Må en kristen læge medvirke til dødshjælp? John Piper drøfter menneskelivets værdi, lindring af lidelse og grænsen mellem at tage liv og lade døden komme.

I 2016 vedtog Canada lovforslag C-14 om såkaldt “medicinsk hjælp til at dø” (MAID). Jeg fik dengang et spørgsmål fra en canadisk læge: Når det nu er blevet lovligt, kan det så nogensinde være tilladt for en kristen læge at medvirke til “assisteret død”?

Læg mærke til, hvordan sproget ændres fra “assisteret selvmord” til “assisteret død”. Sådanne små sproglige ændringer gør sagen uklar og gør det sværere at se, hvad der står på spil. Det her er et spørgsmål om selvmord.

Fire overbevisninger, der vejleder os

Fire overbevisninger vejleder os.

  1. En kristen læges første forpligtelse er over for Guds bud, ikke over for de muligheder, loven giver. Når vi adlyder, får vi ikke alle begrundelserne for Guds bud. Nogle gange befaler Gud os at gøre noget, og først langt senere opdager vi eller verden, hvor meget godt der følger af at adlyde Gud – eller ville være fulgt, hvis vi havde adlydt ham. Vi kan ikke se alt det gode, der vil komme i fremtiden, så vi adlyder i nutiden. Mord – at “udgyde uskyldigt blod” – er forbudt overalt i Bibelen.
  2. Menneskelivet er skabt i Guds billede og bestemt til at eksistere for evigt. Det gælder ikke dyr. Kun Gud kan tage et menneskeliv, når han vil, uden at gøre nogen uret. Det er hans eneret (5 Mos 32:39; 1 Sam 2:6; 1 Tim 6:13; Jak 4:15). Menneskelivet i sin fuldeste betydning er et mirakel, som kun Gud kan skabe, og som kun han har ret til at tage, medmindre han har givet staten ret til i bestemte situationer at bruge sværdet til at tage liv.
  3. Den hippokratiske ed kalder læger til at give og bevare liv, ikke til at tage liv. Det gælder de ufødte, de ældre og de uhelbredeligt syge. Men under de mest forfærdelige lidelser er det rigtigt og kærligt, at læger, hvis patienten ønsker det, bruger alle de lægemidler, de har til rådighed, til at mindske smerten mest muligt.
  4. At fremskynde døden undergraver Guds formål. Gud kan vende menneskelig lidelse til noget godt. Derfor bliver lidelse aldrig et så stort onde, at den retfærdiggør ulydighed mod et af Guds bud, såsom buddet om ikke at tage uskyldigt liv.
Fra NordicHope PressVil du have mere som dette?Én gang om måneden sender vi udvalgte artikler, gratis ressourcer og nyt fra NordicHope Press. Som ny tilmeldt får du også 15% på din første ordre.

Grænsen mellem at tage liv og ikke unødigt at forlænge livet

Kristne læger vil derfor ikke tage liv eller fremskynde døden. Men der er stadig noget, som er uklart: Grænsen mellem at tage liv og ikke unødigt at forlænge livet er ikke altid tydelig. Der er helt klart tidspunkter, hvor døden bør have lov til at gå sin gang eller komme naturligt uden ekstraordinære forsøg på at holde et menneske i live. Døden kommer jo til os alle. Men det er ikke let at afgøre, hvor grænsen går, i vores moderne tid med dens bemærkelsesværdige og vidunderlige lægevidenskab. Den har skabt nye muligheder for at opretholde livet langt ud over det almindelige.

Patientens vilje til at leve er afgørende. Ja, stræb efter at bevare livet for en patient, der ønsker at leve. Men en patients ønske om at dø har ikke det sidste ord. Det skyldes ganske enkelt, at mange patienter midt i en depressiv krise har forsøgt selvmord, er blevet reddet og siden resten af deres liv har været taknemmelige for, at nogen gik imod deres mørke ønsker i det øjeblik.

I sidste ende har vi ikke ret til at hjælpe en patient med at tage sit eget liv, og vi har heller ikke ret til selv at tage det. Love, der lægger den slags i vores hænder, er dårlige love. De bør ikke tvinge kristne læger til at handle imod deres overbevisning, selv hvis det betyder, at de mister deres arbejde.

Alligevel er der uklarheder ved beslutninger om livets afslutning: Hvilken livsforlængende behandling er passende, og hvad står i vejen for en naturlig død på det rette tidspunkt? De beslutninger er stadig meget, meget vanskelige.

Kilde: Ask Pastor John af Tony Reinke (Crossway, 2024), afsnittet “Can a doctor help a suffering patient die if it’s legal?”. Oversat og bearbejdet af NordicHope Press.

Sandheden om Himlen
Mere om emnet

Sandheden om Himlen

Hvad venter der på den anden side? John MacArthur samler Bibelens svar om Himlen – og om vejen dertil.

Få den gratis Gratis

Del indlægget

Af Den 8. november 2026Etik, Lidelse, Tro & samfund

Tilmeld dig NordicHope Press Nyhedsbrev

Tilmeld dig NordicHope Press Nyhedsbrev

Få udvalgte artikler, gratis ressourcer og nyt om vores bøger direkte i din indbakke.