Ved at tilbyde os evigt liv, kalder Kristus sine efterfølgere til at acceptere en vedvarende, midlertidig risiko. For dem, der følger Jesus, er den ultimative risiko for sjælens fortabelse elimineret:
Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus (Rom 8:1).
For jeg er vis på, at hverken død eller liv…kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vores Herre (Rom 8:38-39).
Nogle af jer skal de få dømt til døden…men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt (Luk 21:16, 18).
Jesus sagde: Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør (Joh 11:25).
Når truslen om at dø for sin tro bliver en indgang til Paradis, brydes den sidste barriere for midlertidig risiko. Når en kristen inderligt siger: “For mig er livet Kristus, og døden en vinding” (Fil 1:21), bliver han fri til at elske indtil døden. Nogle retninger inden for radikal islam kan måske tilbyde martyr-mordere lignende drømme, men det kristne håb er drevet af magten til at elske, ikke til at dræbe. Kristent håb frembringer dem, der giver liv, ikke dem, der tager liv.
Vind dine fjender med kærlighedens magt
Den korsfæstede Kristus kalder sine efterfølgere til at leve og dø for deres fjender, præcis som han selv gjorde. Den eneste form for risiko, han tillader, er kærlighedens risici:
Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer (Luk 6:27-28).
Med sine løfter om overvældende evig glæde satte Jesus en bevægelse i gang af radikale, kærlighedsfulde og risikovillige mennesker, som stod over for følgende risiko: “I vil blive udleveret, selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de få dømt til døden” (Luk 21:16). “Nogle af jer” betyder, at det måske er dig, men det kan også være, det ikke er. Det er essensen af risiko. At skyde sig selv i hovedet er ikke en risiko – udfaldet er sikkert. Men at tjene Kristus i en krigszone indebærer risiko. Du kan blive skudt, men det er ikke sikkert, det sker.
Kristus opfordrer os til at tage risici for Guds riges skyld. Mange budskaber i den danske forbrugerkultur foreslår det modsatte: Vi skal opleve størst mulig komfort og sikkerhed nu, men Guds rige tænker man ikke på. Kristus er ikke enig i den tankegang. Kristus udfordrer enhver forsigtig, hellig kristen, der står på randen af et farligt evangelisk eventyr, og siger til os:
Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere (Luk 12:4).
Ja, maksimer din glæde! Men hvordan? Ved for kærlighedens skyld at risikere at blive udskældt, forfulgt og løjet om: “For jeres løn er stor i himlen” (Matt 5:11-12).
Bibelske personer der var villige til at dø
Der er en betydelig bibelsk tradition for kærlige og risikovillige personer. For eksempel Joab, Kong Davids onkel, som stod over for syrerne og ammonitterne, sagde til sin bror Abishai: “Fat mod! Vi vil kæmpe tappert for vores folk og for vores Guds byer. Så må Herren gøre, som han finder for godt!” (2 Sam 10:12). Ester overtrådte kongens lov for at redde sit folk og sagde: “Skal jeg dø, så lad mig dø” (Est 4:16).
Daniel, Sjadrak og deres venner nægtede at bøje sig for kongens afgudsbillede og sagde: “Nebukadnesar, vi behøver ikke at svare dig! Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet” (Dan 3:16-18). Da Helligånden fortalte Paulus, at fængsel og lidelser ventede ham i alle byer, sagde han:
Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: At vidne om evangeliet om Guds nåde (ApG 20:24).
“Men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det”
Stephen Neil bemærkede om enhver kristen i den tidlige kirke, “at han før eller siden ville blive nødt til at vidne om sin tro selvom det kunne koste ham livet” (A History of Christian Missions, Penguin, 1964, s. 43). Dette var normalen. At blive kristen var at risikere sit liv. Utallige gennem tiden har risikeret deres liv. Hvorfor? Fordi at gøre det var at vinde Kristus, og ikke at gøre det, var at miste sin sjæl:
Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det (Matt 16:25).
I Danmark og andre steder i verden stiger prisen for at være en efterfølger af Kristus. Tingene begynder at normalisere sig i denne nuværende onde tidsalder. Flere og flere vil finde 2 Timotheusbrev 3:12 meningsfuldt:
Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus.
De, der frivilligt har gjort det til en livsstil at risikere deres liv for evangeliet, vil være bedst forberedt, når vi ikke har noget valg. Derfor opfordrer jeg jer med ordene fra den tidlige kirke:
Lad os da gå ud til ham (Kristus) “uden for lejren” og bære hans forhånelse; for her har vi ikke en by, der består, men vi søger frem til den, der skal komme (Hebr 13:13-14).
Da Gud fjernede al risiko på det åndelige plan, gjorde han det muligt for os at tage tusindvis af risici i kærlighed.
