For nogle uger siden blev jeg kontaktet af en ung mand ved navn Peter1 på Facebook.
Peter skrev at han arbejder fuldtid som frivillig for sin kirke og “leder efter andre kristne i Aarhus.”2 Jeg gjorde hvad andre miljøskadede Facebook brugere ville have gjort og gennemgik hans profil for at lære mere om ham. Jeg kunne hurtigt se at Peter er Mormon og arbejder som missionær for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Peter og jeg begyndte at skrive med hinanden på Facebook. Efter nogle uger spurgte han om jeg havde lyst til at lære mere om hans tro. Jeg tænkte at det ville være en god mulighed for at lære Peter og den mormonske tro bedre at kende, da jeg ønsker at forstå deres religiøse overbevisning og repræsentere deres position korrekt når jeg snakker med dem og om dem. Derudover ønskede jeg også at dele det sande bibelske evangelium med Peter – så jeg takkede ja til hans invitation.
Et lærerigt møde med to Mormoner
Den følgende fredag sad jeg i en behagelig sofa og nød min varme vanilje latte på Espresso House i Aarhus mens jeg ventede på Peter og hans ven, Bobbie.3 Det var min første officielle samtale med to navneskilt-bærende Mormoner, så jeg så frem til vores tid sammen.
Efter er par minutter ankom Peter og Bobbie til cafeen. Vi hilste på hinanden, fik styr på hinandens navne og begyndte vores samtale. Jeg spurgte Peter og Bobbie om de ville fortælle mig om deres opvækst og historie om hvordan de var endt i Danmark som mormonske missionærer.
De unge mænd havde næsten identiske historier. De var begge vokset op i hjem med mormonske forældre og havde været en del af den mormonske kirke siden deres barndom. De fortalte at de selv var kommet til en overbevisning om at Joseph Smith (1805-1844) – som er grundlægger af den mormonske kirke – var en sand profet af Jesus som Gud havde kaldet i 1815 (da han var blot 14 år) til at genoprette den kristne kirke efter et såkaldt stort frafald.
Peter and Bobbie fortalte at de begge havde haft et personligt ønske om at blive mormonske missionærer efter de var færdig med deres grundskole. Derfor havde de indsendt deres ansøgninger til mormonernes hovedkvarter i Utah (USA), hvorefter det var blevet bestemt at de skulle arbejde som missionærer i Danmark i 2 år.
Det var interessant at høre deres historier. Jeg sad med et oprigtigt ønske om at forstå de to unge mænd og deres mormonske trosvandring, så jeg stillede mange klargørende spørgsmål undervejs i vores samtale. De begge var tålmodige og fortalte mig om deres amerikanske grundlægger (Joseph Smith), Mormons Bog, deres templer og lokale forsamlinger, vigtigheden af slægtshistorier og dåb for de døde, de fem krav for evigt liv og et væld af andre emner relateret til den mormonske tro.
Efter at Peter og Bobbie havde haft ordet i længere tid, spurgte de mig om jeg ville dele min historie med dem. Det ville jeg selvfølge gerne, hvilket gav mig en god anledning til at dele min personlige frelseshistorie om Guds nåde i mit liv.
Spørgsmål og mentale noter
Jeg stillede mange spørgsmål og tog mindst lige så mange mentale noter under vores samtale. Det hjalp mig med både at forstå de unge mænd bedre og lede samtalen fremad.
Jeg havde læst lidt op på den mormonske tro inden mødet, så jeg sad med en stor forventning om at vi skulle bruge en masse tid på at snakke om det faktum at mormoner tror at man selv kan blive en gud en dag. Selvom det er en vigtig del af mormoners lære, lød ikke til at være vigtigt for Peter eller Bobbie. Jeg stillede dem nogle spørgsmål om emnet, men det lød ikke til at de vidste meget om det – så jeg besluttede mig for ikke at bruge meget tid på et emne som de ikke selv helt forstod. Her hjalp mine spørgsmål og deres svar mig med at bestemme samtalens retning, så vi kunne bruge vores tid på at snakke om relevante emner.
Sagen var dog anderledes da vi begyndte at snakke om emnet: Evig frelse. Bobbie fortalte mig om de fem elementer for frelse i den mormonske tro:
- Tro
- Omvendelse
- Dåb
- Modtagelse af Helligånden
- Udholdenhed
Jeg kunne hurtigt se at deres lære afviger fra den bibelske lære, så jeg spurgte Bobbie om han kunne forklare mig hvordan en person retfærdiggøres.
Bobbie skar det ud i pap for mig og sagde bogstavelig: “Vi tror på frelse ved tro + gerninger.”
Derefter fortsatte vi vores samtale, men jeg lavede endnu en mental note i kursiv, da deres tro modsiger Bibelens klare lære om retfærdiggørelse af nåde ved troen alene (Ef 2:8-9; Gal 2:16).
Brugen af mentale noter
Peter og Bobbie var tålmodige med mig og mine mange spørgsmål om deres baggrund, tro og budskab. Efter noget tid var vi kommet godt omkring en stor del om den mormonske tro, så jeg tænkte at det var tid til at skifte gear.
Jeg kiggede på Bobbie, huskede på min mentale note i kursiv og sagde noget på linje med: “Du sagde tidligere at vi er frelst ved tro + gerninger. Jeg har et spørgsmål til dig om det udsagn. Har I en Mormons Bog som jeg må låne?”
De sagde “ja” og gav mig en bog.
Jeg slog op på 2 Nephi 25:23 i Mormons Bog og læste:
For vi arbejder flittigt med at skrive for at formå vores børn og også vore brødre til at tro på Kristus og til at blive forligt med Gud; for vi ved, at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre.
Jeg sagde: “Her står der at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre. Så det er ved tro + gerninger som du sagde, Bobbie. Ikke sandt?”
De svarede begge: “Ja.”
“Har I også en KJV bibel som jeg må låne,” spurgte jeg (mormoner bruger kun KJV bibeloversættelsen)?
“Ja,” sagde Peter og gav mig en bibel fra sin taske.
Jeg lagde Bibelen og Mormons Bog overfor hinanden. Derefter slog jeg op i Efeserbrevet 2:8-9 i Det Nye Testamente, forklarende dem konteksten for bogen og versene og læste derefter:
For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.
Jeg kiggede derefter på dem og sagde: “I Bibelen står der at vi er frelst af nåde ved troen på Kristus – fuldstændig uafhængig af vores gerninger. Men i Mormons Bog står der at vi er frelst ved nåde efter alt vi kan gøre. Kan I se den klare modsigelse?”
De begge tøvede med at svarede.
Så jeg sagde: “Hvis jeg fortæller jer at min telefon ligger i min lomme, og min telefon ikke ligger i min lomme. Kan begge påstande være sande på samme tid på samme måde?”
De begge smilede og svarede: “Nej.”
“Nej. Selvfølgelig ikke. Det vil være en modsigelse og et falsk udsagn.”
Derefter kiggede jeg seriøst på Peter og Bobbie, sænkede min stemme og sagde: “Bibelen lærer at vi er frelst af nåde ved tro alene. Mormons Bog lærer at vi er frelst af nåde ved tro + gerninger. Begge udtalelser kan ikke være sande, da de modsiger hinanden. Det betyder enten at Guds ord er falske eller at Josephs Smiths ord er falske. Hvad tænker I om det?”
Peter tøvede et øjeblik med at svare. Så tog han til orde og sagde ærligt: “Hvis Bibelens lære er sand, betyder det at Joseph Smith er en falsk profet og vores kirke intet er.”
Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.
Jeg kiggede på Peter og Bobbie og sagde: “Jeg respekter jer og jeres dedikation, men jeg er inderligt bekymret for deres frelse.”
Derefter tog jeg Peters bibel, slog op på Galaterbrevet 1:6–9 og gav dem en kort introduktion til brevet som fremhæver at vi er frelst ved tro – ikke gerninger. Så læste jeg følgende sektion for dem:
Jeg (Paulus) undrer mig over, at I (galaterne) så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.
Jeg understregede seriøsiteten bag Paulus’ ord og fortalte dem den fordømmende virkelighed for dem som forkynder et tro + gerninger “evangelium” fremfor det bibelske evangelium.
Jeg brugte den sidste del af vores tid sammen på at dele det sande bibelske evangeliet med dem og kalde dem til omvendelse og tro på Kristus.
Selvom Peter og Bobbie ikke nødvendigvis var villige til at opgive deres generations lange mormonske tro på stedet, kunne jeg se at det udfordrede dem at se at Guds ord og Mormons Bogs lærer to forskellige sandheder om hvordan vi frelses – og konsekvensen af at prædike et falsk “evangelium.”
En god lektion om vigtigheden af spørgsmål i evangelistiske samtaler
Samtalen var efterhånden ved at være slut. Vi rejste os op, gik udenfor caféen og gav hinanden hånden i det vi sagde på gensyn.
Peter og Bobbie var to høflige, kærlige og dedikerede unge mænd. De var tålmodige og venlige – men de var desværre også vildledte og fortabt i deres synd. Jeg beder oprigtigt for at Gud vil forbarme sig over de de to unge mænd og frelse dem.
Samtalen mindede mig om vigtigheden af at stille gode og oprigtige spørgsmål når vi snakker med mennesker. Vi er alle forskellige. Vi har hver vores baggrund og historie. Selv kristne har forskellige historier og nogle gange forskellige teologiske synspunkter. Derfor bør vi aldrig antage noget om nogen. Vi bør i stedet vise oprigtig interesse og lære at stille gode spørgsmål, så vi bedre kan forstå mennesker og deres situation, spørgsmål og synspunkter – hvilket samtidig vil skabe en god mulighed for at dele evangeliet effektivt og personligt med dem.
1. Jeg har ændret navnet på den unge mand for at beskytte hans identitet.
2. Mormorner kalder sig kristne, selvom de benægter den kristne tro.
3. Jeg har også ændret Peters vens navn for at beskytte hans identitet.
