Man kan ikke lade være med at glæde sig, når foråret endelig ankommer til Danmark med sol, varme og masser af smil – en perfekt tid til at reflektere over, hvordan naturen spejler vores mission.
Mælkebøttefnug
I kølvandet på en smuk dag tog jeg ud på en lille cykeltur med min 6-årige datter.
Vi kørte ned ad en blomstret cykelsti til en nærliggende skole, hvor duften af nyslået græs blandede sig med lyden af fuglesang. Min datter viste mig, hvad det vil sige at spæne “derudad” i første gear på hendes lille lilla cykel. Da vi havde kørt rundt i noget tid, kom vi forbi et buskads fuld af mælkebøttefnug.
Mælkebøttefnug er den fase, hvor mælkebøtten ændrer sig fra en gul blomst til en kugle af små frø, hver med sin egen lille “faldskærm” af fnug, der hjælper dem med at sprede sig med vinden. Det er en yderst fascinerende skabning, skabt af vores intelligente Skaber.
Min datter og jeg hoppede af vores cykler og samlede to store buketter af mælkebøttefnug. Lige inden vi skulle til at puste til mælkebøttefnuggene, sagde min datter til mig: “Jeg pustede til mælkebøttefnug tidligere i dag, men de kom alle sammen ned i min hals og mave.” Jeg kunne ikke lade være med at grine, da hendes såkaldte pust må have været et ordentligt sug.
Efter at vi havde grinet af det sammen, stod vi tilbage med de store mælkebøttefnugbuketter. Vi kiggede på hinanden, smilede og talte: “en, to, tre,” inden vi pustede med vores lungers fulde kraft.
Det var et fantastisk syn at se de mange hundrede hvide fnug flyve op i luften med vinden. Nogle fnug landede lige foran os, mens andre fløj højt op i luften og fortsatte ud af syne, mens de dansede i vinden.
Evangelisation
Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne mælkebøttefnuggene med vores evangelisationsarbejde i Aarhus Bibelkirke, hvor vi ugentligt er ude på gaden i Aarhus for at sprede de gode nyheder om frelse og evigt liv ved troen på Kristus.
Vi har gennem årene sået mange evangelistiske frø som sædemanden i en af Jesus’ historier, idet vi har delt evangeliet med utallige forbipasserende og uddelt tusindvis af evangelistiske traktater.
Nogle gange ser vi frugten af vores arbejde. Mange andre gange er det som at puste til mælkebøttefnug, der spreder sig – det kan godt være, at vi ikke umiddelbart ser, hvor frøene lander, men vi kan være sikre på, at Herren nok skal lade de rette frø lande i god jord hos dem, der vil blomstre og selv sprede de gode nyheder en dag.
Lad os sammen sprede evangeliet om Guds retfærdighed og store kærlighed som mælkebøttefnug i vinden og stole på Guds frelsende virke igennem det.
Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold (Mark 4:3-8).
