Da min familie og jeg boede i Californien, arbejdede jeg fuldtid i en bibeltro kirke. Du kan tro, at der var fart over feltet. Men da coronavirussen brød ud, begyndte jeg at arbejde hjemmefra og havde alle mine møder online i en tid.
En lang rejse
Efter en måneds tid besluttede min hustru, Fabi, og jeg at køre 25 timer fra Californien til Texas med vores børn for at besøge familie og undslippe den isolation, vi oplevede under corona-lockdown.
Vi ankom til Texas, og Fabi og børnene hyggede sig med vores familie, mens jeg fortsatte mit daglige arbejde for kirken online. Vi hyggede os gevaldigt, men efter en måned i cowboystaten besluttede vi, at det nok var på tide at sadle op og vende tilbage mod vest. Turen hjem tog igen 25 timer med en enkel overnatning på et alt for dyrt motelværelse i New Mexico.
Udfordringer undervejs
Turen var lang, men børnene var udholdende. Til tider blev de dog rastløse på bagsædet og fik nok af at sidde i bilen. For at hjælpe dem i deres utilfredshed spurgte jeg dem: “Hvad glæder I jer mest til, når vi kommer hjem til Californien?” Vores børn, Kalea, Levi og Luana, begyndte at snakke om deres kaniner, venner og deres senge (de må åbenbart have haft nogle gode senge).
Vores samtale fik dem til helt at glemme deres situation i bilen, deres ubehag og de mange timer, der var tilbage, før vi nåede vores endelige destination.
Et himmelsk perspektiv
Min samtale med mine børn minder mig om vores kampe her i livet og vigtigheden af at have et himmelsk perspektiv.
Nogle gange er livet hårdt – virkelig hårdt. Vi står over for skuffelser, sygdom, konflikter, udmattelse, frygt, krig og endda døden. Hvis du er et menneske som mig, så ved du, at det kan gøre ondt – og nogle gange gør det ekstremt ondt. Jeg ved ikke med dig, men der er dage, hvor jeg er klar til at smide håndklædet i ringen.
I de mørke tider hjælper det mig dog altid at huske, at det her ikke er vores endelige destination – det her er ikke Himlen!
Prøv engang at tænke over det. Se dig omkring. Tænk på dit liv og din situation. Og så husk: det her er ikke Himlen, hvor vi skal nyde den rige arv, vi har i Kristus, i Guds nærvær!
Apostlen Paulus’ oplevelse
Apostlen Paulus oplevede noget, som de fleste af os kun kan drømme om. I 2 Korintherbrev 12 læser vi, at han fik en forsmag på Himlen. Det var måske derfor, at han så sikkert i Romerbrevet 8:18 kunne skrive:
Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.
Paulus vidste, at de trængsler, han oplevede i verden, ikke var noget i forhold til den herlighed, han ville opleve i evigheden.
En dyb længsel efter Himlen
Modgang i den her verden bør skabe en dyb længsel efter Himlen. En arv, der ligger gemt til alle dem, som er blevet forløst ved Kristi blod. Et sted, hvor “døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine” (Åb 21:4).
Åh, den fantastiske tanke om evig herlighed og det evige fællesskab med Gud, som venter de troende, bør trøste os og give os meget håb!
En opfordring til udholdenhed
Jeg kan næsten ikke vente! Men i mellemtiden, mens vi venter her på jorden, lad os holde fast i det himmelske perspektiv. Lad os rette vores øjne mod prisen og løbe det løb, der er sat foran os, med udholdenhed!
Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone (Heb 12:1–2).
