Den 31. oktober markerer vi Reformationsdagen – årsdagen for, at Martin Luther i 1517 fremlagde sine 95 teser for ærkebiskoppen Albrecht af Mainz. I dagens blogindlæg dykker John Piper ned i et spørgsmål fra Dan. Han overvejer at konvertere til katolicismen og udfordrer Piper til at argumentere for, at det ikke er paven eller traditionerne, men udelukkende Bibelen, der bør være den øverste autoritet for kristne. Læs med, når vi udforsker Dans spørgsmål:
Kære pastor John Piper, nogle af mine venner har for nylig skiftet fra den evangeliske tro til katolicismen. Et centralt spørgsmål i deres beslutning drejer sig om, hvorvidt Bibelen er den eneste rettesnor for vores tro. Jeg har dykket ned i de katolske argumenter og finder dem stærke. Selvom jeg har talt med mange protestanter, mangler jeg stadig et klart argument for reformationsprincippet om Sola Scriptura (Skriften alene). Kan du hjælpe mig med at finde klarhed og overbevise mig i dette, John?
Pastor John Piper svarer: Jeg er usikker på, om jeg kan overbevise dig. Selvom der findes dybdegående bøger om emnet, og måske vil vi henvise til nogle i podcasten, vil jeg dele mine tanker. Her er det, som virkelig motiverer mig, og hvis det gavner dig, så er det godt. Dan, jeg vil fremhæve tre hovedpunkter, som jeg håber vil støtte dig i at stå fast og ikke lade dig friste af den romersk-katolske kirke.
1. Ingen autoritet kan hæve sig over Bibelen
Mit første svar er følgende: Hvis Bibelen er Guds ord, kan ingen menneskelig autoritet eller institution af natur stå side om side med Bibelen med samme autoritet (2 Tim 3:16-17). Hverken paven, et menneskeligt råd, en akademiker, præst, pastor eller nogen menneskelig tradition har samme autoritet som Bibelen – Guds ord. Og Bibelen er Guds ord (2 Tim 3:16).
Ikke alene det, men Bibelen selv giver ingen steder nogen person eller kirkeligt embede en autoritet, der er lig med dens egen. Kristus giver kirken hyrder og lærere (Ef 4:11). Deres opgave er ikke at formidle ny åbenbaring, men at undervise i det fundament, som Gud allerede har åbenbaret gennem apostlene og profeterne i Bibelen (Ef 2:20; 1 Kor 3:11). Og Paulus gør det klart i 1 Korintherbrev 14:38, at de, der har autoritet i kirken, altid skal aflægge regnskab over for Skriften, ikke over for dem selv. Det er det første svar.
Det er umuligt at have bibelsk tro på en sandhed, som man ikke tror findes i Bibelen.
2. Det er hverken bibelsk eller klogt at overgive sin samvittighed
Mit andet svar er, at det hverken er bibelsk eller klogt at overgive sin samvittighed til nogen menneskelig autoritet uden for Bibelen – skrevet med inspiration fra Martin Luthers berømte udtalelse. Det er faktisk umuligt – prøv at følge mig i det her – det er umuligt at have bibelsk tro på en sandhed, som man ikke tror findes i Bibelen. Det er ikke karakteristisk for bibelsk tro. Det er ikke essensen af bibelsk tro, bibelsk underkastelse eller bibelsk troskab til Gud i hans ord, at den ville bøje sig for noget menneske, der underviser i noget, der strider imod Skrifterne.
Hvilket betyder, at den endelige autoritetskilde er i Skrifterne, og den endelige appelinstans for, hvad Skrifterne lærer, er i den af Ånden oplyste samvittighed, ikke i en anden autoritet uden for Bibelen og uden for samvittigheden. Denne overbevisning har rod i selve naturen af bibelsk tro og naturen af bibelsk underkastelse. Og her er, hvad jeg mener:
Det er hverken bibelsk eller klogt at overgive sin samvittighed til en menneskelig autoritet uden for Bibelen.
At sige, at en anden menneskelig autoritet uden for Bibelen kan binde den menneskelige samvittighed imod det, den ser i Skriften, er at kræve, at man ikke bør have forstanden med, når man tror og underkaster sig. Man kan også kalde det for blind underkastelse af en ekstern autoritet, hvis man ikke bruger forstanden. Det ligger til troens natur, at en person ikke kan tro på, at det er bibelsk, hvis det strider imod det, personen ser i Bibelen. Og bare fordi en anden person fortæller ham, at det er sådan, er det ikke ensbetydende med, at han kan tro det. Dette er troens natur.
Gratis hæfte
Du kan stole på Bibelen
Kan du virkelig stole på Bibelen? Opdag, hvorfor Guds ord fortjener din fulde tillid.
Du kan ikke tro på noget som bibelsk, hvis du ikke ser det som bibelsk, uanset hvem der fortæller dig det. Hvis jeg ser én ting i Bibelen, men underkaster mig en autoritet, der lærer noget andet, ophøjer jeg de facto den autoritet over Bibelen. Og jeg forsøger det umulige: at tro på noget som bibelsk, som jeg ser som ikke-bibelsk. Det er mit andet svar.
3. Spørgsmålet står og falder med autoritet
Mit tredje svar er følgende: Jeg undrer mig ofte over, hvordan nogle mennesker vælger kirke. Når man beslutter sig for et kirkesamfund, bør man ikke kun fokusere på spørgsmålet om autoritet og se bort fra kirkens øvrige lære. For mig virker det, som om en kristen, der tror på evangeliet, og som er overbevist om Bibelens autoritet, må lukke øjnene og lade sig føre i mørke for at kunne tage imod de romersk-katolske læresætninger: genfødsel ved dåben, som undergraver Bibelens krav om frelsende tro som tegn på den nye fødsel; retfærdiggørelse på grundlag af det, Gud virker i mig, og ikke på grundlag af Kristus alene ved tro alene; transsubstantiationen i messen og forestillingen om, at nåden overføres gennem fysiske midler og handlinger; og læren om aflad som en vej til bod og tilgivelse, som pave Frans dengang havde fremhævet igen. Dertil kommer ærbødigheden for Maria og bønnerne til hende, som i praksis ophøjer hende til en slags medforløser og tager Kristus ud af centrum i millioner af menneskers fromhedsliv.
Piper nævner kort en række katolske læresætninger; vi har uddybet dem her:
- Genfødsel ved dåben. Den katolske kirke lærer, at dåben i sig selv virker genfødsel og renser for arvesynden, også hos spædbørn. Bibelen lærer, at genfødslen er Helligåndens værk, og at den viser sig i en personlig tro på Kristus og et liv i lydighed og kærlighed til ham (Joh 3:3-8; 1 Joh 5:1; Rom 10:9-10).
- Retfærdiggørelse. Den katolske kirke lærer, at retfærdiggørelsen hviler på den retfærdighed, Gud ved sin nåde virker i os, og som mennesket samvirker med. Bibelen lærer, at Gud erklærer synderen retfærdig alene på grund af Kristi retfærdighed, modtaget alene ved tro, ikke ved gerninger (Rom 3:28; 4:5; Gal 2:16; Fil 3:9; Ef 2:8-9). Gode gerninger er frugten af frelsen, aldrig dens grund.
- Transsubstantiationen og messeofferet. Transsubstantiationen er en lære inden for den romersk-katolske kirke, der beskriver, hvad der sker med brødet og vinen under eukaristien (nadveren). Ifølge denne lære bliver brødets og vinens substans mirakuløst forvandlet til Jesu Kristi legeme og blod, selvom deres ydre egenskaber (som smag, lugt og udseende) forbliver uændrede. Når katolikker modtager eukaristien, mener de derfor at modtage selve Kristi legeme og blod. Messen forstås samtidig som en sakramental nærværelse af Kristi ene offer. Bibelen lærer, at Kristus er ofret én gang for alle (Hebr 7:27; 10:10-14), og at nadveren er en ihukommelse af hans død og et fællesskab med ham ved tro – ikke et offer, der gentager eller fremstiller hans offer på ny (Luk 22:19-20; 1 Kor 10:16; 11:23-26).
- Aflad og skriftemål. Den katolske kirke lærer, at præsten i skriftemålet tilsiger syndsforladelse, og at aflad kan eftergive den timelige straf for synder, der allerede er tilgivet – fx udskrevet af pave Frans i forbindelse med jubelårene 2015-16 og 2025. Bibelen lærer, at vi bekender vores synder for Gud gennem den ene mellemmand, Kristus, og at hans offer én gang for alle har betalt hele vores skyld, så der ikke er nogen straf tilbage at sone (Hebr 10:14,18; Rom 8:1; 1 Tim 2:5; 1 Joh 1:9).
- Ærbødighed for og bønner til Jomfru Maria. Selvom den katolske kirke skelner mellem tilbedelse af Gud og ærbødighed for Maria, ophøjer bønnerne til hende i praksis et menneske og tager fokus fra Kristus som den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker (1 Tim 2:5; Kol 2:18; Åb 19:10).
Med andre ord, når du overvejer spørgsmålet om autoritet – det vil sige spørgsmålet om Skriften alene kontra Romerkirkens kirkelige autoritet – kan du så adskille det spørgsmål fra de andre? Strider de katolske sakramenter ikke imod det, du har opfattet i Bibelen som sand lære? Og hvis ja, vil du så gå på kompromis med din samvittighed og benægte, hvad du tydeligt ser?
Om hvorfor netop dette spørgsmål bliver ved med at dele vandene: Bibelens autoritet deler vandene i hver generation.
R.C. Sproul udfolder Skriftens autoritet og troværdighed i Kan jeg stole på Bibelen?
Kilde: Oprindeligt udgivet af Desiring God som "Contrary to Roman Catholics, the Bible Is Our Sufficient Authority" af John Piper. Oversat og udgivet på dansk af NordicHope Press med tilladelse.
Kan jeg stole på Bibelen?
R.C. Sproul forklarer klart og enkelt, hvad det betyder, at Gud har talt – og hvorfor du trygt kan bygge din tro på Guds ord.
Se bogen Fra 49 kr.
