En lokal kirke er en gruppe af kristne, som regelmæssigt samles i Kristi navn for officielt gennem evangeliets forkyndelse og evangeliets forordninger (dåb og nadver) at bekræfte og hjælpe hinanden i livet med Jesus Kristus og hans rige. Det er lidt kluntet beskrevet, det ved jeg godt, men læg mærke til de fem dele af denne definition:

  • En gruppe af kristne.
  • Som regelmæssigt samles.
  • Som i hele menigheden bekræfter og hjælper hinanden.
  • Formålet er officielt at repræsentere Kristus og hans styre på jorden – de samles i hans navn.
  • For at repræsentere Kristus forkyndes evangeliet og der praktiseres dåb og nadver.

Ligesom en mand og en kvinde bliver et ægtepar ved en pastors erklæring, så forvandler de sidste fire punkter en almindelig gruppe af kristne – der ellers tilbringer tid sammen på andre områder – til en lokal kirke.

Forsamlingen er vigtig af flere årsager: 

  1. Den ene årsag er, at det er der, vi kristne “offentligt” erklærer vores højeste troskab. Kirken er som en forpost eller ambassade, der giver vores fremtidige nation (Himlen) et offentligt ansigt udadtil. 
  2. Og den anden årsag er, at det er der, hvor vi bøjer os for og tilbeder vores konge – Jesus Kristus. Verdens magtfulde ledere kan måske være imod os, men Gud drager sit folk ud af nationerne for at tilbede ham. Han vil bygge sin mægtige menighed.
  3. Den tredje årsag er, at forsamlingen også er det sted, hvor vores Konge udøver sit herredømme gennem forkyndelse, forordninger og disciplin. F.eks. forklarer forkyndelsen med evangeliet i centrum vores Himmelske nations “lov.” Forkyndelsen erklærer vores konges navn og fortæller om det offer, Kristus bragte på korset for at blive vores konge. Forkyndelsen underviser os også om hans veje og konfronterer os når vi er ulydige. Og den forsikrer os om Jesu snarlige genkomst. 
  4. Den fjerde årsag er, at gennem dåben og nadveren vifter kirken med dens Himmelske nations flag og ifører sig dens nationale militæruniform. Dåben og nadveren gør os synlige. At blive døbt er at identificere sig med Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og at identificere sig med Kristi død og opstandelse (Matt 28:19, Rom 6:3-5). At modtage nadveren er at proklamere hans død og vores tilhørsforhold til hans legeme – kirken (1 Kor 11:26-29, jf. Matt 26:26-29). Gud ønsker, at hans folk skal være kendt og markeret. Han ønsker en grænse mellem kirken og verden.

Hvad er den lokale kirke så? Det er den institution, som Jesus skabte og autoriserede til offentligt at proklamere evangeliet om riget, bekræfte dem der bekender sig til evangeliet, føre tilsyn med discipelskabet i kirken og beskytte den mod falsk lære. Alt dette betyder, at vi ikke “melder os ind i” kirker, som vi melder os ind i klubber. Vi underordner os den lokale kirke, som Helligånden har ledt os til.

Del indlægget

Af Den 7. marts 2023Kategorier: Kirke, Kirkemedlemskab

Tilmeld dig vores nyhedsfeed.

Tilmeld
dig vores
nyhedsfeed.

Tilmeld dig vores nyhedsfeed og modtag seneste blogindlæg direkte til din email.