Hvad er bibeludlæggende forkyndelse?
En prædiken er bibeludlæggende, hvis dens indhold og hensigt er styret af indholdet og hensigten med en bestemt passage i Skriften. Prædikanten siger det, der står i teksten, og formålet med hans prædiken er at virke præcis det i tilhørerne, som Gud ønsker med sit ord – gennem den valgte passage.
Du, som er prædikant, forestil dig, at Gud sidder i menigheden, mens du prædiker. Hvad vil hans ansigtsudtryk være? Vil det være: “Det var slet ikke det, jeg ville sige med denne passage.” Eller vil udtrykket være: “Ja, det er lige præcis det, jeg havde tænkt mig.”
Nådegaven og påbuddet om at forkynde ordet
Det bibelske argument for bibeludlæggende forkyndelse starter med forbindelsen mellem den nådegave, som den opstandne Kristus har givet kirken i form af hyrder og lærere (Ef 4:11), og det bibelske påbud til hyrder og lærere om at “forkynde ordet” (2 Tim 4:2). De, der prædiker, bør prædike ud fra deres bibler (1 Pet 4:11).
Måske er Apostlenes Gerninger det bedste sted at begynde med at vise det legitime i at identificere udlæggende forkyndelse og forkyndelse af ordet. I Apostlenes Gerninger er udtrykket “Guds ord” en almindelig forkortelse for indholdet af den apostolske forkyndelse. I Apostlenes Gerninger 6:2 siger apostlene f.eks: “Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene” (se også ApG 12:24, 13:5, 46, 17:13, 18:11). Udtrykket optræder også ofte som “Herrens ord” (8:25, 13:44, 15:35-36 m.fl.), og ofte forkortes det som “ordet” (jf. 4:29, 8:4, 11:19). I Apostlenes Gerninger er der en klar og konsekvent identifikation mellem den apostolske forkyndelse og udtrykket “Guds ord.”
Den apostolske forkyndelse af Guds ord
Selvom substansen i den apostolske forkyndelse var de gode nyheder om forsoning med Gud gennem Jesus Kristus, blev dette budskab næsten altid formidlet og forklaret ved hjælp af en udlægning af Skriften fra Det Gamle Testamente. Så forkyndelse på nytestamentlig tid bestod i at prædike “Guds ord,” og en essentiel del af en sådan forkyndelse var en udlægning af Det Gamle Testamente. Dette fører os igen til den konklusion, at de gammeltestamentlige skrifter må være inkluderet i vores opfattelse af “ordet” der skal forkyndes. En konklusion, der bekræftes af både de direkte udsagn (f.eks. 2 Tim 3:16, Rom 3:2) og indirekte udsagn (f.eks. Rom 15:4) i Det Nye Testamente.
Dette “ord” er altså ordet om Jesus, som det blev forudset i Det Gamle Testamente og nu forklaret i den apostolske forkyndelse. Dette er ordet, der “tales” (ApG 4:29), “forkyndes” (13:5) og skal “modtages” (17:11) som “Guds ord.” Den samme identifikation fastholdes gennem alle Paulus’ breve. Uden tøven kalder Paulus det budskab, han forkynder, for “Guds ord” (2 Kor 2:17, 4:2, 1 Thess 2:13) eller blot “ordet” (Gal 6:6).
Selv i forbindelse med Paulus’ påbud til Timotheus om at “prædike ordet” er der en bekræftelse af denne identifikation mellem udlæggende forkyndelse og forkyndelse af Guds ord. Timotheus ville straks have vidst, hvad Paulus mente med “ordet.” Som Timotheus’ biografi fremhæver, omfattede det helt sikkert både de “hellige skrifter” og det apostolske budskab – “Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af” (2 Tim 3:10-17).
Både Det Gamle og Nye Testamente skal prædikes som Guds ord
Konklusionen, vi skal drage er, at det “ord,” vi skal forkynde, er summen af sandheden bestående af de gammeltestamentlige skrifter og den apostolske lære om Kristus – dvs. Det Nye Testamente. Derfor er det passende at identificere “ordet” som hele Bibelen. Det er hvad hyrderne og lærerne har fået til opgave at undervise i. Vores job er at proklamere “ordet,” som Gud har talt, bevaret og betroet til os i Skriften. Det åndelige liv hos Guds folk afhænger af dette ord (5 Mos 8:3). Derfor påbydes det en ung hyrde (pastor) at “tage vare på skriftlæsningen, formaningen og undervisningen” (1 Tim 4:13). Hvis dette påbud stiller krav til os i dag, hvilket det gør, så skal kilden til vores forkyndelse være helt og aldeles i overensstemmelse med vores bibler.
Hvordan ser det praktisk ud? I vores forberedelse til en prædiken vil det foregå på denne måde: At vi omhyggeligt studerer de udvalgte passager fra Guds ord, så vi “behandler sandhedens ord korrekt.” Fra talerstolen vil de se ud som det, vi ser i Nehemias’ Bog 8:8:
De læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst.
Gud har både bestemt og lovet at bruge denne form for forkyndelse til at opnå et af sine store mål – at forsamle og opbygge sit folk.
