse. Dette sker kun ved at repetere tingene hver dag, over en periode.
Du vil blive overrasket over, hvad du kan huske, hvis du gør brug af et simpelt system og gør dig umage. Jeg har lært fem bøger af Det Nye Testamente udenad og arbejder på den sjette. Alt sammen selvom jeg har en dårlig hukommelse.
Jeg er nødt til at tvinge min mangelfulde, ineffektive hjerne til at overføre de ting, der betyder mest til min langtidshukommelse. Dette sker kun ved at repetere tingene hver dag, over en periode.
2. Fordi du har brug for at nære dit sind
I Filipperbrevet 4:8 opfordres vi til at tænke på alt det, der er sandt, ærefuldt, retfærdigt, rent, dejligt, anbefalelsesværdigt, fremragende og prisværdigt. Men hvordan kan vi gøre dette, hvis vi ikke husker disse ting? Mere generelle positive bibelkoncepter er ikke tilstrækkelige. Vores hukommelse har brug for de konkrete, dyrebare og store løfter, som beskrevet i 2 Petersbrev 1:4, som vi kan trække på, når vi er alene og kæmper med modløshed, vrede, lyst eller frygt.
I Filipperbrevet 4:8 står der, at vi skal tænke på alt det, der er sandt, ærefuldt, retfærdigt, rent, dejligt, anbefalelsesværdigt, fremragende og prisværdigt. Men hvordan kan vi gøre dette, hvis vi ikke kan huske disse ting?
3. Fordi Bibelen er tilgængelig for dig
Det er mærkeligt, hvordan overflod kan føre til forsømmelse. Med Bibelen konstant tilgængelig på vores tablets, telefoner og computere, og liggende på vores borde, kan vi nemt dykke ned i den, læse nogle få afsnit eller søge efter nøgleord, når det passer os, men det kan gøre at vi mister trangen til virkelig at fordybe os i den. At lære Bibelen udenad er en måde at bekæmpe denne tendens.
4. Fordi du har internettet
Desværre er internettet ved at træne os i en overfladisk læsestil. Vi bliver som informationsscannere, der hurtigt surfer rundt uden at fordøje ret meget af det, vi læser. Vi mister tålmodigheden og evnen til en dybere, mere reflekterende læsning. At lære længere skriftsteder udenad tvinger os til at reflektere dybere over betydningen og anvendelsen at de tekster, vi læser.
Vi bliver som informationsscannere, der hurtigt surfer rundt uden at fordøje ret meget af det, vi læser. Vi mister tålmodigheden og evnen til en dybere, mere reflekterende læsning.
5. Fordi du ikke kender Bibelen så godt som du tror du gør
Har du nogensinde prøvet at tale med en gammel ven, og pludselig opdager sider af ham, du ikke før kendte til? Og at du derfor pludselig forstod ham bedre, og at I følte jer tættere knyttet? På samme måde vil du, ved at lære længere passager, eller endda hele bøger af Bibelen udenad, opleve en lignende forøget tilknytning til Guds ord. Du vil opdage at disse tekster bliver sande bibelske venner og dine mest betroede rådgivere.
6. Fordi Guds ord vil blive mere værdifuld for dig
Det vi investerer mest tid med, bliver mest dyrebart for os. Hvis du ikke bruger meget tid i Bibelen, bør du ikke forvente, at den vil blive dyrebar for dig. Men hvis du bruger hundredvis af timer på at lagre store dele af Guds ord i dit hjerte, så Kristi ord bor rigeligt i dine tanker, vil den blive en essentiel og dyrebar del af dit liv:
Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde mod dig, Sl 119:11.
Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud, Kol 3:16.
Det er ikke nogen ligegyldig sag for jer, det gælder jeres liv; det er i kraft af det, I skal få et langt liv på den jord, I skal tage i besiddelse, når I nu går over Jordan, 5 Mos 32:47.
7. Fordi du vil se mere af Guds herlighed
Vi lærer kun delvist en person at kende gennem det, de laver. Vi kommer til at forstå dem langt bedre, gennem det de siger. Bjerge, mikroorganismer, galakser, mennesker og dyr – hver især siger disse nogle vidunderlige ting om Gud. Men for virkelig at lære Gud at kende, og for virkelig at se og værdsætte Hans herlighed, i ærefrygt, må vi lytte nøje til, hvad Han siger om sig selv, da Gud primært åbenbarer sig gennem sit ord (1 Sam 3:21). At lære Hans ord udenad hjælper os til at lytte opmærksomt og opnå en dybere indsigt i Guds herlighed, nåde og sandhed.
Men for virkelig at lære Gud at kende, for virkelig at se og værdsætte hans herlighed, i ærefrygt, må vi lytte nøje til, hvad Han siger om sig selv, da Gud primært åbenbarer sig gennem sit ord (1 Sam 3:21).
8. Fordi det vil ruste dig til at skelne mellem løgn og sandhed
Verden vil fylde dig med løgne. Djævelen er løgnens fader (Joh 8:44), og i hans magt lyver verden (1 Joh 5:19). Din syndige natur lyver for dig. Og falske brødre lyver for dig. Jo bedre du kender Guds ord, jo dygtigere bliver du til at skelne mellem løgn og sandhed (2 Tim 2:15). Jo klarere Guds ord står i dit sind, jo mere præcist vil du kunne genkende dæmonisk bedrag. Ved at fylde dit sind med Guds ord vil du blive langt bedre til at frasortere og afvise løgn og bedrag.
Jo klarere Guds ord står i dit sind, jo mere præcist vil du kunne genkende dæmonisk bedrag.
9. Fordi du kommer ud for lidelser og prøvelser
Livet byder uundgåeligt på modgang og til tider vil du opleve lidelse, eller du står måske allerede midt i lidelsen. Det kan føles både forvirrende og overvældende. At have lært store dele af Skriften udenad er en uvurderlig støtte på sådanne tidspunkter. Du vil ikke alene have tankemæssig adgang til konkrete skriftsteder, men selv gennem smerte eller frygt, vil du vide præcis, hvor du bør lede i teksten for at hente hjælp. Ved at lære Bibelens bøger udenad indprentes de i dit sind. Du vil vide, hvilke kapitler og afsnit, der taler netop ind i din situation og din specifikke lidelse eller prøvelse.
10. Fordi dine brødre og søstre kommer ud for lidelser og prøvelser
De samme principper gælder også, når det handler om dine brødre og søstre, der lider. Her er det din opgave at trøste dem med evangeliet om, hvad Jesus har gjort for dem. At lære store dele af Bibelen udenad tjener ikke kun dig selv, men er også en måde at elske andre på. Hvordan det? Ja, ved at forsyne andre med trosstyrkende sandhed, når de har mest brug for det.
At lære store dele af Bibelen udenad tjener ikke kun dig selv, men er også en måde at elske andre på.
Metode til at lære store dele af Bibelen udenad
Gennemgå, læs, fremsig og gentag.
Brug ovenstående metode ved at lære et eller to vers ad gangen. John Piper og jeg – sammen med flere andre – bruger en meget enkel teknik, som Andrew Davis har udviklet. Lad os tage Johannesevangeliet 1:1-3 som eksempel:
1. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2. Han var i begyndelsen hos Gud.
3. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.
Dag 1:
- Læs Johannesevangeliet 1:1 ti gange (læs det hver gang for at indprente ordene i dit sind).
- Luk derefter din Bibel, og gentag ordene ti gange (jeg foreslår, at du fremsiger versene højt).
Dag 2:
- Genopfrisk Johannesevangeliet 1:1 og gentag derefter ti gange udenad.
- Læs Johannesevangeliet 1:2 ti gange.
- Luk din Bibel, og fremsig det ti gange.
Dag 3:
- Læs Johannesevangeliet 1:1 én gang udenad.
- Læs Johannesevangeliet 1:2 ti gange udenad.
- Læs Johannesevangeliet 1:3 ti gange.
- Luk din Bibel, og fremsig dette ti gange.
Og så videre og videre. Gennemgå, læs, fremsig, gentag. Hvis du gentager et vers udenad en gang om dagen i 100 dage, vil det blive indprentet i din permanente langtidshukommelse.
Hvis du vil vide, hvordan du kan fastholde en vane med at gennemgå tekster, har Andrew Davis skrevet en lille bog på 30 sider om, hvordan man gør dette, den hedder An Approach to Extended Memorization of Scripture og som kan downloades gratis på desiringgod.org.
Du kan gøre dette! Det kan du virkelig! Og du bør gøre det.
At lære store dele af Bibelen udenad er ikke så svært, som du tror, og det vil være en af de bedste investeringer i dit liv – af de 10 grunde, der er nævnt ovenover – og flere andre. Du vil ikke fortryde det!