For nogle uger siden blev jeg kontaktet af en ung mand ved navn Peter1 på Facebook.
Peter skrev, at han arbejder fuldtid som frivillig for sin kirke og “leder efter andre kristne i Aarhus”.2 Jeg gjorde, hvad andre miljøskadede Facebook-brugere ville have gjort, og gennemgik hans profil for at lære mere om ham. Jeg kunne hurtigt se, at Peter er mormon og arbejder som missionær for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Peter og jeg begyndte at skrive med hinanden på Facebook. Efter nogle uger spurgte han, om jeg havde lyst til at lære mere om hans tro. Jeg tænkte, at det ville være en god mulighed for at lære Peter og den mormonske tro bedre at kende, da jeg ønsker at forstå deres religiøse overbevisning og repræsentere deres position korrekt, når jeg snakker med dem og om dem. Derudover ønskede jeg også at dele det sande bibelske evangelium med Peter – så jeg takkede ja til hans invitation.
Et lærerigt møde med to mormoner
Den følgende fredag sad jeg i en behagelig sofa og nød min varme vaniljelatte på Espresso House i Aarhus, mens jeg ventede på Peter og hans ven, Bobbie.3 Det var min første officielle samtale med to navneskiltbærende mormoner, så jeg så frem til vores tid sammen.
Efter et par minutter ankom Peter og Bobbie til cafeen. Vi hilste på hinanden, fik styr på hinandens navne og begyndte vores samtale. Jeg spurgte Peter og Bobbie, om de ville fortælle mig om deres opvækst og historien om, hvordan de var endt i Danmark som mormonske missionærer.
De unge mænd havde næsten identiske historier. De var begge vokset op i hjem med mormonske forældre og havde været en del af den mormonske kirke siden deres barndom. De fortalte, at de selv var kommet til en overbevisning om, at Joseph Smith (1805-1844) – som er grundlægger af den mormonske kirke – var en sand profet af Jesus, som Gud havde kaldet i 1820 (da han blot var 14 år) til at genoprette den kristne kirke efter et såkaldt stort frafald.
Peter og Bobbie fortalte, at de begge havde haft et personligt ønske om at blive mormonske missionærer efter at de var færdige med deres grundskole. Derfor havde de indsendt deres ansøgninger til mormonernes hovedkvarter i Utah (USA), hvorefter det var blevet bestemt, at de skulle arbejde som missionærer i Danmark i 2 år.
Det var interessant at høre deres historier. Jeg sad med et oprigtigt ønske om at forstå de to unge mænd og deres mormonske trosvandring, så jeg stillede mange klargørende spørgsmål undervejs i vores samtale. De var begge tålmodige og fortalte mig om deres amerikanske grundlægger (Joseph Smith), Mormons Bog, deres templer og lokale forsamlinger, vigtigheden af slægtshistorier og dåb for de døde, de fem krav for evigt liv og et væld af andre emner relateret til den mormonske tro.
Efter at Peter og Bobbie havde haft ordet i længere tid, spurgte de mig, om jeg ville dele min historie med dem. Det ville jeg selvfølgelig gerne, hvilket gav mig en god anledning til at dele min personlige frelseshistorie om Guds nåde i mit liv.
Spørgsmål og mentale noter
Jeg stillede mange spørgsmål og tog mindst lige så mange mentale noter under vores samtale. Det hjalp mig med både at forstå de unge mænd bedre og lede samtalen fremad.
Jeg havde læst lidt op på den mormonske tro inden mødet, så jeg sad med en stor forventning om, at vi skulle bruge en masse tid på at snakke om det faktum, at mormoner tror, at man selv kan blive en gud en dag. Selvom det er en vigtig del af mormoners lære, lød det ikke til at være vigtigt for Peter eller Bobbie. Jeg stillede dem nogle spørgsmål om emnet, men det lød ikke til, at de vidste meget om det – så jeg besluttede mig for ikke at bruge meget tid på et emne, som de ikke selv helt forstod. Her hjalp mine spørgsmål og deres svar mig med at bestemme samtalens retning, så vi kunne bruge vores tid på at snakke om relevante emner.
Sagen var dog anderledes, da vi begyndte at snakke om emnet: Evig frelse. Bobbie fortalte mig om de fem elementer for frelse i den mormonske tro:
- Tro
- Omvendelse
- Dåb
- Modtagelse af Helligånden
- Udholdenhed
Jeg kunne hurtigt se, at deres lære afviger fra den bibelske lære, så jeg spurgte Bobbie, om han kunne forklare mig, hvordan en person retfærdiggøres.
Bobbie skar det ud i pap for mig og sagde bogstaveligt: “Vi tror på frelse ved tro + gerninger.”
Derefter fortsatte vi vores samtale, men jeg lavede endnu en mental note i kursiv, da deres tro modsiger Bibelens klare lære om retfærdiggørelse af nåde ved troen alene (Ef 2:8-9; Gal 2:16).
Brugen af mentale noter
Peter og Bobbie var tålmodige med mig og mine mange spørgsmål om deres baggrund, tro og budskab. Efter noget tid var vi kommet godt omkring en stor del af den mormonske tro, så jeg tænkte, at det var tid til at skifte gear.
Jeg kiggede på Bobbie, huskede på min mentale note i kursiv og sagde noget på linje med: “Du sagde tidligere, at vi er frelst ved tro + gerninger. Jeg har et spørgsmål til dig om det udsagn. Har I en Mormons Bog, som jeg må låne?”
De sagde “ja” og gav mig en bog.
Jeg slog op på 2 Nephi 25:23 i Mormons Bog og læste:
For vi arbejder flittigt med at skrive for at formå vores børn og også vore brødre til at tro på Kristus og til at blive forligt med Gud; for vi ved, at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre.
Jeg sagde: “Her står der, at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre. Så det er ved tro + gerninger, som du sagde, Bobbie. Ikke sandt?”
De svarede begge: “Ja.”
“Har I også en KJV-bibel, som jeg må låne?” spurgte jeg (mormoner bruger kun KJV-oversættelsen).
“Ja,” sagde Peter og gav mig en bibel fra sin taske.
Jeg lagde Bibelen og Mormons Bog over for hinanden. Derefter slog jeg op i Efeserbrevet 2:8-9 i Det Nye Testamente, forklarede dem konteksten for bogen og versene og læste derefter:
For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.
Jeg kiggede derefter på dem og sagde: “I Bibelen står der, at vi er frelst af nåde ved troen på Kristus – fuldstændig uafhængig af vores gerninger. Men i Mormons Bog står der, at vi er frelst ved nåde efter alt vi kan gøre. Kan I se den klare modsigelse?”
De tøvede begge med at svare.
Så jeg sagde: “Hvis jeg fortæller jer, at min telefon ligger i min lomme, og min telefon ikke ligger i min lomme. Kan begge påstande være sande på samme tid på samme måde?”
De smilede begge og svarede: “Nej.”
“Nej. Selvfølgelig ikke. Det vil være en modsigelse og et falsk udsagn.”
Derefter kiggede jeg seriøst på Peter og Bobbie, sænkede min stemme og sagde: “Bibelen lærer, at vi er frelst af nåde ved tro alene. Mormons Bog lærer, at vi er frelst af nåde ved tro + gerninger. Begge udtalelser kan ikke være sande, da de modsiger hinanden. Det betyder, at enten Guds ord eller Joseph Smiths ord er falsk. Hvad tænker I om det?”
Peter tøvede et øjeblik med at svare. Så tog han til orde og sagde ærligt: “Hvis Bibelens lære er sand, betyder det, at Joseph Smith er en falsk profet, og at vores kirke intet er.”
Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.
Jeg kiggede på Peter og Bobbie og sagde: “Jeg respekterer jer og jeres dedikation, men jeg er inderligt bekymret for jeres frelse.”
Derefter tog jeg Peters bibel, slog op på Galaterbrevet 1:6-9 og gav dem en kort introduktion til brevet, som fremhæver, at vi er frelst ved tro – ikke gerninger. Så læste jeg følgende sektion for dem:
Jeg [Paulus] undrer mig over, at I [galaterne] så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.
Jeg understregede seriøsiteten bag Paulus’ ord og fortalte dem den fordømmende virkelighed for dem som forkynder et tro + gerninger “evangelium” frem for det bibelske evangelium.
Jeg brugte den sidste del af vores tid sammen på at dele det sande bibelske evangelium med dem og kalde dem til omvendelse og tro på Kristus.
Selvom Peter og Bobbie ikke nødvendigvis var villige til at opgive deres generationslange mormonske tro på stedet, kunne jeg se, at det udfordrede dem at se, at Guds ord og Mormons Bog lærer to forskellige sandheder om, hvordan vi frelses – og konsekvensen af at prædike et falsk “evangelium.”
En god lektion om vigtigheden af spørgsmål i evangelistiske samtaler
Samtalen var efterhånden ved at være slut. Vi rejste os op, gik udenfor caféen og gav hinanden hånden, idet vi sagde på gensyn.
Peter og Bobbie er to høflige, kærlige og dedikerede unge mænd. De er tålmodige og venlige – men de er desværre også vildledte og fortabt i deres synd. Jeg beder oprigtigt om, at Gud vil forbarme sig over de to unge mænd og frelse dem.
Samtalen mindede mig om vigtigheden af at stille gode og oprigtige spørgsmål, når vi snakker med mennesker. Vi er alle forskellige. Vi har hver vores baggrund og historie. Selv kristne har forskellige historier og nogle gange forskellige teologiske synspunkter. Derfor bør vi aldrig antage noget om nogen. Vi bør i stedet vise oprigtig interesse og lære at stille gode spørgsmål, så vi bedre kan forstå mennesker og deres situation, spørgsmål og synspunkter – hvilket samtidig vil skabe en god mulighed for at dele evangeliet effektivt og personligt med dem.
1. Jeg har ændret navnet på den unge mand for at beskytte hans identitet.
2. Mormoner kalder sig kristne, selvom de benægter den kristne tro.
3. Jeg har også ændret Peters vens navn for at beskytte hans identitet.
Om selve indholdet, der skal formidles: Hvad er evangelisation?.
Livets vigtigste spørgsmål
John Blanchards klassiske hæfte med svar på livets vigtigste spørgsmål. Få den digitale udgave gratis i din indbakke.
Se bogen Fra 5 kr.
