Der er mange tanker om, hvad der sker, når vi dør. Nogle siger, at alle kommer i himlen. Andre tror på, at vi stopper med at eksistere efter døden. Men intet i Bibelen støtter nogen af disse idéer.

I stedet læser vi, at vi skal stilles for Guds domstol efter døden: Og ligesom det er ethvert menneskes lod én gang at dø og senere blive stillet for Guds domstol. Med andre ord: Efter den fysiske død og opstandelse skal vi alle dømmes foran Guds trone. De, der er i et retfærdigt forhold til Gud, vil derefter blive budt velkommen i himlen for at tilbringe evigheden i hans herlige nærvær. Alle andre vil blive straffet med evig dom borte fra Guds gode nærvær: Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv. Bibelens mest almindelige ord for dette er “helvede”.

Her er fire vigtige sandheder om det mest forfærdelige sted kaldet helvede:

Helvede er en kendsgerning

Jesus lærte om helvede, og det er derfor ikke noget, der bare er “opfundet af kirken”. Bibelen siger mere om helvede, end den gør om himlen, og efterlader ingen tvivl om, at det er et virkeligt sted. Den taler om mennesker, der bliver dømt til helvede og går fortabt i helvede.

Livets vigtigste spørgsmål Gratis e-bog Livets vigtigste spørgsmål John Blanchards klassiske hæfte med svar på livets vigtigste spørgsmål. Få den digitale udgave gratis i din indbakke.

Helvede er frygteligt

Jesus lærte i Bibelen, at det er et sted med pine. En brændende ovn. Et sted med en evig brændende og uudslukkelig ild. Det er et sted med lidelse – med gråd og tænders skæren, og hvor der ingen hvile er, hverken dag eller nat. Det er skræmmende, men sande ord. De, der er i helvede, er afskåret fra alt godt, forbandet af Gud og forvist fra selv den mindste hjælp eller trøst, som Guds nærvær bringer.

Helvede er definitivt

Alle veje til helvede er ensrettede veje. Der er ingen udgang. Mellem himlen og helvede er en stor kløft blevet placeret. Helvedets gru, ensomhed og smerte er ikke til for at rense sjæle i skærsilden – men snarere en straf – for evigt!

Helvede er fair

Bibelen fortæller os, at Gud vil dømme verden med retfærdighed, og han er helt retfærdig, når han sender syndere til helvede. Når alt kommer til alt, giver han dem jo det, de selv har valgt. De afviser Gud på den her side af livet, og Gud afviser dem i helvede. De vælger selv at leve et ugudeligt liv, og Gud bekræfter deres valg – for evigt. Gud kan på ingen måder beskyldes for ikke at være fair eller uretfærdig!

I lyset af de her frygtelige sandheder er du nødt til at tænke meget grundigt over spørgsmålet, der engang blev stillet til en gruppe mennesker på Jesu tid:

Hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede?

Næste spørgsmål i rækken: Er der et svar?

Uddrag fra Livets vigtigste spørgsmål

Hvad er evangeliet?
Køb & læs

Hvad er evangeliet?

Greg Gilbert går til Guds ord og samler evangeliets kerne i fire ord: Gud, mennesket, Kristus og vores svar.

Se bogen Fra 49 kr.

Del indlægget

Tilmeld dig NordicHope Press Nyhedsbrev

Tilmeld dig NordicHope Press Nyhedsbrev

Få udvalgte artikler, gratis ressourcer og nyt om vores bøger direkte i din indbakke.