John Piper blev for nylig spurgt: “Hvordan kan pastorer begynde at forberede kirken på forfølgelse?”
Nedenunder kan du læse hans svar:
Mit svar vil være, at I burde være begyndt for længst – fra den første prædiken du forkyndte i din kirke. I skal lære jeres folk, at de ikke først og fremmest er amerikanere — eller danskere — men kristne. Kristne er fremmede og udlændinge på jorden. Denne verden skylder ikke de kristne noget, og kristne skal forvente forfølgelse og lidelse.
“Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer”
Vi skal prædike disse sandheder, også når alt går så godt som muligt, for fjendtlighed mod kristendommen ligger i denne faldne verdens natur. Jeg er på en måde lidt utilpas ved at skildre situationen som noget ekstraordinært og forfærdeligt, som om dette er den eneste grund til, at kristne skal være klar til at lide. Jeg har lige fra starten, og i 50 år ønsket, at pastorerne hjælper kristne med at forstå, at livet er hårdt, og at de vil komme til at lide.
Jesus sagde: Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres (Joh 15:20 b).
Det er et klart bibelsk budskab. Derfor er lidelse, som kommer af forfølgelse, ikke noget unikt for os hverken i Amerika eller Danmark. Kristne lider under forfølgelse overalt i hele verden.
Når jeg prædiker og arbejder som pastor, ønsker jeg at forberede martyrer. Jeg ønsker, at mit folk skal rejse til de hårdeste steder i verden for at missionere. Så mit svar på, hvordan du forkynder i lyset af den nuværende forfølgelse og det nuværende pres, er, at du skal forkynde Guds suverænitet, og at lidelse er forventeligt.
Fremgangs-teologien forkynder intet om forfølgelse og lidelse
Denne forkyndelse er det stik modsatte af fremgangs-teologien. Problemet med fremgangs-teologien er, at den negligerer læren om lidelse. I, som pastorer, skal ruste og forberede jeres folk på at lide for troen. Denne lidelse kan være forfølgelse, men eksempelvis også tabet af et barn, eller at barnet fødes uden samme evner som andre børn. Ingen kan vide, på hvilke måder kristne vil opleve prøvelser i deres liv. Jeg mener, at den forkyndelse, som kirken har brug for, findes i bibelvers som 1 Peters Brev 2:21:
Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor.
Eller:
Men skulle I også komme til at lide for retfærdigheden, er I salige. Frygt ikke, hvad de frygter, nær ingen rædsel (1 Pet 3:14).
Eller som vi læser i bjergprædikenen i Matthæusevangeliet 5:10-11:
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.
Fokus på Guds suverænitet, glæden og evangeliet
Vær dog opmærksom på en balanceret forkyndelse. Hvis der kun er fokus på, hvor dårligt alting står til, kan det resultere i, at folk bliver vrede, og det kan så bitterhed i dem. Det sidste, vi ønsker, er, at folk går fra kirken om søndagen, og syder af vrede over vores samfund, og at dette bliver den dominerende følelse, de sidder tilbage med.
- Jeg ønsker derimod, at kristne skal være begejstrede over Guds suverænitet!
- Kristne skal være begejstrede over, at de er frelst!
- Kristne skal være begejstrede for, at de har en mening med livet, der er rodfæstet i evangeliet!
- Kristne skal være begejstrede for, at uanset hvad der sker i denne verden, vil de være i stand til at leve i sandhed og glæde!
Derfor bærer mit hjerte en bekymring for, at forkyndere fejlagtigt adopterer den misforståede holdning, at man kan gøre kirken klar til at lide under forfølgelse ved hele tiden at fortælle, hvor slemt tingene står til i verden.
