Som kristne har vi nok alle sammen hørt, at Gud er suveræn, men hvad betyder det egentlig, og hvad kan jeg som kristen egentlig bruge det til i mit liv?
Disse spørgsmål er utroligt vigtige for os at besvare, og det vil jeg derfor søge at gøre i denne artikel.
Guds suverænitet – en definition
Til at begynde med vil jeg derfor formulere en definition på, hvad Guds suverænitet er. Den er som følger:
At Gud er suveræn betyder, at Gud er over alle ting. Det er Gud, der styrer og kontrollerer verdens gang, han er suveræn over verdens aktører og fører suverænt sin vilje og evige plan igennem, og ingen eller intet er i stand til at hindre ham.
Guds suverænitet illustreret i Det Gamle Testamente
Denne sandhed ser vi igen og igen udspille sig i skriftens mange beretninger om, hvad Gud har gjort. Denne sandhed måtte den mægtige babylonske kong Nebukadnesar også komme til erkendelse af, som vi kan læse om i Daniels Bog 1-4.
Kong Nebukadnesar var en mægtig konge, som Gud havde givet magt til at være sit eget straffende instrument overfor det utro Juda og hendes syndige naboer. Men i sin vildfarelse troede Kong Nebukadnesar, at hans uovervindelige styrke og magt skyldtes ham selv. Ja, Kong Nebukadnesar troede virkelig, han var i stand til at gennemføre alt, hvad han ville, og at ingen havde magt og styrke til at hindre ham og vælte ham af tronen.
Dette skulle Gud dog snart få Kong Nebukadnesar til at indse var forkert; at det slet ikke var ham selv, men derimod himlens Gud, der besad al magt og som styrede verdens gang. Midt i Kongens storhedsvanvid rev Gud nemlig på et øjeblik både hans magt og hans forstand fra ham og overgav ham til at spise græs som oksen i syv år, for så derefter at give ham både hans forstand og kongemagt tilbage. Herefter måtte Kong Nebukadnesar endelig sande og bekende, at Guds herredømme er “et evigt herredømme,” at “jordens beboere er for intet at regne” og at Gud “handler, som han vil, med himlens hær og jordens beboere, ingen kan hindre ham og sige: Hvad er det, du gør?” (Dan 4:31-32).
Guds suverænitet illustreret i Det Nye Testamente
Gud er altså suveræn over verdens gang, verdens begivenheder og verdens aktører. Dette ses også tydeligt i Apostlenes Gerninger 4:27-28, hvor vi ser en række menneskelige aktører, som alle havde slået sig sammen mod Jesus, for at få ham henrettet. Her læser vi nemlig: “Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer.”
Disse aktører havde alle bidraget til Jesu anholdelse, retsforfølgelse, ydmygelse, korsfæstelse og død, og det, der er vigtigt at forstå, det er, at de alle havde gjort deres onde gerninger, motiveret af deres eget hjertes onde forsæt. Altså, vi skal forstå, at det onde, de gjorde, gjorde de, fordi de selv ønskede at gøre det. Det er vigtigt at forstå, for i Guds suverænitet blev der jo gjort meget mere end det. For som vi læser i vers 28, så udførte de “det, som [Guds] hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske.” Det var på ingen måde intentionen i deres hjerte at udføre Guds vilje og gøre, hvad han havde bestemt, snarere tværtimod, men ikke desto mindre var det præcis, hvad de gjorde.
Kære læser, her må vi bare konstatere, at vi ser, hvordan Gud styrer verdens gang og suverænt fører sin plan og sin vilje igennem.
Hvor suveræn er Gud?
Men hvor suveræn er Gud egentlig? Er Gud kun suveræn over de store frelseshistoriske begivenheder, såsom f.eks. Jesu Kristi korsfæstelse, død og opstandelse, eller er Gud også suveræn over dit og mit liv? Dette talte Kong David om i skriften. I Salme 139 taler David nemlig om Guds suverænitet i sit liv, og han siger bl.a.: “Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet.”
Tænk engang, at alle vores livsdage stod skrevet i Herrens bog, og at de var formet af ham, før en eneste af dem var kommet. Hvad skal vi i det hele taget sige til det? Det er på mange måder for underfuldt og for ophøjet til, at vi helt kan fatte det.
Hvad Guds suverænitet ikke betyder
Dog er det vigtigt for os at forstå, hvad Guds suverænitet betyder i dit og mit liv, og navnlig også, hvad det ikke betyder. At Gud er suveræn, betyder nemlig ikke, at vi ikke er ansvarlige for vores egne synder. Her er skriften nemlig meget klar. Jakobsbrevet 1:13-15 taler nemlig om, at når vi bliver fristet, så må vi ikke sige: “Jeg bliver fristet af Gud.” Nej, for som Jakob skriver, så kan Gud ikke fristes af det onde, og “selv frister han ingen.” Jakob tilføjer: “Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én.”
Med andre ord, så kan vi ikke skyde skylden på Guds suverænitet, når vi synder, for når vi bliver fristede, er det ikke Gud, der frister, men vores eget begær, der drager og lokker os, og når vi synder, så er det ikke Gud, der tvinger os. Nej, når du og jeg synder, så handler vi derimod efter vores eget hjertes syndige begær.
At Gud er suveræn – at Gud forud har besluttet, hvad der skal ske, og at Gud fører sin plan og vilje igennem – er heller ikke en undskyldning for inaktivitet i tjenesten af Gud. At Gud er suveræn, betyder nemlig ikke, at tingene automatisk kommer til at ske. Nej, dette syn på Guds suverænitet er fatalistisk, ubibelsk og forkert. For når vi gransker skriften, så ser vi nemlig, at Gud har givet os en utrolig vigtig rolle at spille i udførelsen af hans plan, og lige præcis derfor er det også særlig vigtigt, at vi alle passer den tjeneste, vi er blevet givet i Kristi legeme. Derfor er det særlig vigtigt, at vi beder, særligt vigtigt, at vi forkynder ordet ret og forkynder det ofte, særligt vigtigt, at vi opdrager vores børn i troen, særligt vigtigt, at vi opmuntrer og styrker hinanden i troen og særligt vigtigt, at vi evangeliserer.
Dette siger Paulus jo også til de kristne i Rom. Han siger: “Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt?” (Rom 10:14-15). Med andre ord, så er vores lydighed mod missionsbefalingen en vigtig og meget vital komponent i udførelsen og gennemførelsen af Guds suveræne plan.
Hvad Guds suverænitet betyder
Det betyder også, at når vi som kristne lever i lyset af Guds suverænitet, så har vi dermed også sikkerhed for, at alle vores aktiviteter, alle vores bønner, alt vores slid og tjeneste, ikke på nogen måde er forgæves eller er gået til spilde, men at Gud bruger det alt sammen i forhold til at gennemføre og fuldende den plan, han har bestemt.
At Gud er suveræn over alle ting, betyder også, at vi ikke behøver at leve i frygt, men kan leve i sikkerhed, tryghed og fred. For vi ved, at uanset hvad denne verdens fjendtligt indstillede ledere og magthavere finder på, så er de ikke ubegrænsede i deres magt, og de har ikke bare frihed til at gøre alt det onde, de gerne vil. For som Jesus sagde til Pilatus: “Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra” (Joh 19:10).
Når vi lever i lyset af Guds suverænitet, så kan vi vide, at uanset hvad livet bringer os, uanset hvad der kommer til os, hvad enten det er lykke eller ulykke, hvad enten det er noget, der føles godt, eller det er noget, der føles utroligt smertefuldt, så ved vi, at “alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet” (Rom 8:28). Denne viden giver os både håb, tryghed og fred. Vi ved, at selvom tingene ikke går, som vi havde håbet på og regnet med, så er Gud stadig på tronen, stadig i kontrol, og det der kommer til os, er således nøje udmålt i hans kærlige hånd. Det, vi går igennem, tjener Guds gode formål – det er til vores bedste og til hans ære.
Sidst men ikke mindst, giver Guds suverænitet os fred, tryghed, sikkerhed og håb, idet vi ved, at ingen eller intet kan forpurre eller hindre Guds planer. Og fordi ingen eller intet kan forpurre eller hindre Guds planer, så kan vi også være evigt forvissede om, at alle Guds evige løfter til os i Kristus, er fuldstændigt sikre. For som Jesus sagde: “Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd” (Joh 10:27-28).
Carsten Jørgensen arbejder til daglig på fuld tid som pastor i Københavns Reformert Baptistkirke.
