Spørgsmålet, der deler vandene i hver generation, er dette: Tror vi virkelig på Skriftens effektive autoritet og de realiteter, den åbenbarer?
Har Bibelens autoritet en effekt på os og vores liv, eller er Bibelens autoritet blot teoretiske ord, der pynter i vores kristne trosbekendelse?
Hvorfor siger jeg ikke bare at: “Spørgsmålet, der deler vandene i hver generation, er Skriftens autoritet og de realiteter, den åbenbarer?” Jeg indrømmer, at formuleringen er lidt kludret. Selv ordene “der deler vandene” behøver at forklares med et billedsprog: I en bjergkæde er der et toppunkt, hvorfra al regn eller al smeltende sne strømmer mod det ene eller det andet ocean. Som vandet strømmer ned, kan det have mange sving og drejninger. Men hvilket ocean det løber ud til, blev besluttet langt oppe i vandløbet – der hvor vandløbet deler sig i to og vandet strømmer ned.
Sådan er det med et spørgsmål, der deler vandene. Når det menneskelige sind og hjerte tager fat på et sådant spørgsmål, så er retningen sat for ens tanker og følelser, som i sidste ende afgør, hvordan du forholder dig til et emne.
Vi har brug for et forvandlet syn for at se den bibelske virkelighed som sand og ægte.”
Ikke alle spørgsmål fører til en skillevej. Folk kan have forskellige holdninger til visse spørgsmål men alligevel ikke flyde væk fra hinanden med hver deres stærke holdninger. Men et spørgsmål, der deler vandene, er så afgørende, så prægende, så gennemgribende og indflydelsesrig, at selv når det hele på overfladen ser ens ud, så fører det alligevel til en skillevej.
Skriftens autoritet
Skriftens autoritet er det næste begreb, der behøver en uddybning. I organisationen Desiring God beskriver vi Skriftens autoritet i vores trosbekendelse:
Guds hensigter åbenbaret i Bibelen er den højeste og endelige autoritet til at teste alle påstande om, hvad der er rigtigt og sandt. I spørgsmål, hvor Bibelen ikke direkte behandler et emne, vurderes det, der er sandt og rigtigt, ud fra kriterier, der er i overensstemmelse med Skriftens lære.
Grundlaget for denne overbevisning er følgende:
Bibelen – som består af de 66 bøger i Det Gamle og Det Nye Testamente – er Guds ufejlbarlige og verbalt inspireret ord uden fejl i de originale manuskripter.
Det, at Bibelen er Guds ord betyder kort sagt, at alt, hvad den lære, er sandt. Og at alt, hvad den kræver, skal adlydes. Bibelen har den endelige autoritet i hvad der er sandt og rigtigt. Vi mener, at det er det, som Bibelen hævder om sig selv:
Ethvert skrift er indblæst af Gud (2 Tim 3:16).
For ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud (2 Pet 1:21).
Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige (1 Kor 2:13).
Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå (Matt 24:35).
Ethvert ord fra Gud er lutret (Ordsp 30:5).
Skriften kan ikke rokkes (Joh 10:35).
Vi mener, at beviserne for sandheden i disse påstande er så klare for almindelige mennesker, at de sagtens kan forstå dem – hvis altså Gud lader dem se, hvad ordene virkelig betyder. Vores mest fyldestgørende forklaring og argumentation for denne holdning kan findes i bogen: A Peculiar Glory: How the Christian Scriptures Reveal Their Complete Truthfulness.
Effektiv autoritet
Hvorfor siger jeg ikke bare at: “Spørgsmålet, der deler vandene i hver generation, er Bibelens autoritet”? Hvorfor tilføje ordet effektive? “At spørgsmålet, der deler vandene i hver generation, er Skriftens effektive autoritet…?”
– Fordi Skriftens autoritet ikke fungerer som en skillevej, medmindre den effektivt skaber et glad og enigt hjerte. Og medmindre den skaber et sind med en forvandlet opfattelse. Det er muligt at sige, at Bibelen har autoritet (og skrive under på en trosbekendelse), og alligevel ikke se det, som Bibelen siger er sandt, og ikke føle det, som Bibelen siger er smukt, som noget værdifuldt. Så længe vi ikke betragter det, som Bibelen betragter som sandt, og så længe vi ikke glæder os over det, som Bibelen glæder sig over, kan dens autoritet godt nok bekræftes, men den er ikke effektiv – og den deler ikke vandene.
For eksempel siger Bibelen om kristne: “I er jo døde (til jeres gamle liv)” (Kol 3:3). Og: “I er oprejst med Kristus” (Kol 3:1). Og: “Jeres liv er skjult med Kristus hos Gud” (Kol 3:3). Disse er realiteter. Men tusindvis af kristne har intet i bevidstheden, der svarer til disse realiteter. Hvis du bad dem pege på realiteter i deres liv, der svarer til de her sandheder, ville de ikke være i stand til det. Disse bibelske læresætninger er derfor ikke effektivt autoritative i deres bevidsthed.
Det samme kan ses med hensyn til, hvad Bibelen siger er værdifuldt eller smukt. Filipperbrevet 3:8 og Matthæusevangeliet 13:44 lærer os, at Jesus er mere værdifuld end alt, hvad vi ejer eller kan eje i verden. Men tusindvis af bekendende kristne værdsætter andre ting mere end Kristus. De taler sjældent om Kristus som noget glædeligt. Men film, sociale medier, sport og politik fylder deres livlige tanker og samtaler.
Det skyldes, at for dem er åbenbaringen af Jesu fantastiske skønhed og værdi ikke effektivt og autoritativt. For dem fungerer Skriftens autoritet på samme måde som gavepapir: “Jeg elsker den her gave. Den er fantastisk.” Med andre ord – gavepapiret er smukt, selvom indholdet er ukendt, utilfredsstillende eller ganske ubetydelig.
Afslørende kulturelle brændpunkter
Hvor der ikke er nogen personlig eller kulturel kontrovers med Bibelen om, hvad der er virkeligt og godt, går denne ineffektive bekræftelse af bibelsk autoritet let ubemærket hen.
De siger, at Bibelen er autoritativ. I en tid er de ydre former for kultur og personlig etik i overensstemmelse med ydre bibelsk adfærd. Alting foregår, som om Bibelen virkelig havde effektiv autoritet i deres liv. Men det har den ikke.
Lige pludselig opstår der et kulturelt brændpunkt – en kontrovers. Lever praktiserende homoseksuelle i synd? Hvis de bliver ved med at synde uden at omvende sig, vil de så komme ind i Guds rige? (1 Kor 6:9-10). Hvis vores samfund skaber noget, det kalder for et “ægteskab” mellem personer af samme køn, er det så et ægteskab (Ef 5:31-32)? Er sex mellem personer af samme køn “naturligt?” Eller er det “naturstridigt” (Rom 1:26-27)? Er det kun ægteskabet mellem en mand og kvinde, der afspejler relationen mellem Kristus og kirken som det eneste smukke ægteskab?
Det faktum, at Skriften er Guds ord, betyder, at den besidder den endelige autoritet for, hvad der er sandt og rigtigt.
Et kulturelt brændpunkt (som kan være meget personligt) kan pludselig afsløre, om en persons bekræftelse af bibelsk autoritet er effektiv eller ej. Har Bibelens autoritet effektivt skabt et enigt glad hjerte i dig og skabt et sind med en forvandlet opfattelse? Har vores bekræftelse af autoritet været effektiv i at skabe forandring af det, vi ser som sandt og rigtigt? Eller har bibelsk autoritet været som det rene gavepapir for os, hvor vi ikke bryder os om indholdet med dens lære?
Realiteter der åbenbarer
Sammenfattende kan man altså sige, at: “Spørgsmålet, der deler vandene i hver generation, er Skriftens effektive autoritet.” Den første sætning i denne artikel var dog ikke alt, hvad jeg skrev. Jeg tilføjede en sætning. Jeg sagde: “Spørgsmålet i hver generation, der deler vandene, er Skriftens effektive autoritet og de realiteter, den åbenbarer.” Vi har nu set nok til at forstå denne tilføjelse.
Min pointe er at gøre opmærksom på, at autoritet ikke i sig selv skaber de resultater, som vi har talt om. Det er derimod realiterne af den autoritative lære, der åbenbarer og ændrer vores opfattelse af, hvad der er sandt, og som ændrer vores glæde ved det smukke. Guds Ånd får det ægte til at blive set som ægte, og det smukke til at blive set som smukt. Autoritet kan fastholde vores opmærksomhed – men den kan ikke ændre vores hjerter.
Skriftens undervisning og de realiteter, som den åbenbarer, bliver ikke sande og smukke for os, blot fordi de er blevet bekræftet af en autoritet. Det er ikke sådan vores hjerne eller hjerte fungerer. Man kan få et barn til at spise sine grøntsager, fordi man har autoritet. Men du kan ikke få barnet til at kunne lide det. Det er ikke det, som autoritet kan gøre. Autoritet kan få barnet til at blive siddende ved bordet og endda styre smagsoplevelserne. Men autoritet kan ikke påvirke smagsoplevelsen.
Autoritet alene kan hævde virkeligheden. Men den kan ikke få dig til at se virkeligheden. Du kan altså bekræfte bibelsk autoritet, fordi det forventes af dig. Og alligevel har du nødvendigvis ikke et forvandlet sind og hjerte, som ser det samme, som Bibelen præsenterer som sandt, og med glæde tager imod det, som Bibelen præsenterer som smukt.
En guddommelig nådegave
Denne forvandling af sind og hjerte sker ikke alene ved at give efter for autoritet, men sker ved at Gud giver dig evnen til at se tingene fra et guddommeligt perspektiv og giver dig smag for Bibelens autoritet. For at se den bibelske virkelighed som sand og virkelig har vi brug for et forvandlet syn. For at smage det, som Bibelen åbenbarer som smukt og sødt, har vi brug for nye smagsløg.
Det er muligt at sige, at Bibelen har autoritet, og alligevel ikke føle, at det, der står i Bibelen, er smukt og værdifuldt.
Bibelen underviser for eksempel i, at det er smukt, at hustruer underordner sig deres mænd, ligesom kirken gør det under Kristus (Ef 5:24), og at det er smukt, at mænd elsker deres hustruer, som Kristus elskede kirken (Ef 5:25). Det er realiteten. Men hvis du med din bevidsthed ikke kan se det, og dit hjerte ikke kan elske det, kan ingen autoritet gøre det sandt og smukt for dig. Autoritet fungerer ikke på denne måde.
Du kan godt nok bekræfte autoriteten. Men den er ikke effektiv. Autoriteten bliver først effektiv ved hjælp af Guds Ånd, når det går op for dig at realiteterne er sande. Først her ser du det sande som sandt. Og du føler det smukke som smukt. Og vi bør også tilføje, at du føler det forfærdelige som forfærdeligt.
Det er essentielt at bekræfte Bibelens autoritet – men det er ikke tilstrækkeligt. Kun ved at Helligånden åbenbarer sandheden og skønheden for dig i de bibelske realiteter, får du et nyt syn og nye smagsløg. Vi ser og nyder altså det, som Bibelen præsenterer som sandt og smukt.
Ånden gør dette gennem Bibelens ord. Først når dette sker, bliver autoriteten i Guds ord effektiv – hvilket deler vandene i generation efter generation.
