Mange har skrevet i frygt for, at de har overskredet en grænse: at de har begået den utilgivelige synd, er kommet under Satans fordømmende magt og har udelukket sig selv fra Guds tilgivelse.
Ofte er spørgsmålet generelt: Kan en kristen, der er født på ny, begå den utilgivelige synd? Og er en periode med synd uden omvendelse nok til at begå den? Endnu oftere handler spørgsmålet om, hvorvidt man begår denne alvorlige synd ved sex før ægteskabet, ved at opsøge en prostitueret, ved at se pornografi, ved en periode med gentagne ægteskabsbrud eller ved en “virkelig grov” synd eller en “særlig grim handling” – ja, selv ved selvmord.
Men den utilgivelige synd er ingen af disse. Den kan beskrives på to måder: 1) den endelige afvisning af Kristus og 2) en tilstand, hvor man ikke længere er i stand til at omvende sig fra sin synd.
1. At afvise Kristus
Den utilgivelige synd er bespottelse mod Helligånden (Matt 12:31). Jesus siger, at den synd ikke vil blive tilgivet. Men hvad er det for en synd?
Sammenhængen er, at nogle mennesker sagde, at Jesus havde sin kraft fra Djævelen. De sagde, at han uddrev dæmoner ved Beelzebuls kraft, og dermed vendte de virkeligheden på hovedet (Matt 12:24). De så Jesus som dæmonisk og var ikke længere i stand til at se ham som den, han virkelig var. De afviste Kristus.
Hvis du ikke endeligt har afvist Kristus, har du ikke begået den utilgivelige synd.
2. At nægte at omvende sig
I dette tilfælde er den “utilgivelige synd” ikke en “særlig grim handling”. Det handler om at fortsætte i synd til en bestemt dybde eller grad, med en sådan alvor eller vedholdenhed, at ægte bekendelse og omvendelse er blevet umulige.
Esau er det konkrete, tragiske eksempel på dette (Hebr 12:15-17). Hvis du kan omvende dig fra din synd, er der håb. Hvis du kan omvende dig fra din synd, har du ikke begået den utilgivelige synd.
At tilskrive Djævelen det, Jesus gør
Den utilgivelige synd er altså for det første at tilskrive Djævelen det, Jesus gør, i stedet for at tilskrive det Gud (Mark 3:28-30). Det er bespottelse mod Helligånden, og den vil ikke blive tilgivet (Luk 12:10).
Gratis hæfte
Er vores frelse sikker?
Romerbrevet 8 svarer på den frygt, mange kristne bærer rundt på: at en ubekendt synd kan koste dem evigheden. Få den gratis →
Gennem min tjeneste har jeg mødt flere mennesker, som var dybt overbeviste om, at de havde begået synden mod Helligånden og derfor ikke længere kunne få tilgivelse. De var rædselsslagne, som man kan forestille sig.
Når man står over for det spørgsmål, er det altid nyttigt at slå klart fast: “Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses” (Rom 10:13). Eller som Paulus siger til en mand, der er blevet overbevist: “Tro på Herren Jesus, så skal du … blive frelst” (ApG 16:31). Eller som Kristus lover: “For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag” (Joh 6:40). Det er evangeliets åbne tilbud. Ingen af dem bliver ophævet af en særlig “slem” synd.
Når man hverken vil eller kan omvende sig
For det andet er den utilgivelige synd en tilstand, hvor mennesker synder på en sådan måde, at de hverken vil eller kan omvende sig og tro. Esau er det tydeligste eksempel – en mand, som bogstaveligt talt ikke fik nogen mulighed for at omvende sig (Hebr 12:17). Han kunne ikke omvende sig.
Hans hjerte var blevet så forhærdet mod Gud, og hans kærlighed til verden var blevet så stærk, at han ikke kunne holde op med at elske verden. Han kunne ikke finde nogen ægte omvendelse. Derfor gik han fortabt. Hans tårer var ikke omvendelsens tårer. De var angerens tårer over, at han ikke kunne omvende sig.
Så ja, der findes en form for bevidst, beslutsom og fast modstand mod Gud og hans Ånd. Der findes en måde at synde på, som fører til døden, og som ligger uden for bønnens rækkevidde (1 Joh 5:16).
Sande kristne kan ikke begå den utilgivelige synd
Sande kristne kan ikke begå den utilgivelige synd. For det første kan de ikke bespotte Helligånden, for denne bevidste og beslutsomme modstand mod Helligåndens nærværende kraft er noget, kristne ikke kan begå. For det andet kan kristne begå alle mulige slags synder. Men deres hjerter er kendetegnet ved ægte og vedvarende omvendelse. De hader deres synd.
At bespotte Helligånden er derfor noget helt andet end at bedrøve Helligånden. En kristen kan volde “Guds hellige ånd sorg, den, som I blev beseglet med indtil forløsningens dag” (Ef 4:29-31). Men selv når en kristen bedrøver Helligånden, er der, som vi ser i denne tekst, aldrig tvivl om den endelige frelse.
Kilde: Ask Pastor John af Tony Reinke (Crossway, 2024), afsnittet “On the unpardonable sin”. Oversat og bearbejdet af NordicHope Press.

Hvad er evangeliet?
Greg Gilbert går til Guds ord og samler evangeliets kerne i fire ord: Gud, mennesket, Kristus og vores svar.
Se bogen Fra 49 kr.


