Er Bibelen fuld af fejl?

Det Nye Testamente blev oprindeligt skrevet på græsk. Det første græske Nye Testamente blev trykt i 1516. Det betyder, at den tekst, som Johannes og andre bibelske forfattere skrev, blev i 1.500 år overleveret i håndskrevne kopier. De blev kopieret i hånden og givet videre fra generation til generation.

Med datidens trykning blev Bibelen tilgængelig for alle

Da Det Nye Testamente blev trykt i 1516, vendte det verden på hovedet. Og jeg vil gerne standse op her og sige, at hvis du vil læse en af de bedste biografier, jeg nogensinde har læst, så læs David Daniells biografi om William Tyndale for at lære om den æra og det heltemod, de ofre og den reformation, som denne trykning krævede, så alle kunne læse det – ikke kun nogle få munke, der lavede tro kopier – men alle, der tog sig tid, kunne få det i hænderne.

Verden blev fuldstændigt vendt på hovedet i 1516. Men i 1.500 år er Det Nye Testamente blevet overleveret til os i håndskrevne kopier. Vi har dog intet originalt manuskript af de nytestamentlige bøger, dvs. det stykke pergament eller papir, som Johannes, Paulus, Matthæus, Markus eller Lukas skrev på. Vi har kun kopier, og spørgsmålet er: Har skribenterne kopieret det korrekt? Var de trofaste med kopierne? – Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det nok godt, at vi ikke har disse originaler, så at folk ikke forguder dem og kræver penge for, at folk kan komme og tilbede dem. For eksempel ved et lille alter med Pauli originale manuskripter.

Så bøgerne i Det Nye Testamente er alle bevaret af disse trofaste, hårdtarbejdende kopister gennem de mange århundreder.

Typer af bibelske manuskripter

Manuskripterne fremstår på fire måder:

1. Den ene er en gruppe, der kaldes uncialer, som er store bogstaver på græsk. Disse er meget gamle manuskripter.
2. Den næste gruppe er minuskler, og de er små græske bogstaver.

Så nogle blev skrevet med store bogstaver, og nogle blev skrevet med små bogstaver.

3. Så er der en gruppe, der hedder papyrus. De ældste fragmenter er dem, der er skrevet på papyrus. Papyrus var papir fremstillet af en plante, der var almindelig langs Nilen i Egypten.
4. Den anden gruppe er opslagsværker, som er samlinger af tekster, der bruges i den offentlige gudstjeneste – ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de blev skrevet, men de viser, hvad man oplæste en bestemt søndag.

Nu til det, der er helt fantastisk!

Den store mængde af disse manuskripter i disse fire forskellige former er så overvældende sammenlignet med de ældste manuskripter af alle andre manuskripter fra det første århundrede. Det er simpelthen enestående. Her er nogle eksempler:

1. Der blev skrevet om Cæsars galliske krige omkring år 50 f.Kr. Der er 10 bevarede manuskripter på det nedskrevne sprog. De er alle fra 900 e.Kr. og senere.
2. Livius’ historie om Rom har 20 bevarede manuskripter, som alle er sene.
3. Der er to manuskripter bevaret af Tacitus’ historier og annaler, der blev skrevet omkring 100 e.Kr. Der findes kun to manuskripter, som er fra det 9. og 11. århundrede e.Kr.
4. Der findes otte manuskripter af Thukydids’ historie, som blev skrevet omkring 400 f.Kr.

Når man som historiker arbejder med manuskripter fra den periode – det første århundrede eller deromkring – har man typisk op til 20 manuskripter at arbejde med. De er alle fra det 9. og 10. århundrede, ikke tidligere. Stort set alle disse historikere, der arbejder på universiteter rundt om i verden, er sikre på, at de er i stand til at fortolke Cæsar, Thukydides og Tacitus.

Vi kan nu sammenligne disse værker med antallet af de manuskripter, som vi har af Det Nye Testamente. Disse følgende tal kommer alle fra den vigtigste tænketank kaldet Institute for New Testament Textual Research i Münster, Tyskland, som har alle dataene samlet. Disse manuskripter findes på biblioteker rundt om i verden men er naturligvis blevet digitaliseret. Tallene for disse er tydelige og tilgængelige for alle:

1. Der er 322 uncial-tekster.
2. Der er 2.907 miniskule-tekster.
3. Der er 2.445 opslagsværker.
4. Og der er 127 papyrus.

I alt giver det ca. 5.801 manuskripter eller fragmenter. Ikke alle Nye Testamenter er fuldkomne, men de er enten hele eller fragmenter af Det Nye Testamente. Disse håndskrevne kopier af Det Nye Testamente eksisterer i dag. De er nu tilgængelige for de forskere, der ønsker at arbejde med dem for at forsøge at forstå de bibelske forfatteres oprindelige ord.

Kontrol og forskning i manuskripternes variationer afgør hvilke der er originale

Kopieringen af disse tekster har skabt variationer af alle mulige menneskelige årsager. Mængden af de mange forskellige manuskripter øger problemet med variationer og forøger også de kontrolbeføjelser, hvormed vi kan vurdere, hvilke kopier der er de mest originale. Men jo flere manuskripter man har, jo mere kan man undersøge hvilke reflektere de originale. Hvis vi kun havde to manuskripter af Johannesevangeliet, hvor det ene indeholdte historien om kvinden, der blev taget i utroskab, og det andet udelod den, og de begge er gamle, hvad skulle vi så stille op? Det ville være en meget svær beslutning.

Det er dog ikke tilfældet med nogen tekst i Bibelen. Variationerne er mange, men vi har hundredvis af tekster. Antallet af manuskripter skaber flere variationer, men det skaber netop også den kontrol, forskerne kan bruge til at afgøre, hvilket manuskript der er originale.

I 1943 udtrykte Frederick Fyvie Bruce det på denne måde:

Hvis det store antal manuskripter øger antallet af kopisternes fejl, øger det også midlerne til at rette sådanne fejl, så den tvivl, der er tilbage i processen med at genskabe den oprindelige formulering, er … i virkeligheden bemærkelsesværdigt lille (The New Testament Documents, 19).

Det mest betydningsfulde for troværdigheden og autoriteten af Det Nye Testamente

Det mest betydningsfulde for troværdigheden og autoriteten af Det Nye Testamente er, at de variationer, der er tilbage, og som vi stadig undrer os over, ikke påvirker nogen bibelsk lære. F.F. Bruce udtrykker det på denne måde:

Den tilbageværende tvivl blandt tekstanalyse-kritikerne af Det Nye Testamente påvirker ikke noget væsentligt spørgsmål om historiske kendsgerninger eller om kristen tro og praksis (The New Testament Documents, 20).

Jeg mener ikke, at noget har ændret sig i de sidste 70 år, siden han skrev dette – bortset fra at nogle populære lærere, især Bart Erhman, er blevet kendt for at sætte spørgsmålstegn ved Det Nye Testamente, netop på baggrund af tekstkritiske spørgsmål.

På den anden side bekræfter Paul Wegner – med en kommentar i 2006 – Bruces vurdering:

Det er vigtigt at huske, at der kun stilles spørgsmål ved en meget lille del af teksten (…) hvor varianterne kun laver en lille forskel i betydningen.” Han afslutter sin bog med dette citat af Fredric Kenyon: “Det er i sidste ende betryggende at lære, at det generelle resultat af alle disse opdagelser og studier er et styrket bevis for Skriftens troværdighed, og at vi med stor sikkerhed har Guds sande ord i vores hænder (A Student’s Guide to Textual Criticism of the Bible, 301).

Jeg er enig med Don Carson i, at historien om kvinden grebet i ægteskabsbrud ikke var med i Johannesevangeliet, da Johannes skrev det. Når det så er sagt, mener jeg overhovedet ikke, at du så skal tænke: “Åh, alt sættes så over styr” eller “Hvordan kan jeg så regne med nogen som helst tekst?”

Tværtimod bør du og jeg være taknemmelige for, at der i Guds suveræne forsyn er tusindvis af manuskripter tilgængelige i dag, og at der i den kritiske tekstanalyse af manuskripterne, når de sammenlignes med hinanden, er så høj grad af sikkerhed for, at vi har den oprindelige formulering. Og der hvor der ikke er fuldstændig sikkerhed ved vi, at det ikke påvirker nogen læresætning i den kristne tro.