Uanset hvad jeg tænker på de her dage, kommer jeg altid tilbage til erkendelsen af den helt unikke og essentielle rolle, som Bibelen spiller i Guds formål med universet, med historien, med kirken, med kristne skoler samt med hans formål for vores personlige liv, både nu og i evigheden.
Vi kan ikke nå til erkendelse af de vigtigste realiteter i livet uden at tage stilling til det, der kun åbenbares i Bibelen.
Vores måde at tænke, føle og handle på i forhold til Bibelen, med Bibelen og ud fra Bibelen er afgørende for, om vores liv, skoler og kirker er i overensstemmelse med Guds frelsende, Kristus-ophøjende formål med historien og med hele skabelsen. Tænk på de svimlende konsekvenser for de milliarder af mennesker rundt om i verden, herunder de fleste af de højest- og lavest uddannede – de fleste af de rige og de fleste af de fattige – af alle sprog, stammer, nationer, mænd, kvinder, unge og gamle – som stort set aldrig retter deres tanker, følelser eller handlinger mod det, som Gud har åbenbaret i Bibelen.
Uden Bibelen!?
Hvis vi er flove over dele af Bibelen, er kærligheden til menneskers anerkendelse frem for Guds anerkendelse begyndt at slå rod.
Dette er forbløffende. Vi kan ikke nå til erkendelse af de vigtigste realiteter i livet uden at tage stilling til det, der kun åbenbares i Bibelen.
Uden Bibelen kan vi ikke kende Guds sande natur og skønheden i Hans hellighed.
Uden Bibelen kan vi ikke vide, at universets ultimative formål er at tilbede og ophøje Gud, som er herlig.
Uden Bibelen kan vi ikke vide, at den måde, som Gud har bestemt, at Hans herlighed skal blive mest udfoldet på, er gennem et folk, som er yderst og evigt lykkeligt i Ham.
Uden Bibelen kan vi ikke vide, at Kristus, Guds søn, er evigt guddommelig, og at alt er skabt ved Ham og til Ham.
Uden Bibelen kan vi ikke vide, at alle ting, der eksisterer – fra galakser til molekyler – opretholdes af den anden person i Treenigheden, Guds Søn.
Uden Bibelen kan vi ikke vide, at Guds søn blev menneske og boede iblandt os i Jesu Kristi person.
Uden Bibelen kan vi ikke kende den uudgrundelige rigdom i, hvad Kristus har udrettet på korset – Hans forsoning af Guds vrede. Hans udståelse af lovens forbandelse. At Han påtog sig de udvalgtes fordømmelse. At Han blev gjort til synd i vores sted, skønt Han ikke kendte til synd. At Han påtog sig byrden for sit folks synder. At Han banede vejen for tilgivelse, accept, adoption, befrielse fra helvede, adgang til det evige liv og Guds ja til alle Skriftens løfter til sit folk.
Uden Bibelen kan vi ikke kende vejen til frelse af nåde ved tro: en gave fra Gud uden vi har fortjent den, og uden lovgerninger.
Uden Bibelen kan vi ikke kende Helligåndens almægtige kraft, som oprejser os fra den åndelige død, som føder os på ny og giver os nye hjerter, forsegler os som Guds ejendom gennem troen og bevarer os til Kristi genkomst og til evig tid.
Uden Bibelen kan vi ikke kende den sande vej til hellighed, og vi kan ikke vide, hvordan Helligånden ved troen virker retfærdighedens frugter i os, som kommer gennem Jesus Kristus til Guds pris og ære.
Uden Bibelen kan vi ikke forstå betydningen af kirken med Kristus som overhoved for den. Alt imens alle himlens hærskarer bevidner, hvordan Guds visdom udspiller sig i indhøstningen af de frelste fra alle verdens folkeslag.
Uden Bibelen kan vi ikke forstå betydningen af ægteskabet som et Gud-designet drama, som afspejler kærlighedens pagt mellem Kristus og Hans kirke.
Uden Bibelen kan vi ikke forstå betydningen af, at vi er købt med Kristi blod, og at vores fysiske kroppe ikke tilhører os selv, men er en bolig for Guds ånd.
Uden Bibelen kan vi ikke kende de dimensioner af litteratur og kunst, som peger på den endelige sandhed.
Uden Bibelen kan vi ikke kende videnskabens kilder og mål.
Og uden Bibelen kan vi ikke vide, hvordan vi skal elske nogen fuldt ud – dvs. på en måde, der gør dem evigt godt.
Vi kan ikke kende nogen af disse ting på en frelsende måde – det vil sige på en måde, der gør både os selv og andre noget varigt godt – uden at forstå, hvad der er åbenbaret i Bibelen. Derfor er alle formål med enhver kommunikation nytteløse uden en korrekt håndtering af Bibelen.
Det har derfor i stigende grad forekommet mig, at den fremtidige Guds-herliggørende trofasthed og den åndsafhængige lydighed og Kristi-ophøjende frugtbarhed – i vores kirker, i vores skoler og institutioner og i vores liv – afhænger af en bestemt måde at tænke og føle på om Bibelen.
Mine 10 ønsker til kristne kommunikatører – hvad enten de er pastorer, prædikanter, forfattere, lærere, redaktører, forældre eller venner – er alle formuleret i forhold til dette: Vores tankegang og følelser omkring Bibelen.
Hjerter, der hører
Nogen vil måske spørge – ja, også jeg spørger:
“Men går hjertets dybe realiteter som ydmyghed, åndeligt liv, underordnelse af Gud og følsomhed over for åndelig virkelighed ikke forud for en korrekt behandling af Bibelen og muliggør dette?” “Og burde det ikke være målet for kristne skoler og tjenester – at kultivere et hjerte og et sind, der skaber ydmyghed og underordnelse, som derefter i stand til at give efter for alt det, som Bibelen lærer?”
Vi bør helt sikkert have en forpligtelse over for disse dybere realiteter. Men her er pointen: Den eneste grund til, at vi ved, at sådanne realiteter må eksistere, før Bibelen kan blive kendt og elsket og håndteret, som den burde, er, at Bibelen lærer os, at disse realiteter eksisterer.
Vi kan ikke undslippe den helt unikke og essentielle rolle, som Bibelen spiller i Guds formål med universet.
Guds ord lærer os, at noget dybere end Bibelen gør det muligt for det menneskelige hjerte at underordne sig den. Hvordan kan vi derfor nogensinde formulere og retfærdiggøre målet om at forfølge noget i hjertet, der er dybere end Bibelen uden at bruge Bibelen?
Det betyder, at det må være en af vores ambitioner med hensyn til kristent forfatterskab, forkyndelse og undervisning, at vi skal håndtere Bibelen på en måde, der gør det sandsynligt, at vi kan finde alt det, vi har brug for i Bibelen for at kunne anvende den rigtigt.
10 ambitioner
Lad mig derfor foreslå 10 ambitioner eller mål for kristne formidlere, som vedrører vores måde at tænke, føle og handle på i forhold til Bibelen.
1. Omfavn Skriftens ufejlbarlighed
Lad os gøre det til vores mål, at enhver pastor og lærer, ethvert fakultetsmedlem og administrator, enhver forfatter og taler – med glæde og af hjertet vil give sit samtykke til Bibelens fuldstændige sandhed – dvs. ufejlbarlighed – i alt det, den lærer.
2. Skam dig ikke over Skriften
Lad os gøre det til vores mål, at vi ikke vil skamme os over alt det, Bibelen beskriver som Guds vilje, når Gud har bestemt, at den blev udført sådan, eller skal udføres sådan.
– F.eks. skam dig ikke over Guds befaling i Joshuas bog om, at alle kana’anæerne skulle dræbes. Skam dig ikke over at Han har tilladt polygami, skilsmisse og slaveri i Det Gamle Testamente. Skam dig ikke over Hans befaling om, at Esajas skulle gå nøgen rundt. Skam dig ikke over de inspirerede forfatteres hellige had til onde mennesker – f.eks. i Salmernes Bog. Skam dig heller ikke over, at verden blev skabt for omkring 6.000 år siden, når Bibelen lærer os dette. Skam dig ikke over befalingen om, at åndeligt kvalificerede mænd snarere end kvinder skal være kirkeældste. Skam dig ikke over, at der kun er én måde at blive frelst på – ved at forstå og tro på Kristi evangelium. Skam dig ikke over læren om, at de, der praktiserer homoseksualitet, grådighed, drukkenskab, spot eller svindel, og som ikke omvender sig, vil lide evigt i helvede.
For hvis vi er flove over dele af Bibelen, er kærligheden til menneskers anerkendelse frem for Guds anerkendelse begyndt at slå rod. Og denne rod er kilden til mange afvigelser fra den bibelske sandhed – især i det akademiske liv (Joh 5:44).
3. Stræb efter forfatternes intentioner med teksterne
Lad os forpligte os til hele Bibelens lære på en sådan måde, at kirkegængere, læsere og studerende er rustet til at være opmærksomme på dens detaljer, ord, vendinger, bestemmelser og logik. Lad os gennem disse menneskelige redskaber trænge ind til forfatternes mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige intentioner og til de store realiteter, som de forsøger at formidle.
4. Hav en fælles vision om at prøve alt ud fra Skriftens sandhed
Lad os forpligte os til at danne bibelstudiegrupper, der reflekterer så dybt over Skriftens sandheder i forhold til alle andre iagttagelser inden for alle andre fagområder, at studerende og læsere bliver i stand til at se den dybe relevans af det bibelske verdensbillede for alt, hvad de tænker og studerer.
Resultatet er, at der ikke skal være nogen som helst flovhed over, at vi relaterer alt til Skriften og tester alt med udgangspunkt i Skriften, fordi vi har opdaget, at Guds åbenbaring om verden aldrig kan være overfladisk eller irrelevant.
5. Tale med præcision
Lad os stræbe efter at behandle Skriften med en sådan præcision, omhu, indsigt, åndelig oplysning og erfaringsmæssig autenticitet, at vi ikke er nødsaget til at tale et uklart sprog om Guds vilje og vej, men faktisk kan pege på specifikke vers i Bibelen, hvor den herlige virkelighed åbenbares, så Guds vilje og Guds veje bliver tydeliggjort. Og lad os gøre det på en sådan måde, at vi med glæde citerer Skriftens ord uden at bekymre os om, hvorvidt vi bliver kritiseret for at fremlægge beviser i teksten. Med andre ord, lad det stå som en vedvarende advarsel, at i de sidste 100 år har de, der afviser sandheden i Skriften, gjort det, mens de fortsat bruger et kristent sprog, men undgår præcise bibelvers.
6. Behersk græsk og hebraisk, så det øger tilliden
Lad os i vores præsteuddannelser lægge stor vægt på at sigte efter at beherske græsk og hebraisk i en sådan grad, at fremtidige prædikanter har tilstrækkelig tillid til, at når de fortolker den græske og hebraiske tekst i Det Gamle og Nye Testamente, at det er forfatterens intentioner, de uddrager, og at de er i kontakt med den sandhed, som Gud åbenbarer i og gennem teksten. Lad os aldrig tillade et pragmatisk pres på pastorerne i forhold til at fremskynde deres tjeneste. Dette må aldrig formindske vores tillid til, at undervisningen i græsk og hebraisk faktisk vil gøre dem endnu mere nyttige på lang sigt i Kristi kirke.
7. Kultiver seks gode vaner
Lad os tilstræbe at gøre Bibelen så grundlæggende og så gennemtrængende i alle aspekter af vores universitets- og seminarieuddannelser, at den aldrig opfattes som værende et element, der kun hører ind under ét område f.eks. bibelstudier, snarere end at være afgørende for alle institutter, sådan at de studerende virkelig oplever, at seriøse bibelstudier øger deres færdigheder inden for seks gode vaner:
- Observation
- Forståelse
- Evaluering
- Følelse
- Anvendelse
- Udtryk
Lad os søge at gøre Bibelen så fremtrædende og så gennemgribende og så dybt relevant i forbindelse med alle former for emner, at de studerende får en voksende tillid til, at det, som de kun kan lære gennem Bibelen – forstærker, fordyber, tydeliggør og styrker alt, hvad de lærer fra andre kilder.
8. Gør opmærksom på Skriftens tidssvarende relevans
Lad os sigte efter at behandle Bibelen på en sådan måde, at den altid vil fremstå for dem, der læser det, vi skriver og hører det, vi siger som en kilde til en fuldstændig tidssvarende, relevant og uundværlig guddommelig åbenbaring vedrørende den verden, vi lever i. Lad os aldrig give det indtryk, at Bibelen på en eller anden måde er forældet eller irrelevant, men at den faktisk er mere fyldt med menneskelig, historisk, kulturel, social, psykologisk og relationel visdom – end de omskiftelige tendenser inden for alle humanistiske, samfunds- og naturvidenskaber.
9. Udvis en høj agtelse for Bibelen så du har god indflydelse på andre
Lad os sigte efter at undervise, forklare og udleve Bibelen på en sådan måde, at vi opmuntrer, udruster og giver fremtidige pastorer, lærere og forfattere mulighed for at kommunikere på en måde, så de, der hører på dem, vil anerkende deres høje agtelse for Bibelens autoritet, visdom og værdi. Og så de vil være taknemmelige og endda forundrede over de rigdomme de deler ud af Skriften til at leve det kristne liv med alle dets glæder og sorger.
10. Bed inderligt og vedvarende Gud om at åbne vores øjne for dybden og rigdommen i Bibelen
Lad os sigte efter at kultivere en oprigtig troværdighed. Og sigte efter at bede vedvarende om Guds ydmyghed og oplysning, som ikke blot åbner vores øjne for den dybeste og rigeste mening af det, som Bibelen lærer, men som også sætter os i stand til at se Guds selvbekræftende herlighed i og gennem teksten, hvilket danner grundlaget for vores urokkelige tillid til Bibelens guddommelige oprindelse, autoritet og universelle relevans.
Hvis Gud i sin barmhjertighed og magt ville finde behag i at opfylde disse mål i de kommende år, tror jeg, at den Guds-herliggørende trofasthed, den Ånds-afhængige lydighed og den Kristus-ophøjende frugtbarhed i vores kirker, tjenester og akademiske institutioner vil overgå alle vores forventninger.
