Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed (Joh 1:14).

“EN TOM SKAL.”

Sådan beskrev Katrine og David deres fem år lange ægteskab. Udadtil så alt smukt ud. De var eksperter i at tage glade masker på over for venner, familie og deres menighed. Men bag lukkede døre var forholdet hult. De spiste ikke sammen, sov ikke sammen, bad ikke sammen – ja, de talte endda knap nok sammen. I bedste fald fungerede de som bofæller.

Hvordan blev deres ægteskab en tom skal? Svaret går tilbage til deres første år som ægtepar. I dette tilpasningsår skændtes de konstant om økonomi, sex, farver på væggene, weekendplaner … you name it. Det hele sejlede. Men som kristne vidste de, at de ikke havde grundlag for skilsmisse. Så de udviklede en overlevelsesstrategi. De trak sig. De flygtede fra konflikterne i ægteskabet ved i praksis at flygte fra ægteskabet selv. David arbejdede endnu mere, meldte sig til to basketballhold og byggede en mandehule i kælderen. Katrine tog et ekstra job med at sælge æteriske olier, fyldte kalenderen til bristepunktet og trak sig tilbage til sit (separate) soveværelse, når hun var hjemme. Katrine og David undgik ikke bare konflikt – de undgik hinanden.
Mange af os gør det samme, når der opstår konflikt i ægteskabet. Vi trækker os. Vi flygter til steder, hvor vores ægteskabsproblemer ikke findes. Nogle af os ser mange serier (bingewatcher). Andre arbejder manisk. Nogle vender sig mod alkohol, stoffer eller pornografi. Når det bliver svært, løber vi væk fra vores ægtefælle i stedet for at løbe mod hinanden i kærlighed.

Svarene på de svære spørgsmål om tilgivelse Gratis hæfte Svarene på de svære spørgsmål om tilgivelse Hvordan tilgiver du, når krænkelserne gentager sig – eller når du ikke kan tilgive dig selv? John MacArthur svarer på de sværeste spørgsmål om tilgivelse og sunde relationer.

Men i Johannesevangeliet 1:14 læser vi om én, der gjorde det stik modsatte. I inkarnationen forlod Jesus Kristus Himlen, blev menneske og “tjekkede ind” i vores konfliktfyldte verden for at opsøge sin brud – kirken. Selv når hun tvivlede på ham (Joh 20:24-29), fornægtede ham (Mark 14:66-72) og forlod ham (Matt 26:56), holdt han aldrig op med at opsøge hende. Han overgav sig til Faderens vilje og forblev nærværende helt til sit sidste åndedrag på korset.

Og han forbliver nærværende i dag. Selv når vi for en tid trækker os i vores relation til Jesus, opsøger han os stadig med alvor. Han bliver hos os (Matt 28:20), renser os (Fil 1:6), beskytter os (Joh 10:28), går i forbøn for os (Rom 8:34) og holder aldrig op med at elske os (Rom 8:38-39). Han forlader os ikke og svigter os ikke (Hebr 13:5). Han forbliver nærværende. Altid.

Vil du gøre det samme i dit ægteskab, når konflikter opstår? Vil du blive? Vil du kæmpe imod trangen til at give op og trække dig tilbage til steder, aktiviteter, arbejde eller mennesker – også jeres børn – når det bliver svært? Vil du gå ind i de svære og ubehagelige samtaler, når du helst vil undgå dem? Vil du modstå fristelsen til at trække dig?


Reflektér som par: Har en af jer – eller I begge – trukket jer fra jeres ægteskab?

Reflektér selv: At fantasere om et liv uden din ægtefælle er én måde at trække sig fra ægteskabet på. Gør du det? Hvis ja, vil du lægge de fantasier fra dig?

Lev det ud: Som en måde at spejle den måde, Jesus blev menneske og trådte ind i vores liv på, kan I overveje at indføre ugentlige tjek-ind-samtaler, hvor I deler jeres liv med hinanden, stiller spørgsmål, åbner jeres hjerter og beder sammen.

Næste i rækken: Ægteskabskonflikt: At overdrive.

Uddrag fra Ægteskabskonflikt: Lær at tale sammen som holdkammerater

Ægteskabskonflikt: Lær at tale sammen som holdkammerater
Køb & læs

Ægteskabskonflikt: Lær at tale sammen som holdkammerater

31 korte andagter, der hjælper jer med at gå bag om skænderiet og finde ord, der skaber nærhed i stedet for afstand.

Se bogen Fra 79 kr.

Del indlægget

Tilmeld dig NordicHope Press Nyhedsbrev

Tilmeld dig NordicHope Press Nyhedsbrev

Få udvalgte artikler, gratis ressourcer og nyt om vores bøger direkte i din indbakke.