Vi bør ikke skamme os over evangeliet, fordi det er Guds kraft til frelse for enhver som tror:
For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker (Rom 1:16).
Bliv udskammet – men skam dig ikke
I sidste uge fokuserede jeg på de første ord i Romerbrevet 1:16: “For jeg skammer mig ikke over evangeliet.” Jeg forsøgte at gøre det klart, at der er forskel på at blive udskammet for evangeliet og at skamme sig over evangeliet. Hvis du er en trofast kristen, vil du blive udskammet for evangeliet. Det vil sige, at ikke-troende vil opføre sig skamfuldt over for dig. Men der er en meget god grund til, at du ikke behøver at skamme dig, når det sker.
Jeg sammenlignede Paulus’ grund med Jesu grund til ikke at være skamfuld, da de blev udskammet for evangeliet. I Hebræerbrevet 12:2 står der:
Idet vi ser hen til Jesus… som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam.
Den skam, Jesus blev udsat for, var den mest vanærende, grusomme og ydmygende nogensinde. Men i stedet for at lade skammen overmande ham, eller få ham til at skamme sig, eller ændre ham til at blive lige så svag og ondsindet som hans forfølgere, rettede Jesus sit fokus mod den glæde, der ventede ham.
Med andre ord, sikkerheden i Kristi død og hans opstandelses-triumf til frelse for syndere, som bekræftelse af hans retfærdighed, samt hans hjemkomst til Gud, bevarede ham fra at føle skam eller handle ulydigt. I situationer, hvor han kunne have følt skam, fokuserede han i stedet sine tanker på den forestående glæde. Han tålte midlertidig smerte for den varige gevinst. Det samme var tilfældet med Paulus, for han udtalte: “Jeg skammer mig ikke over evangeliet.” Jeg skammer mig heller ikke over budskabet om og realiteten af Kristus som korsfæstet for syndere, oprejst med kraft, og som frelser alle, der sætter deres lid til ham. Hvorfor ikke? Fordi “[evangeliet] er Guds kraft til frelse for enhver, som tror.”
Vi ser hen til den glæde der venter os
Paulus overvandt på samme måde som Jesus – følelsen af skam, da han blev udskammet for evangeliet. Jesus så på den glædelige triumf som korset og opstandelsen medførte. Paulus så på evangeliets glædelige triumf i den evige frelse.
Vi minder os selv om, at det udelukkende er evangeliet, der leder tilgivne syndere til ultimativ og evig glæde.
Vi undgår ikke følelser af skam ved at tilpasse evangeliet, så det bliver mere populært og ikke støder nogen (se 1 Kor 1:18). Vi undgår følelser af skam ved at holde fast i, at evangeliet til sidst vil blive bekræftet. Vi minder os selv om, at det udelukkende er evangeliet, der leder tilgivne syndere til ultimativ og evig glæde.
Intet i verden kan gøre dette undtagen Jesu Kristi evangelium. Jødedom, buddhisme, hinduisme, islam – de har ikke en frelser, der kan løse problemet med synd, som adskiller os fra en hellig Gud og giver syndere håb. Kun ét budskab frelser syndere og bringer dem sikkert ind i Guds nærvær: Jesu Kristi evangelium. Det alene er Guds kraft til frelse.
Derfor ville Paulus sige — og Jesus selv ville sige — lid, ja. Bliv misforstået, ja. Bliv udskammet, ja. Men skam dig ikke. Fordi budskabet om Guds frelsende værk i Kristus er den eneste endelige triumferende budskab i verden. Selvom du vil opleve en kortsigtet smerte her i livet, venter der en langsigtet gevinst: Glæd dig over at du er frelst i troen på evangeliet, og det evige liv venter dig. Tag derfor dit kors op, følg Jesus og sig nej til at skamme dig.
Hvad betyder det at evangeliet frelser?
I dag vil jeg gerne dvæle ved ordene: “For [evangeliet] er Guds kraft til frelse for enhver, som tror.” Og jeg vil kun tage ét spørgsmål op: Hvad er denne frelse, som evangeliet så kraftfuldt skaber? Ved at besvare dette spørgsmål vil vi se, hvordan vores tro hænger sammen med evangeliet, når det drejer sig om vores frelse.
Der er andre afgørende spørgsmål, især spørgsmålet om, hvordan evangeliet bliver en kraft til at frelse. Men det er pointen i vers 17:
“Evangeliet . . er Guds kraft [til] frelse… for i det åbenbares Guds retfærdighed fra tro til tro” – det er derfor, at evangeliet er Guds kraft til frelse.
Så spørgsmålet i dag er: Hvad er denne frelse, som evangeliet så kraftfuldt skaber? “Evangeliet er Guds kraft til frelse.” Betyder det, at evangeliet er Guds kraft til at omvende folk? Jeg tror, at det er sandt, men jeg tror ikke, at det er det, som dette udsagn betyder. Grunden til, at jeg tænker, at det er sandt, at evangeliet omvender folk – og bringer dem til tro er, fordi Romerbrevet 10:17 siger:
Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
Og i 1 Petersbrev 1:23-25 står der:
I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord… Det er dette ord, som er forkyndt for jer.
Så det er sandt, at vi bliver født på ny af Gud og omvendt ved at høre Guds kraftfulde ord, evangeliet.
Og det er sandt, at denne omvendelse kaldes “frelse” i Det Nye Testamente. For eksempel i Efeserbrevet 2:8-9:
For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.
Og det er sandt, at denne omvendelse kaldes at blive “frelst” i Det Nye Testamente. Hvis du tror på Kristus, er du blevet “frelst.” Brevet til Romerne bør være uendeligt værdifuldt for dig, fordi det, mere end nogen anden bog i Bibelen, viser dig, hvad der allerede er sket i Guds frelse for dig – din udvælgelse, forudbestemmelse, kaldelse, retfærdiggørelse, helliggørelse og lydighed i troen. Disse er alle elementer af den frelse, som allerede gennem troen er en realitet for dig.
Evangeliets endelige triumf
Men hvad er det for en frelse, som Paulus har i tankerne i Romerbrevet 1:16, når han siger: “For [evangeliet] er Guds kraft til frelse for enhver, som tror?” Jeg tror ikke han først og fremmest tænker på den første begivenhed med omvendelse, men først og fremmest på evangeliets endelige sejr, som bringer de troende til evig sikkerhed og glæde i en hellig og herlig Guds nærvær. Der er fire grunde til, at jeg tror, at det er det, han mener. Hvis man ser på disse grunde, er det den bedste måde at udlægge versets betydning på.
1. Evangeliets kraft er det, der befrier os fra at skamme os over evangeliet
Den første grund er, at evangeliets skabende kraft til frelse er det, der befrier os fra at skamme os over evangeliet. “Jeg skammer mig ikke over evangeliet, for det er Guds kraft til frelse.” Men hvis dette kun betød, at evangeliet har magt til at omvende folk, hvorfor skulle det så løse problemet med skam? Mange religioner har konvertitter. Forskellige religiøse og sekulære bevægelser vinder folk for deres sag. Når Paulus siger, at evangeliet har en så kraftig effekt, at man ikke behøver at skamme sig over det, mente han da bare, at det gør det samme som andre trosretninger: At vinde konvertitter? Det mener jeg ikke.
Jesus sejrede over skammen ved at se på den fremtidige glæde, der ventede ham. Jeg tror også, at det er det, Paulus har i tankerne i Romerbrevet 1:16. Du behøver ikke at skamme dig over evangeliet, for det skaber ikke bare konvertitter – det frelser dem. Det bringer dem til endelig sikkerhed og til stadigt voksende glæde i en herlig og hellig Guds nærvær – for evigt og altid. Det er det, der gør os modige i forkyndelsen af evangeliet – ikke dets evne til at skabe konvertitter. Det kan enhver tro gøre – men budskabet om Jesus er den eneste sandhed i verden, der virkelig kan frelse mennesker for evigt og bringe dem til evig glæde hos Gud.
Du behøver ikke at skamme dig over evangeliet, for det skaber ikke bare konvertitter – det frelser dem.
2. Frelsen er fremtidsorienteret andre steder hos Paulus og i Det Nye Testamente
Den anden grund til, at jeg mener, “frelse” i Romerbrevet 1:16 henviser til evangeliet som den ultimative sejr, der fører troende til evig sikkerhed og glæde i Guds hellige og herlige nærvær, er, at udtrykket “til frelse” ofte har denne fremtidsorienterede betydning i Paulus’ og andre nytestamentlige forfatteres skrifter. For eksempel, i 2 Thessalonikerbrev 2:13, siger Paulus:
Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som er elsket af Herren, fordi Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved Åndens helligelse og ved tro på sandheden.
Her er frelse ikke bare det, der sker ved omvendelsen, som fører til helliggørelse, men frelse er det, der kommer senere gennem ” Åndens helligelse” og hører til i fremtiden. Med andre ord er frelsen den fremtidige triumf, der bringer den hellige ind i Guds nærvær med evig glæde. Eller igen, i 2 Korintherbrev 7:10 taler Paulus til kristne, som allerede er omvendt og frelst, men som har brug for en ny omvendelse for deres synder:
For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død.
Også her henviser “til frelse” ikke til konvertering, men til den endelige, fremtidige tilstand af sikkerhed og glæde i Guds nærvær (se også 2 Timotheusbrev 3:15).
På samme måde står der i Hebræerbrevet 9:28:
Kristus… vil anden gang komme til syne… for at frelse dem, som venter på ham.
Denne endelige, fuldstændige frelse sker ved Kristi andet komme. Første Peters Brev 1:5 siger:
[De troende] som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid.
Denne frelse “holdes rede til at åbenbares i den sidste tid.” Her er der ikke tale om omvendelse. Det er Guds sidste store frelsergerning for at redde os og bringe os i sikkerhed og glæde i hans nærvær for evigt.
I Romerbrevet 5:9-10 taler Paulus om denne fremtidige frelse som en redning fra Guds endelige vrede:
Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.
Med andre ord er den fulde oplevelse af frelsen i Paulus’ optik stadig fremtidig. I Romerbrevet 13:11 står der:
For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro.
Så når Paulus i Romerbrevet 1:16 siger, at “[Evangeliet] er Guds kraft til frelse,” opfatter jeg det således, at evangeliet er det eneste budskab i verden, der med magt ikke blot kan bringe et menneske til omvendelse, men til evig sikkerhed og glæde i en hellig og herlig Guds nærvær.
3. En vedvarende tro er betingelsen for denne frelse
Den tredje grund til, at jeg mener, “frelse” i Romerbrevet 1:16 refererer til evangeliets ultimative sejr, som bringer troende til evig sikkerhed og glæde i Guds hellige og herlige nærvær, er, at vedvarende tro er betingelsen for denne frelse. Bemærk, at der i verset ikke står: “Evangeliet er Guds kraft til at skabe tro og frelse.” Derimod står der: “Evangeliet… er Guds kraft til frelse for enhver, som tror” (nutid på græsk, hvilket indikerer en vedvarende handling).
Med andre ord er Paulus’ pointe ikke, at evangeliets kraft skaber tro, men at evangeliet for dem, der har tro, skaber frelse. Pointen er altså ikke, at evangeliet er kraften, der omvender til tro. Pointen er, at evangeliet er kraften til at skabe fremtidig frelse gennem et liv i tro.
Udsagnsordets tid “tror” er afgørende her, da det betyder en kontinuerlig handling, og ikke bare en henvisning til troen da vi blev omvendt: “Evangeliet . . er Guds kraft til frelse for enhver, som tror” – som bliver ved med at tro. Det er det samme som i 1 Korintherbrev 15:1-2, hvor Paulus siger:
Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det – ellers var det til ingen nytte, I kom til tro.
En tro, der ikke holder ved, er forgæves og tom – det, Jakob kalder død tro (Jak 2:17,26). Så pointen i Romerbrevet 1:16 er, at du ikke behøver at skamme dig over evangeliet, fordi det er den eneste sandhed i verden (hvis du fortsætter med at holde fast i budskabet dag efter dag), som vil give dig sejr over enhver forhindring og bringe dig til evig sikkerhed og glæde i en hellig og herlig Guds nærvær.
En tro, der ikke holder ved, er forgæves og tom – det, Jakob kalder død tro (Jak 2:17,26).
4. Paulus siger, at evangeliet er for troende, ikke kun for ikke-troende
Den sidste grund til, at jeg mener, “frelse” i Romerbrevet 1:16 refererer til evangeliet som den ultimative sejr, der bringer troende til evig sikkerhed og glæde i Guds nærvær, er, at verset præsenteres som grunden til, at Paulus ønsker at forkynde evangeliet for troende (og ikke kun for vantro). Vi har set dette tidligere, men lad os se det igen. I vers 15 siger Paulus:
Derfor min iver efter også at forkynde evangeliet for jer i Rom.
Han er ivrig efter at forkynde evangeliet for “jer” – de troende, ikke kun for de vantro. Så angiver han grunden: “Jeg skammer mig nemlig ikke over evangeliet, for det er Guds kraft til frelse for alle, som tror.”
Jeg konkluderer, at grunden til, at Paulus ikke skammer sig over evangeliet, er, at det er den eneste sandhed i verden, der ikke vil skuffe dig, hvis du i tro overgiver dit liv til det. Evangeliet vil føre dig hele vejen til evig sikkerhed og stadig voksende glæde i Guds hellige og herlige nærvær – også gennem fristelser, forfølgelser, død og dom.
Alle andre budskaber i verden, som vinder mange konvertitter, vil i sidste ende svigte dig. Kun ét budskab redder fra Guds endelige vrede og fører til fuld glæde i Guds nærvær for evigt. Derfor er der ingen grund til skam, uanset hvad andre måtte sige eller gøre. Og vi bør også være ivrige efter at dele dette evangelium med både troende og ikke-troende.
Lever du af evangeliet dag for dag?
Jeg slutter med en stor konsekvens af det, jeg har sagt. Fodrer du din tro dag efter dag med løfterne i dette sejrende evangelium? Går du som troende dag efter dag til evangeliet og nyder dets kraft i vers som Romerbrevet 8:32:
Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?
Evangeliet er den gode nyhed, at Gud gav os sin søn for at skaffe os frelse fra synd og dom. Derfor er evangeliet den kraft, der giver os sejr over fristelser, fortvivlelse, stolthed, grådighed og begær. Kun evangeliet kan sejre over enhver forhindring og bringe os til evig glæde. Uanset hvad det koster, så stå fast i det, hold fast i det, tro på det, lev af det, smag det og regn det for mere værdifuldt end guld og sølv. Evangeliet vil frelse dig – og det alene.
Jeg elsker at fortælle denne historie. De, der kender den bedst, synes at hungre og tørste efter at høre den igen, ligesom alle andre. Og når jeg på herlighedens skueplads synger den nye sang, vil det være den gamle historie, jeg har elsket så længe, som jeg vil fortælle. Jeg elsker at fortælle denne historie; det vil være mit tema i herligheden at fortælle den gamle historie om Jesus og hans kærlighed.
