Jeg har grædt mere inderligt over min synd, når jeg har følt solens varme på mine kinder og opfattet det som et “kys” fra Guds godhed, end ved tanken om Guds vrede.
Engang, efter at have talt hårdt til min hustru, gik jeg ud af køkkenet og besluttede at tage skraldet ud til vejen.
Da jeg gik ud af garagen, var forårsdagens skønhed overvældende. Blå himmel. Kølig brise. Varme solstråler på min hud. Det var som om, Gud bøjede sig ned og kyssede mig. Effekten var dyb anger over, hvordan jeg havde behandlet min hustru Noël.
Jeg tror, at muligheden for Guds vrede er afgørende for, at denne oplevelse bliver virkelig og betydningsfuld. Kysset fra det varme sollys var overvældende, netop fordi jeg mere fortjente at blive ramt af et lyn end modtage Guds godhed. Dette kys ville have været ubetydeligt, uden at forstå retfærdighedens og vredens virkelighed, men det var i virkeligheden hjerteskærende.
Jeg har grædt mere inderligt over min synd, når jeg har følt solens varme på mine kinder og opfattet det som et “kys” fra Guds godhed, end ved tanken om Guds vrede.
Dybt påvirket af venlighed
Er dette ikke netop, hvad Peter oplevede i Lukasevangeliet 5? Efter en hel nats resultatløst fiskeri instruerede Jesus dem i at sejle ud til dybet og sænke deres net. Peter indvendte først: “Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud! Men han gav efter og adlød” (Luk 5:5).
Da begge både pludselig var fyldt med fisk, et udtryk for Kristi venlige kys trods Peters tvivl, faldt Peter på knæ foran Jesus og udbrød: “Gå fra mig, for jeg er en syndig mand, Herre” (Luk 5:8). I det øjeblik blev Peter overvældet af ægte anger i mødet med guddommelig venlighed.
David Brainerd, som prædikede for de indfødte amerikanere, observerede et lignende fænomen. Han bemærkede:
Det var overraskende at se, hvordan deres hjerter tilsyneladende blev gennemboret af evangeliets blide og rørende opfordringer, selv uden brug af frygtindgydende ord.
Hvad kan vi lære af disse tre oplevelser? Tre lektioner.
1. Sand anger udspringer af kærlighed
Oprigtige tårer udspringer af sand anger over synd. En sand anger over synd kommer af kærlighed til det, som er helligt – og ikke af frygt for Guds dom.
Med andre ord, for at dine tårer, der begræder mangel på hellighed, skal ære Gud, skal du inderligt ønske og værdsætte hellighed, ikke blot undgå konsekvenserne af mangel på hellighed. Kun når du elsker hellighed, kan tårer, der udtrykker savnet af den, afspejle dens sande værdi.
Det betyder, at sand, Gudsærende anger, må komme før en forelskelse i Gud. At græde på en måde, der ærer Guds hellighed, må gå forud for at blive forelsket i hans hellighed. Ellers ville dine tårer ikke skyldes mangel på det, du elsker, men kun frygt for Guds vrede.
Læg mærke til, at Gud og hans form for hellighed bør være din mest værdifulde skat – din største glæde – før du kan føle sand sorg over manglen på hellighed. Sagt på en paradoksal måde: Du skal opfatte Gud og hans hellighed som kilden til din glæde, før fraværet af dem virkelig kan berøre dig med sorg. Glæde i Gud er fundamentet for den guddommelige sorg over synd.
Du må blive forelsket i Gud, før det virkelig gør ondt at komme på afstand af Gud.
2. Ikke al sorg ærer Gud
Det er muligt at græde over ikke at besidde hellighed, ikke fordi man elsker hellighed, men fordi man frygter konsekvenserne af ikke at have den.
Selv forbrydere græder, når deres dom bliver læst op. Ikke fordi de elsker retfærdighed, men fordi deres frihed til at handle ondt bliver taget fra dem. At græde over den straf, man modtager for at have gjort noget forkert, er ikke et tegn på, at man hader det forkerte, men kun at man hader smerte.
Den slags gråd er ikke sand guddommelig anger eller omvendelse. Og den fører ikke til kristen lydighed. I al vejledning og forkyndelse er dette vigtig viden. En person kan græde rigtig meget, men uden anger, der ærer Gud. Vejlederen bør bedømme enhver person med visdom. Det vil føre til dårlig vejledning, hvis man ikke opdager fraværet af kærlighed til hellighed og overgivelse til Kristus, og i stedet trøster for tidligt og giver en overfladisk lindring.
En person kan græde rigtig meget, men uden anger, der ærer Gud.
3. Folk bør vækkes til at forstå hvem Gud er
For at fremkalde ægte guddommelig anger, skal forkyndelse og vejledning fokusere på at gøre Guds hellighed attraktiv, så folk, inspireret af Helligånden, vil komme til at elske denne hellighed så dybt, at de føler anger over ikke at kunne leve op til den.
Den form for forkyndelse og vejledning, der skaber et knust hjerte over synden, vil helt sikkert give et klart billede af baggrunden for Guds retfærdighed og vrede. Forkyndere og vejledere skal forstå, at ægte anger, udtrykt med tårer over manglende hellighed, opstår fra at være vakt til glæde i hellighedens Gud.
Byrden i vores forkyndelse og vejledning vil derfor være den bønnemættede bestræbelse på at præsentere, Gud, i Kristus som altherlig og altopfyldende. For al oprigtig sorg, der ærer Gud, er rodfæstet i en glæde, der også ærer Gud.
For at fremkalde ægte guddommelig anger, skal forkyndelse og vejledning fokusere på at gøre Guds hellighed attraktiv, så folk, inspireret af Helligånden, vil komme til at elske denne hellighed så dybt, at de føler anger over ikke at kunne leve op til den.
