Jesus sagde: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt 28:18-20).
Enhver kristen leder, jeg kender, er bevidst om, at Jesus kalder sine disciple til at gøre andre til disciple for Jesus. Alligevel hører jeg, når jeg taler med ledere af små som store kirker og fra forskellige trossamfund, samme bekymring: “Vores menigheder ved ikke, hvordan man skaber nye disciple – de ved ikke, hvordan man deler evangeliet med ikke-troende.”
Vi kan skabe stærke søndagsgudstjenester, prædike medrivende eksegetiske prædikener, designe og lede kreative programmer, men mange af os ved ikke, hvordan man udruster og mobiliserer troende til at gøre en af de mest grundlæggende ting, som Jesus befalede os.
Så hvad er løsningen? Hvordan konfronterer og overvinder vi denne tendens i vores kirker? Forandring vil kræve, at vi leder med eksempel, tilbyder målrettet træning, skaber rum for gæstfrihed og genovervejer vores målsætning. For kirkeledere kræver det en indsats på 4 områder:
- Gå foran som et godt eksempel
- Tilbyd målrettet træning
- Vær gæstfri
- Genovervej dine målsætninger
1. Gå foran som et godt eksempel
Forandring starter med lederen. Jesus sagde, at når en elev er udlært, skal han være som sin lærermester: “En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester” (Luk 6:40).
Den kirke, du leder, eller den tjeneste, du har opsyn med, vil uundgåeligt afspejle dit eget liv og tjeneste. Jeg har fundet ud af, at de fleste troende er gode til at følge efter. De følger deres lederes eksempel. Så gode ledere starter med det samme spørgsmål: Er jeg et godt eksempel for andre?
Jeg har haft perioder, hvor jeg har givet et godt eller dårligt eksempel på at dele evangeliet med ikke-troende. Da jeg først begyndte arbejdet med at plante en ny kirke i Tacoma, Washington, bad jeg hver dag Gud om muligheder for at dele budskabet om Jesus med ikke-troende. Ved udgangen af hver dag så jeg tilbage og evaluerede de muligheder, jeg fik, og hvordan jeg greb disse muligheder (eller ikke) for at dele evangeliet. Målrettethed og bøn skabte en opmærksomhed, der afstemte mig med det arbejde, Gud allerede gjorde omkring mig for at forberede hjerter og åbne døre. Jeg havde flere samtaler om evangeliet de første par år i Tacoma end på noget andet tidspunkt i mit liv.
Gode ledere begynder med spørgsmålet: Er jeg et godt eksempel for andre?
Det triste for mig (og mange ledere), er, at vi bliver så optaget af at lede en kirke og tjene de troende, at vi går glip af de muligheder for evangeliet, som Gud dagligt lægger frem for os. Vi kan ikke med god samvittighed bede folk om at gøre det, vi selv ikke gør.
Vi skal også tage personer med fra kirken, så de ser og oplever, at vi deler evangeliet med andre. Før i tiden havde jeg ofte en person med mig, som jeg oplærte. Personen lyttede med, når jeg delte de gode nyheder om Jesus. Det kunne være med en tjener på en restaurant, en studerende på universitetet eller biblioteket, eller mens vi sad og fik kaffe på den lokale kaffebar. Som ledere skal vi også vise, at vi deler evangeliet gennem vores undervisning og forkyndelse. Jeg siger jævnligt til vores menighed:
Hvis du kommer til et søndagsmøde og lytter til en prædiken, og vi ikke fremhæver Jesus for dig, har du lov til at konfrontere prædikanten.
Dette bør ikke kun gælde forkyndelsen. Det bør også være tilfældet til vores bibelstudier, i små-grupperne og til vores søndagsskoleundervisning. Jesus er grunden til, at vi gør alt dette. I ham er livet, og gennem ham vokser vi op til åndelig modenhed. Efterhånden som hvert kirkemøde er fyldte af evangeliets sandheder, vokser hver kristen i at formulere budskabet om Jesus.
2. Tilbyd målrettet træning
Vi skal også tilbyde målrettet træning. Det meste træning er primært informativ. Vi fortæller folk, hvad Bibelen siger, og informerer dem om, hvad de bør gøre. Jesu træning var meget dybere end det.
Jesus demonstrerede alt det, han forventede, at de skulle gøre, så de kunne se det. Han forklarede fra Skrifterne, mens han trænede dem. Disciplene oplevede personligt Jesu træning.
Ordet dybere er et akronym, som jeg bruger til at forklare, hvordan Jesus trænede sine disciple. Jesus demonstrerede alt det, han forventede, at de skulle gøre, så de kunne se det. Han forklarede fra Skrifterne, mens han trænede dem. Disciplene oplevede personligt Jesu træning. Derefter sendte han dem ud for at praktisere det. Dette afslørede deres vantro, uvidenhed, utilstrækkelighed og frygt. Han fulgte op med tidspunkter, hvor de kunne reflektere over deres erfaringer sammen. Uanset hvilken færdighed eller praksis vi leder kristne til at engagere sig i, er vi nødt til at give dem lignende træning.
I vores kirke, har vi specielt udformet vores træning for at integrere dybere-princippet. Vi ønsker, at folk kan formidle evangeliet på et flydende sprog. Vores mål er at udruste medlemmerne til at formidle evangeliet effektivt.
Vi lærer dem, hvad evangeliet er (udlægger det). Efterfølgende deler træneren evangeliet gennem sin egen historie (demonstrerer), hvilket giver dem som lyttere mulighed for at modtage det personligt (oplever). Herefter opfordrer vi dem til at dele deres egen fortælling, hvor Jesus står som central figur (praktiserer). Denne øvelse afdækker deres kompetencer i at formidle evangeliet (afslører), og til sidst faciliterer vi refleksion i mindre grupper, hvor de kan bearbejde og diskutere deres erfaringer (reflekterer).
Ud over vores formelle træning, stræber vi efter at tilpasse størstedelen af vores kirkelige aktiviteter til “dybere-modellen” for discipeltræning. Som et eksempel, vores søndagsliturgi er nøje planlagt for at guide menigheden gennem Guds store fortælling om skabelse, fald, genløsning og ny skabelse. I denne proces udlægger vi Bibelens tekster, oplever og illustrerer budskaberne gennem sang, kunst og fortælling. Derefter deler vi disse sandheder indbyrdes, hvilket åbner vores hjerter, og giver anledning til at reflektere over vores personlige liv i mindre grupper under samlingen.
3.Vær gæstfri
Udover ledernes eksempel og den træning, vi tilbyder, kan vi også lede vores folk til at være mere gæstfrie. Nogle kristne har kun kristne venner, men Jesus var ven med syndere og spiste ofte med fremmede. Jeg mener, vi skal genopdage gæstfrihedens tabte kunst. Gæstfrihed skaber rum for den fremmede – rum til at være (som du er), rum til at modtage (det, du har brug for), rum til at blive kendt (og accepteret), rum til at blive tranformeret (gennem evangeliet både i ord og handling).
Bibelsk gæstfrihed opfordrer os til at skabe plads ved vores bord, i vores hjem, i vores kalendere og budgetter for dem, der endnu ikke tilhører Guds familie. Desværre har nogle kristne ikke kun mangel på ikke-kristne venner, men heller ingen plads til dem. Deres liv viser et “ikke tid til jer”-skilt, fordi de har ingen overskud tilbage.
Gæstfrihed skaber rum for den fremmede – rum til at være (som du er), rum til at modtage (det, du har brug for), rum til at blive kendt (og accepteret), rum til at blive tranformeret (gennem evangeliet både i ord og handling).
Når kristne begynder at skabe plads til gæstfrihed, opfordrer jeg dem først og fremmest til at lytte godt. Jesus var en fremragende Mesterlærer, der vidste, at stille spørgsmål er den mest effektive måde at afdække hjertet på. Mange har svært ved at dele evangeliet, fordi de ikke rigtigt kender behovene, ønskerne, håbene og smerterne hos de mennesker, de er sammen med. Som resultat ender de med at dele, hvad der ofte lyder som en kold, forudbestemt salgstale til en uinteresseret “kunde” i stedet for gode nyheder til virkelige mennesker i nød. Francis Schaeffer var kendt for at have sagt:
Hvis jeg kun har en time med nogen, vil jeg bruge de første 55 minutter på at stille dem spørgsmål og finde ud af, hvad der plager deres hjerte og sind, og derefter vil jeg i de sidste fem minutter dele noget af sandheden.
Jeg har opdaget, at du ved, du har lyttet længe nok, når det, du er ved at dele om Jesus, ikke kun lyder som rigtig gode nyheder for dig, men også for den person, der lytter til dig.
Jeg anbefaler kristne at være opmærksomme på muligheder for at demonstrere evangeliet konkret i handling. Ved at praktisere gæstfrihed og lytte aktivt, kan vi identificere specifikke behov, som vi i fællesskab med andre troende kan imødekomme. Disse situationer tilbyder chancer for at vise evangeliet i praksis. Tag for eksempel en gruppe, der hjalp en ven med en overvældende gæld. Da de betalte denne gæld, forklarede de, hvordan Gud, gennem Jesu offer på korset, havde slettet deres egen gæld. Dette illustrerer, at kristnes livsstil ofte bedst forstås i lyset af evangeliet.
Mange har svært ved at dele evangeliet, fordi de ikke rigtigt kender behovene, ønskerne, håbene og smerterne hos dem, de møder. Som resultat ender de med at dele, hvad der ofte lyder som en kold, forudbestemt salgstale til en uinteresseret “kunde” i stedet for gode nyheder til virkelige mennesker i nød.
4. Genovervej dine målsætninger
Til sidst opfordrer jeg ofte kirkeledere til at genoverveje deres succeskriterier og justere, hvad de fejrer. I mange tilfælde modarbejder vores målinger faktisk den mission, vi er på (og det er ofte målinger, vi ikke engang kan kontrollere).
Et eksempel er forskellen mellem omvendelser og det, vi kalder “Jesus-samtaler.” Vi kan ikke kontrollere, om nogen tror eller ej; men vi kan kontrollere, om vi deler evangeliet.
En kirke, jeg kender, satte et mål om at have tusind Jesus-samtaler på et år. De udviklede en kreativ metode til at registrere, hver gang de havde en Jesus-samtale. De nåede deres mål og fejrede medlemmernes trofasthed. De så også en stigning på 150 procent i antallet af døbte sammenlignet med året før. Deres fokus var rettet mod Jesus-samtaler, hvilket førte til flere døbte.
Tænk over det. Hvad måler du for at vurdere din kirkes sundhed og frugtbarhed? Ved folkene, at deres pastorer værdsætter og fejrer samtaler om evangeliet? Fejrer du, at folk skaber plads til at være sammen med ikke-troende? Hvad skal muligvis ændres i det du måler og fejrer?
Når du overvejer, hvordan du kan hjælpe din kirke til at vokse i at dele evangeliet, start med dig selv og den kultur, du personligt skaber. Overvej derefter, hvordan din træning kan blive mere målrettet og effektiv. Opfordre folk til at skabe plads til gæstfrihed, og når du gør det, lyt da virkelig til de mennesker, der kommer hjem til dig. Mål og fejr det, du kan kontrollere, og overlad resten til den eneste, der virkelig kan frelse. Mål og fejr det, du kan kontrollere, og overlad resten til den eneste, der virkelig kan frelse.
Når du overvejer, hvordan du kan hjælpe din kirke til at vokse i at dele evangeliet, start med dig selv og den kultur, du personligt skaber. Overvej derefter, hvordan din træning kan blive mere målrettet og effektiv.
