Pastorer begår nogle gange følgende fejl i forbindelse med formel kirketugt (kirkedisciplin).
- De undlader at lære deres menighed, hvad kirketugt er, og hvorfor de bør praktisere den.
- De undlader at praktisere et meningsfuldt medlemskab, hvilket omfatter:
-
- At undervise folk i, hvad medlemskab indebærer, inden de melder sig ind.
- At opmuntre tilfældige besøgende til at blive medlem af kirken.
- At interviewe alle omhyggeligt, der ønsker at melde sig ind.
- At føre regelmæssig tilsyn med hele flokken.
- At opretholde en opdateret medlemsliste, der nøjagtigt afspejler, hvem der er til stede ved den ugentlige sammenkomst.
- De undlader at undervise deres menighed om bibelsk omvendelse, især behovet for omvendelse fra synd.
- De undlader at undervise nye medlemmer om muligheden for kirketugt, og at man ikke bare kan melde sig ud af kirken for at undgå kirketugt.
- De undlader at sikre, at kirkens offentlige dokumenter (vedtægter osv.) beskriver procedurerne for kirktugt, hvorved kirken udsættes for juridisk risiko (fordi nogle mennesker, der kommer under kirketugt I USA sagsøger kirkerne).
- De undlader at følge proceduren i Matthæusevangeliet 18 eller 1 Korintherbrev 5 afhængigt af omstændighederne. I en Matthæusevangeliet-18-situation undlader de f.eks. at konfrontere synden privat, men involverer andre i processen.
- De fejlvurderer, hvor hurtigt de skal bevæge sig mod formel kirketugt, enten ved at trække tiden ud eller ved at træffe en forhastet beslutning.
- De undlader at undervise og forklare menigheden om, hvorfor en bestemt disciplinær handling er nødvendig.
- De fortæller menigheden for mange detaljer om en bestemt synd, som de anbefaler kirketugt for, hvilket gør medlemmer i kirkefamilien pinligt berørte og får svagere medlemmer til at snuble.
- De behandler udelukkende kirketugten som en juridisk proces uden at vejlede den uomvendte persons hjerte.
- De er ikke særligt opmærksomme på forskelle mellem syndere, og hvordan det kan påvirke, hvor længe en kirke bør tolerere et mønster af synd, før den går videre til de efterfølgende trin med kirketugt (Se 1 Thessalonikerbrev 5:14: Vi formaner jer, brødre, vejled dem, der ikke lever ordentligt, trøst de ængstelige, tag jer af de svage, vær langmodige med alle).
- De glemmer, at de også lever af evangeliet, som minder dem om Guds barmhjertighed. Derfor udfører de kirketugten ud fra en selvretfærdig holdning frem for at se sagen i lyset af evangeliet. Andre fejltagelser følger af denne forkerte holdning såsom en alt for streng tone og afstandstagen til synderen.
- De undlader i sandhed at elske synderen ved ikke at bede Herren om hans eller hendes omvendelse.
- De kræver for meget af en person, der har det svært og er knust og sønderbrudt. Med andre ord kræver de en perfekt omvendelse fra en person, der har været dybt bundet af syndens greb.
- De undlader at instruere menigheden ordentligt i, hvordan man skal omgås den uomvendte synder, f.eks. hvordan man skal forholde sig til ham eller hende i sociale situationer og hvordan man stræber efter personens omvendelse.
- De undlader at invitere personen (der er under kirketugt) til fortsat at deltage i kirkens gudstjenester, så han eller hun fortsat kan høre Guds ord og blive ledt til omvendelse (forudsat at der ikke er fare for nogen kriminel handling fra pågældende). De undlader også at informere kirken om, at alle bør håbe på, at personen fortsætter med at deltage i gudstjenesterne.
- Kun én mand bliver pålagt det fulde ansvar (den ledende pastor) at lede kirketugtsprocessen, og frister dermed medlemmerne i kirken til at beskylde den ledende pastor for at have noget personligt mod synderen.
- De undlader fuldt ud at involvere de ældste i kirkelivet, således at de ældste ikke er klar over medlemmernes tilstand. Når den opbyggende disciplin fejler i kirken, vil det helt sikkert svække kirkens mulighed for effektivt at gennemføre kirketugt.
- De undlader at undervise i Guds ord på ugentlig basis.
- De tillader menigheden en proces med kirketugt, hvor menigheden har en hård attitude i stedet for en kærlig attitude med ønsket om at advare den uomvendte synder om Guds endelige gengældelse eller opdragelse, der er i vente.
- De foretager kirketugt på et ubibelsk grundlag (kortspil, dans osv.).
- De udøver kirketugt af andre årsager, end hvad der er til gavn for den enkelte, kirken, det observerende samfund og Kristi ære.
Redaktørens note: Disse punkter er uddrag fra Jonathan Leemans bog “Church Membership.”
