Dette blogindlæg er et uddrag af en podcast fra John Piper. Han er en åbenlys modstander af fremgangs-evangeliet, og det har han været i mange år. Han har blandt andet indtalt en podcast med overskriften: Hvorfor jeg afskyr fremgangs-evangeliet (episode 231). Titlen opsummerer hans holdning ret godt, og hans ord har en stærk vægt. Her spørger en lytter, der hedder Derek:
Pastor John, fremgangs-teologien, hvordan identificerer man den, når den ikke helt er til at gennemskue? Hvad er kernepunkterne i en mere afdæmpet form for fremgangs-teologi?
John svarer: “Jeg sætter virkelig pris på dette spørgsmål. Jeg er ivrig efter at give nogle ting at kigge efter, og jeg tror ikke, det er så svært. Andre kan sikkert også komme frem til disse ting. Jeg har tænkt over mindst seks punkter, som jeg har noteret – seks ting at holde øje med. Og hvis du ser dem, er der stor sandsynlighed for, at du måske står overfor en spirende, blød eller begyndende form for fremgans-teologi.” Her er de seks punkter:
1. Ingen bibelsk lære om kristen lidelse
Et vigtigt punkt at holde øje med er, hvordan en kirke håndterer læren om lidelsens nødvendighed og normalitet i den kristne tro.
Paulus understregede i Apostlenes Gerninger 14:22, at vi som disciple skal forvente at møde mange trængsler på vores vej ind i Guds rige. Spørgsmålet er, om dette er en grundlæggende del af kirkens undervisning. Det er vigtigt at anerkende, at trængsler er en del af den kristne vandring, og der kommer mange af dem.
I Romerbrevet 8:23 taler Paulus om, at selv dem, som er fyldte med Helligånden, stadig sukker og venter på fuldendelsen af deres frelse – herunder forvandlingen af vores kroppe. Er dette et emne, der bliver adresseret i prædikenerne? Bliver det anerkendt, at kristne, selv fyldte med Helligånden, kan opleve sygdom, ulykker og andre former for lidelse?
Jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig (Matt 25:36).
I Johannesevangeliet 15:20 siger Jesus, at hvis verden har forfulgt Ham, vil den også forfølge Hans disciple. Er der en forståelse i kirken af, at trofast kristendom ofte fører til forfølgelse?
Og i Hebræerbrevet 12 samt 2 Korintherbrev 1, ser vi en anerkendelse af, at Gud er suveræn over vores lidelser, og Han ønsker, at vi bliver mere som Kristus og lærer lydighed gennem det, vi lider. Det er det første punkt: er der en seriøs og dybdegående undervisning om dette emne?
De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige (ApG 14:22).
2. Ingen klar opfordring til at fornægte sig selv
Hold øje med fraværet af en klar og fremtrædende lære om selvfornægtelse – et tip om, at der er noget galt.
Jesus sagde: Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig (Matt 16:24).
Paulus sagde: Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve (Rom 8:13).
Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre (Fil 3:8).
Med andre ord – normale fremskridt i det kristne liv kommer ved at sige: “Nej!” til det mindre betydningsfulde og: “Ja!” til Kristus. Mange af disse mindre betydningsfulde ting, er den slags fornøjelser, som fremgangs-prædikanterne ikke bryder sig om at sige nej til. Er der en god undervisning om selvfornægtelse?
3. Ingen seriøs udlægning af Guds ord
Vær opmærksom på, hvordan Bibelens budskaber bliver udlagt under kirkens forkyndelse. Bliver Bibelen behandlet med den seriøsitet og dybde, den fortjener, ved at forklare teksterne nøje og grundigt? Undersøg, om prædikenerne dykker ned i Bibelens tekster og udfolder deres tankegang og sammenhæng, eller om de overfladisk berører emner uden dybdegående analyse.
Det er et rødt flag, hvis prædikenerne overvejende fokuserer på pastorens favoritemner, især hvis disse emner primært handler om velstand og succes. En solid og troværdig forkyndelse kræver en vedvarende og omhyggelig bibeludlægning, ikke blot overfladiske prædikener centreret omkring få populære temaer.
Vi driver jo ikke som alle de andre handel med Guds ord, men taler renfærdigt på Guds vegne, for Guds ansigt i Kristus (2 Kor 2:17).
4. Ingen korrekt håndtering af modsigelser og kontekst
Vær opmærksom på, om forkynderen undgår at tackle de spændinger, der findes i Bibelen. Det vil sige, bringer prædikanten passager frem, som synes at være i konflikt med dem, han behandler, og giver han derefter grundige forklaringer på, hvordan de faktisk passer sammen? Eller er han tilfreds med blot at fortolke det, der tilsyneladende står i en enkelt tekst, uden at stille spørgsmål til det? Der kan være mange andre tekster, der tilsyneladende siger noget andet.
Det er et dårligt tegn, hvis du uge efter uge sidder med indtrykket: Er han ikke klar over, at det, han lige sagde ud fra denne tekst, synes at blive modsagt andre steder i Bibelen? Og det ser ikke ud til, at han er bevidst om det eller bekymrer sig om det. Det er et alvorligt problem.
Gør dit bedste for at kunne træde frem for Gud som en der er anerkendt, som en arbejder der ikke skammer sig, og som en der bruger sandhedens ord korrekt (2 Tim 2:15, Den Frie Bibel).
5. Et budskab der opfordrer til overdreven livsstil
Er der tegn på en overdådig livsstil hos kirkens ledere? Kører de rundt i luksusbiler, bor i ekstravagante huse, klæder sig i dyrt tøj, og rejser til eksklusive destinationer, som kun de meget velhavende har råd til? Lever pastoren på en måde, der overstiger gennemsnittet i menigheden? Tænk over grunden til dette. Selvom der kan være kulturelle eller traditionelle forklaringer, så spørger dig selv: Understøtter Bibelen en sådan livsstil? Undersøg, hvad pastoren fokuserer på. Hvorfor lægger han så meget vægt på dyrt tøj, sin bil, sit nabolag, rejsemetoder og indkvartering?
Dette adfærdsmønster står i kontrast til Jesus, der levede beskedent og selv sagde, at Han end ikke havde “et sted at hvile sit hoved” (Matt 8:20).
Jesus sagde: Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved (Matt 8:20).
6. For meget ego
Er der fokus på ego og en nedtoning af Guds storhed? Fremstår prædikanten selvcentreret? Er han for meget i centrum af sin egen forkyndelse? Er det Guds storhed, majestæt og herlighed, der er i fokus i alt, hvad han siger og gør? Elsker han Jesus, og Hans herlighed i evangeliet? Er han knust over sin egen synd, fyldt med anger og ydmyghed? Viser han offentligt selvkritik og omvender sig fra sine synder?
Er han et eksempel på, hvordan man hver dag kan finde næring i det, Jesus har gjort for os på korset? Eller bliver Guds majestæt sat i skyggen, mens prædikanten fremhæver sig selv?
For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld (2 Kor 4:5).
Disse spørgsmål er centrale, når man skal vurdere, om en kirke måske er på afveje med en fremgangs-teologi.
