Når glæden er så fremtrædende og central i Filipperbrevet, hvad er så forholdet mellem glæde og troen på evangeliet? For jeg tror, at de fleste fortolkere af denne bog vil nå frem til Filipperbrevet 1:27 som bogens hovedpunkt:
Blot skal I føre et liv, som svarer til Kristi evangelium.
Først og fremmest skal I leve et liv, der er evangeliet værdigt. At leve på en måde, der er evangeliet værdigt, betyder at leve på en måde, der får evangeliet til at se værdifuldt, værdigt og smukt ud. Lev på denne måde. Det er hovedpointen i Paulus’ brev.
Men hvad betyder det egentlig i praksis at vandre eller leve evangeliet værdigt? Lad os læse videre:
Blot skal I føre et liv, som svarer til Kristi evangelium, så at jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I står fast i én ånd, og at I med én sjæl kæmper sammen for troen på evangeliet (Fil 1:27).
Dette er Paulus’ måde at sige, hvordan evangeliet viser sig at være storslået, værdigt, smukt eller værdifuldt. Nemlig at I – arm i arm – stræber efter troen på evangeliet. Når man tror på evangeliet, ser det værdigt ud. Evangeliet ser ikke værdigt ud, kun fordi det eksisterer, men det ser værdigt ud ved at vi stræber efter at fremme det i verden og forstærke vores tro på det.
Hvorfor er det sådan? Hvorfor får troen – Kristi evangelium til at se storslået ud? Jo, selv Satan og alle hans dæmoner tror på evangeliet, og de skælver. De får ikke evangeliet til at se storslået ud ved at tro på evangeliet. Derfor må der være noget ved den sande tro på evangeliet, som får evangeliet til at se værdigt ud på en måde, som dæmonerne ikke gør. Så hvad er forskellen?
Troen i sig selv eller troens frugt?
Et fingerpeg findes lidt tidligere i Filipperbrevet 1. Paulus taler om, hvorvidt det ville være bedre for ham at komme i himlen eller at blive her på jorden. Han siger: “Ja, det ved jeg bestemt: Jeg skal blive her og blive hos jer alle til jeres fremgang og glæde i troen” (Fil 1:25).
Hvordan hænger glæde og tro nu sammen her? Er glæden en frugt af troen? Er glæde og tro forskellige oplevelser, og så snart man har tro, har man så også glæde? Eller er glæden en bestanddel – en ingrediens – i det som sand tro virkelig er?
Jeg tror, at glæden i Kristus er en del af det, troen er. Paulus siger i Filipperbrevet 3:8:
Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus.
Jeg troede, at vi vandt Kristus gennem tro. Men Paulus siger: Jeg sætter Jesus højest, og alt andet regner jeg for mindre værd end det at vinde Kristus. Hvordan hænger hans glæde sammen med troen ved at vinde Kristus?
At se er at tro, at tro er at glæde sig
I det næste vers står der:
. . Og [for at Paulus kan] findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen (Fil 3:9).
I Filipperbrevet 3:8 står der altså: Jeg regner alt andet for tab og sætter Kristus højere end alt andet og finder min fulde tilfredsstillelse i Ham, for at jeg kan vinde Kristus.
Og i Filipperbrevet 3:9 står der: “Jeg vinder Kristus og hans retfærdighed – ikke ved lovens gerninger – men ved troen på Jesus.”
Min måde at sætte disse to vers sammen på er at sige, at det er et nødvendigt, afgørende element i den frelsende tro at værdsætte Kristus over alt andet.
Igen står der i Filipperbrevet 1:27: “Blot skal I føre et liv, som svarer til Kristi evangelium.”
Det vil sige, at I skal leve på en sådan måde, at I gør opmærksom på evangeliets værdi. Gør det ved at tage hinanden under armen og stræbe efter evangeliets tro, hvilket jeg nu opfatter som værende ikke blot at tro på, at evangeliet er sandt, ikke engang blot at stole på, at visse kendsgerninger og begivenheder vil ske på grund af Kristus, men derudover mener jeg også at tro på en måde der værdsætter Ham. Der er tale om tilfredsheden i Kristus beskrevet i Filipperbrevet 3:8: En del af det, som udgør en frelsende tro på Kristus.
Hvordan hænger glæden sammen med evangeliet og troen på evangeliet? Glæde er et væsentligt element i troen, og når vi lever efter den slags tro, viser vi, at evangeliet er storslået.
Medarbejdere på jeres glæde
Der er en anden tekst, hvor dette forhold mellem tro og glæde bliver uddybet. Paulus siger:
Vi er ikke herrer over jeres tro, men medarbejdere på jeres glæde; I står jo allerede i troen (2 Kor 1:24).
Vi forventer, at han ville sige: “Vi er ikke herrer over jeres tro, men vi arbejder sammen med jer for jeres tro.”
Men Paulus bytter om på ordene: “Vi er ikke herrer over jeres tro, men medarbejdere på jeres glæde; I står jo allerede i troen.”
Jeg tror på grund af det, vi har set ovenfor, at vi kan tale om troens glæde – en glæde, som er en del af det, troen er.
Derfor bliver Kristi evangelium mest storslået, mest herliggjort i os, når evangeliets Kristus tilfredsstiller os på den dybeste måde.
