Befaling 22: Kæmp efter at komme ind gennem den snævre port for livet er en krig

Der var en, der spurgte ham: “Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst?” Han svarede dem: “Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne.” – Luk 13:23–24

Jesus lærte os, at livet er en krig. Da han sagde: “Kæmp for at komme ind gennem den snævre port” (Luk 13:24), er det græske ord bag det danske “kæmp” genkendeligt i engelsk oversættelse som: agōnizesthe (ἀγωνίζεσθε). Du kan se ordet agonize i det græske ord.

Betydningen er, at vi må stride, bryde og anstrenge os. Men den vigtigste kendsgerning om ordet “kæmp” er, at det eneste andet sted, hvor vi finder det på Jesu læber, er i Johannesevangeliet 18:36, hvor han siger, at hans tjenere ville “kæmpe”, hvis hans rige var af denne verden. “Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet (ēgōnizonto, ἠγωνίζοντο) for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne.” Så her betyder udtrykket “kæmp for at komme ind,” at det at komme ind er en kamp.

Kæmp efter at komme ind i hvad?

Komme ind i hvad? Guds rige. Dette er klart fra den følgende sammenhæng. Efter at have sagt, at vi skal “stræbe efter at komme ind gennem den snævre port,” henviser han til en husets herre, som rejser sig og lukker døren, så ingen andre kan komme ind (Luk 13:25). De, som er udenfor, banker og siger: “Herre, luk os ind,” men husbonden siger: “Jeg ved ikke, hvor I er fra.” Så siger de: “Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader.” Men han svarer: “Bort fra mig, alle I, som øver uret” (Luk 13:25–27).

Så anvender Jesus dette billede på den virkelige situation, hvor nogle vil blive udelukket fra Guds rige, mens hedninger fra hele verden vil “sidde til bords i Guds rige.” “Dér skal der være gråd og tænderskæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv kastes udenfor. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige” (Luk 13:28-29).

Så den “snævre port”, som vi må “kæmpe” for at komme ind gennem, er porten til Guds rige. Udenfor er der “gråd og tænderskæren” (Luk 13:28). Dette er en af de måder, Jesus henviser til Helvede på: “Og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren” (Matt 13:50). Alternativet til at komme ind ad den snævre port er fortabelse: “Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den” (Matt 7:13).

Med andre ord: det, der står på spil, når Jesus befaler, at vi skal “kæmpe for at komme ind”, er Himlen og Helvede. Det er et ultimativt spørgsmål.

Den største trussel er vores egen daglige synd

Men hvad vil Jesus have, at vi skal kæmpe imod, så vi kan komme ind gennem den snævre port? Hvad er forhindringerne? Hvis livet er en krig, hvem er så fjenden?

I vores kamp er målet ikke at skade nogen. Jesus er klar på, at vi skal elske vores fjender og gøre godt mod dem, der hader os (Luk 6:27). At sige, at livet er en krig, betyder ikke, at vi fører krig mod mennesker, men mod synd – især vores egen. Faktisk er det kun vores egen synd, der kan forhindre os i at komme ind i riget, ikke andres. Andres synd kan skade os, endda dræbe os. Men det forhindrer os ikke i at komme ind i Guds rige. Vores egen synd er den største trussel mod at komme ind i Guds rige. Men fristelsen til synd kommer fra en forbløffende mængde kilder.

Jesus kræver alvorlig personlig årvågenhed. Befalingen om at “våge” er en af hans hyppigste befalinger. Tanken er, at vi må være vågne og opmærksomme og parate, for at livets fristelser ikke skal overrumple os, så vi bliver overvundet og ødelagt. Jesus sagde til sine disciple i Getsemane have: “Våg og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt” (Mark 14:38). Denne befaling er relevant for hele livet. Fristelser florerer, og Jesus tager ikke let på dem. Det, der bør kendetegne hele vores liv, er dette: vær vågen, og vær opmærksom.

Jeg siger hele livet, fordi Jesus advarede om, at tiden lige før hans genkomst på mange punkter ville virke helt normal. Det vil være, siger Jesus, som dagene i Noas tid, før syndfloden kom og skyllede folk væk, der var fuldstændig intetanende. De var ikke årvågne. Livet virkede for normalt, så de var ikke på vagt: “For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken… Sådan skal også Menneskesønnens komme være… Våg derfor, for I ved ikke, hvilken dag jeres Herre kommer” (Matt 24:38-39, 42).

Intet er mere normalt end at spise og drikke og gifte sig. Pointen er dog, at vi må være årvågne hele tiden, ikke kun når tiderne føles farlige. De er altid farlige. Fristelser, der ødelægger sjælen og fører til vantro og synd, er til stede i det helt almindelige dagligliv. Kampen for at komme ind ad den snævre port er et livslangt kald, der gælder hele dagen, hver dag.

Smerte og fornøjelse kan forhindre os i at komme ind gennem den snævre port

Jesu krav om årvågenhed er altomfattende. Både livets behagelige sider og livets smertefulde sider udgør farer for sjælen. I lignelsen om de fire slags jordtyper advarer han om begge dele. Det smertefulde og det behagelige truer med at ødelægge ordets tros-opretholdende gerning i vores liv. Når ordet falder på klippegrund, spirer det, men dør så. Dette repræsenterer dem, der hører ordet, men så “kommer trængsler og forfølgelse for ordets skyld” (Matt 13:21), og så falder de straks fra. De kommer ikke ind gennem den snævre port.

Når ordet falder på jord med tidsler, spirer det, men dør så. Dette repræsenterer dem, der hører ordet, men så “kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt” (Luk 8:14). De kommer ikke ind gennem den snævre port. Én person falder fra på grund af smerte (trængsel eller forfølgelse); den anden person falder fra på grund af fornøjelse (rigdom og livets nydelser). Kaldet til årvågenhed er altomfattende. Der er ingen kampfri zone i dette liv.

Måske overraskende for os er Jesu krav om årvågenhed oftere rettet mod livets fornøjelser end smerten. Nogle mennesker drives væk fra Gud af deres smerte, men flere lokkes væk af deres fornøjelser. Fornøjelser vækker sjældent mennesker til deres behov for Gud. Smerte gør det ofte. Så Jesus er mere bekymret for at advare os om rigdommens farer end fattigdommens farer.

Farerne ved ros og fysisk eftergivenhed

En mægtig tillokkelse væk fra Guds rige er menneskers ros. Derfor sagde Jesus: “Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og ynder at lade sig hilse på torvet og at sidde øverst i synagogen og til højbords ved måltider” (Luk 20:46).

“Tag jer i agt” betyder vær opmærksomme, pas på, vær meget opmærksomme. Dette er et kald til årvågenhed mod lokkelsen til at følge dem, der lever for menneskers ros: “Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene” (Matt 6:1).

Vi føler os godt tilpas, når mennesker taler godt om os. Det er måske ikke forkert. Men det er farligt. Det er en tid til årvågenhed: “Ve jer,” siger Jesus, “når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter” (Luk 6:26).

Mindre skjult er fristelsen til kropslig nydelse. Jesus retter opmærksomheden mod alkohol og den nedbrydende effekt, det har på vores sind og krop. Han siger: “Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer” (Luk 21:34). Der findes rusmidler, fødevarer og vaner, som “sløver” hjertet. De gør hjertet sløvt. Dette er det modsatte af årvågenhed. Vi vil ikke “kæmpe for at komme ind gennem den snævre port,” hvis vi er eftergivende og indtager rusmidler, mad eller drikke på en måde, der sløver vores åndelige opmærksomhed og årvågenhed.

Penge er en dødelig trussel mod at komme ind gennem den snævre port

Den fare, Jesus oftest advarer imod, er faren ved penge. Det er en dødelig fare. Himmel og Helvede står på spil i vores årvagenhed over for pengenes tiltrækning. Jesus gjorde dette så klart som muligt med ordene: “Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige” (Mark 10:25). Spørgsmålet handler om at komme ind i riget. At kæmpe for rigdom er ikke den kamp, der fører til den snævre port.

Igen og igen advarer Jesus os om at være på vagt mod rigdommens lokkelse:

• “Saml jer ikke skatte på jorden” (Matt 6:19).
• “I kan ikke tjene både Gud og mammon” (Matt 6:24).
• “I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?” (Matt 6:31).
• “Men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt” (Mark 4:19).
• “Sælg jeres ejendele og giv almisse” (Luk 12:33).
• “For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være” (Matt 6:21).
• “Enhver af jer, som ikke giver afkald på alt sit eget, kan ikke være min discipel” (Luk 14:33).
• “Men ve jer, I som er rige, for I har fået jeres trøst” (Luk 6:24).
• “Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres” (Luk 6:20).
• “Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod” (Luk 12:15).

Det “klare øje” vil hjælpe os med at kæmpe for at komme ind ad den snævre port

Det forekommer altså, at kampen for at komme ind i Guds rige gennem den snævre port i høj grad er en kamp om, hvordan vi forholder os til penge. Vi bør dvæle her, siden Jesus også gjorde det. Han er passioneret for, at vi er på vagt “over for al griskhed”. Han er dybt bekymret for vores “øjne”, når det kommer til vores livs skat.

Vi ser dette i et gådefuldt udsagn, han fremsatte i Matthæusevangeliet 6:22-23: “Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!” Med andre ord: hvis øjet er klart (bogstaveligt “enkelt”), vil hele legemet være fuld af lys. Men hvis øjet er mat, vil kroppen være fuld af mørke. Med andre ord: hvordan du ser på virkeligheden afgør, om du er i mørket eller ej.

Du vil naturligt spørge: hvad har det at gøre med penge? Læg først og fremmest mærke til, at disse ord fra Jesus er placeret mellem befalingen om at samle skatte i Himlen (6:19-21) og advarslen om, at du ikke kan tjene Gud og mammon (6:24).

Hvorfor er dette udsagn om det klare og matte øje placeret mellem to undervisninger om penge?

Jeg tror, det er, fordi det, der gør øjet klart, er, hvordan det ser Gud i forhold til penge. Det er spørgsmålet på begge sider af dette udsagn. I Matthæusevangeliet 6:19-21 er spørgsmålet: Du bør ønske himmelsk belønning, ikke jordisk belønning.

Dette er en dobbelt beskrivelse af lys! Hvis du samler skatte i Himlen, ikke på jorden, vandrer du i lyset. Hvis du tjener Gud, ikke penge, vandrer du i lyset. Mellem disse to beskrivelser af lyset siger Jesus, at øjet er legemets lys, og at et klart øje frembringer en fylde af dette lys.

Så hvad er det klare øje, som giver så meget lys, og det matte øje, som efterlader os i mørket?

Hvad er det klare øje?

Et fingerpeg findes i Matthæusevangeliet 20:15. Jesus har netop sagt, at mænd, som arbejdede én time, vil blive betalt det samme som dem, som arbejdede hele dagen, fordi mesteren er barmhjertig og gavmild. Og desuden var de alle enige om deres løn, før de arbejdede. De, som arbejdede hele dagen, knurrede over, at mændene, som arbejdede én time, blev betalt for meget. Jesus svarede: “Er dit øje ondt, fordi jeg er god?” (Matt 20:15), ved at bruge de samme ord for dit “klare øje,” som findes i Matthæusevangeliet 6:23.

Hvad er ondt ved deres øje? Det onde er, at deres øje ikke ser Mesterens barmhjertighed som smuk. I deres øje, er det grimt. De ser ikke virkeligheden for det, den er. De har ikke et øje, som kan se barmhjertighed som mere værdifuld end penge.

Bring nu den forståelse af det “gode øje” tilbage til Matthæusevangeliet 6:23, og lad den hjælpe os med at skelne betydningen af det “klare øje.” Hvad ville det klare øje være, som fylder os med lys? Det ville være et øje, som ser Mesterens gavmildhed som mere værdifuld end penge. Hvilket betyder, at det klare øje ser Gud og hans måder som den store Skat i livet, ikke penge. Det gode øje ser tingene, som de virkelig er. Gud er virkelig mere værdifuld end alt det, penge kan købe.

Du har et klart øje, hvis du ser til Gud og elsker at maksimere belønningen af hans fællesskab – det vil sige samle skatte i Himlen. Du har et godt øje, hvis du ser på Gud som Mester og Herre over penge og ser på ham som uendeligt mere værdifuld. Med andre ord er et “klart øje” et klogt vurderende øje, et øje, som kan skelne, et skarpsindigt skattende øje. Det ser ikke bare fakta om penge og Gud. Det opfatter ikke bare, hvad der er sandt og falsk. Det ser skønhed og grimhed. Det fornemmer værdi og værdiløshed. Det skelner, hvad der virkelig er ønskværdigt, og hvad der er uønskværdigt. Det gode øjes syn er ikke neutralt. Når det ser Gud, ser det Gud-som-smuk. Det ser Gud-som-ønskværdig.

Derfor fører det gode øje til lysets vej: at samle skatte i Himlen og tjene Gud, ikke penge. Det gode øje er et enkelt øje. Det har én Skat: Gud. Når det sker i dit liv, er du fuld af lys. Og dette er så vigtigt, at Jesus tilføjer i Lukasevangeliet 11:35: “Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke.”

Med andre ord, vær årvågen. Vær ikke ligegyldig, slap eller skødesløs omkring dette spørgsmål. Stræb, kæmp, kæmp for at holde dit øje godt. Det vil sige, gør hvad du må for at se Gud, ikke penge, som højest værdifuld og ønskværdig.

I næste artikel vil vi fortsætte med at udfolde konsekvenserne af Jesu befaling om at kæmpe for at komme ind gennem den snævre port. Vi vil se, hvordan han kalder til årvågenhed og at være på vagt med hensyn til falske profeter og falske kristus’er og pludseligheden i hans genkomst. Og så vil vi vende os til spørgsmålet: hvordan passer kravet om årvågenhed sammen med hans befaling om, at vi skal hvile i ham? Hvordan passer årvagenhedens alvor sammen med det skønne i Jesu omsorg?

Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.