Befaling 24: Kæmp for at komme ind gennem den snævre port, for du er allerede i rigets magt

Sandelig siger jeg jer: ‘Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.’ – Markusevangeliet 10:15

Befalingen om at kæmpe for at komme ind i Guds rige gennem den snævre port må forstås i lyset af, at Gud allerede har handlet, så vores kamp kan være fyldt med håb og tillid. Vi kæmper ikke med bekymring for, at vi ikke vil komme ind, men med forsikring om, at ikke blot vil vi komme ind, men at vi i en afgørende forstand allerede er kommet ind. Dette kan lyde paradoksalt: kæmp for at komme ind, for du er kommet ind. Men det er dybt sandt for alle, som stoler på Jesus.

Guds riges hemmelighed: Det er her

I centrum af Jesu budskab er påstanden om, at både Guds rige og evigt liv er nutidige erfaringer såvel som fremtidige løfter. Med andre ord, når Jesus befaler, at vi skal kæmpe for at komme ind i riget gennem den snævre port, fokuserer han på den fremtidige erfaring af endelig glæde og fuldkomment fællesskab med Gud, når riget kommer i sit fulde mål i fremtiden. Kæmp for at komme ind i det. Men “Guds riges hemmelighed” (Mark 4:11), som Jesus åbenbarede for sine disciple, var, at riget allerede var ankommet i hans tjeneste, og at hans efterfølgere går ind i det nu og oplever dets magt, selv før dets endelige fuldendelse.

For eksempel sagde Jesus: “Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer… For Guds rige er midt iblandt jer” (Luk 11:20, 17:21). I hans tjeneste er Guds rige, som vil blive fuldendt i fremtiden, kommet nær, og dets magt består i at befri mennesker fra syndens og Satans slaveri.

Hvilket betyder, at for Jesu efterfølgere sker vores kamp for at “komme ind gennem den snævre port” i rigets magt, som vi har modtaget som en fri gave. Husk, hvordan Jesus udtrykte det: “Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det” (Mark 10:15).

Vi modtager det nu som en gave ved tro og oplever dets magt. Ved denne rigets magt vil vi vandre den “trange vej” og gå ind gennem den “snævre port”. Paradoksalt kæmper vi for at komme ind i riget indefra riget. Rigets nutidige magt er her, og vi er gået ind i den magt ved tro. Rigets fuldendelse med dens sejr over død, sygdom og al synd er stadig fremtidig, og vi er der ikke endnu.

Evigt liv er vores nu

Den samme sammenhæng mellem fremtiden og nutiden er sand for evigt liv, ikke kun for Guds rige. På den ene side taler Jesus om evigt liv som en fremtidig arv: “Og enhver, som har forladt huse eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få hundrede fold igen og arve evigt liv” (Matt 19:29; jf. 25:46). Men på den anden side lærer han, at det at tro på ham betyder at have evigt liv nu: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet” (Joh 5:24; jf. 3:36).

Ved at stole på Jesus har vi evigt liv nu, men vi vil komme ind i den fuldeste erfaring af det i fremtiden.

Tilstedeværelsen af liv og rige frembringer ikke overmod, men glæde.

Jesu lære om denne sandhed – det at komme ind i Guds rige og få evigt liv er både nutidig erfaring og fremtidigt håb – udtrykker sig ikke i overmod og letsindighed. Den frembringer ikke den holdning, som siger: “Jeg er allerede frelst. Det betyder ikke noget, hvordan jeg lever. Jeg behøver ikke at være årvågen. Jeg behøver ikke at kæmpe for at komme ind gennem den snævre port.” Det er ikke måden, en person taler på, som har fået evigt liv og er blevet grebet af Guds riges magt. I stedet udtrykker denne sandhed sig i glædefuld kamp.

For nogle mennesker lyder kamp ikke som en glædefuld måde at leve på. Det lyder byrdefuldt. Men det er ikke måden, Jesu efterfølgere oplever det på. Selvfølgelig er det at tage vores kors op og fornægte os selv og blive “alles træl” (Mark 10:44) ofte smertefuldt. Men det er ikke undertrykkende. Der er glæde på hvert skridt af vejen. Dette var pointen med Befaling 10: Fryd jer og spring højt af glæde (Luk 6:23). Det er faktisk glæden over det, vi allerede har modtaget – evigt liv, Guds rige, syndernes forladelse og fællesskab med Jesus – som holder os oppe. Denne glæde giver os kraft til at fortsætte kampen mod den fremtidige indgang gennem den snævre port, når Guds rige fuldendes.

Det er pointen med den lille lignelse i Matthæusevangeliet 13:44: “Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.” Glæde er det vedvarende motiv for at sælge alt – i kampen for at komme ind gennem den snævre port.

Dette er en illustration af, hvordan det at gøre noget vanskeligt og tilsyneladende undertrykkende – at sælge alt, hvad du har – bæres af glæde. “I sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer.” Det er banneret, som vajer over al vores kamp, mens vi følger Jesus: I vores glæde kæmper vi mod enhver fristelse, som ville ødelægge vores sjæl med bedrageriske glæder eller bedragerisk smerte. Vi kæmper som dem, der må kæmpe og vil vinde.

Kampen er væsentlig, og dens udfald for Kristi får er sikkert: “Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd” (Joh 10:27-28).

Hjælp til de modløse

Jesu befaling om, at vi skal “stræbe efter at komme ind gennem den snævre port,” er overordnet. Den giver en følelse af påtrængende vigtighed til alle hans befalinger. Den omfatter ikke kun en særlig type befalinger, men alle uden undtagelse. Den kræver konstant opmærksomhed – gennem hele livet, hver dag, hver time – over vores tanker, følelser og handlinger.

Derfor bekymrer den nogle af Jesu efterfølgere, som er modløse. Jeg har prøvet at hjælpe os alle til at fatte mod.

9 sandheder der styrker dig i kampen for den snævre port

Som en praktisk hjælp vil jeg afslutte artiklen med at opsummere, hvordan vi kan opretholde håb og glæde i vores fælles kamp for at træde ind gennem den snævre port.

1. Kampen er at værdsætte det, vi har, ikke at fortjene det, vi ikke har

Først og fremmest: Husk at den egentlige kamp handler om fortsat at betragte Jesus som din største skat i livet. Han kalder os ikke til at kæmpe for plastikjuveler. At følge Jesus er resultatet af at finde en skat skjult i en mark – en uendeligt værdifuld skat. Så vi glæder os selv når troen koster “og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder” – for at glæde os over vores største skat. At kæmpe for at komme ind gennem den snævre port er kun så svært, som det er at værdsætte Jesus over alle ting.

Kampen er ikke at gøre det, vi ikke vil, men at ville det, som er uendeligt værd at ville. Kampen er ikke den undertrykkende kamp for at fortjene Guds endelige hvile, men den tilfredsstillende kamp for at hvile i den fred, som Jesus frit giver: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let” (Matt 11:28-30).

Det er ikke sværere at adlyde Jesu befalinger, end det er at sætte pris på hans løfter og glæde sig over hans nærvær.

2. Jesus lover at hjælpe os med at gøre det umulige

For det andet, husk at Jesus lover at hjælpe os med at adlyde hans befaling: “Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh 15:5, jf. Befaling 7: Bliv i mig). Han lovede at være med os til verdens ende (Matt 28:20). Han lovede ikke at efterlade os som forældreløse børn, da han vendte tilbage til Himlen, men at komme til os og hjælpe os (Joh 14:16-18).

Han anerkender, at det, han befaler, er umuligt, men lover så almægtig hjælp: “Jesus så på dem og svarede: ‘For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud’” (Mark 10:27). Det handler ikke om at kæmpe for at vinde Guds velvilje. Det handler om at kæmpe med hans nådige hjælp.

3. Tilgivelse og retfærdiggørelse er grundlaget for vores kamp

For det tredje, husk at syndernes forladelse og retfærdiggørelse ved tro er grundlaget for vores kamp (se Befaling 20: Gør min himmelske Faders vilje – bliv retfærdiggjort ved at stole på Jesus ). Vi kæmper ikke for dem. Vi kæmper, fordi vi har dem. Jesus tilbyder tilgivelse i Matthæusevangeliet 26:28: “Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.” Og han tilbyder retfærdiggørelse i Lukasevangeliet 18:13-14: “Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig.”

Vores stilling hos Gud som tilgivet og retfærdig er grundlaget for vores kamp, ikke målet for vores kamp. Vi skal kæmpe for at komme ind – det er kendetegnet på dem, der hører Kristus til. Hvis vi ikke kæmper, tilhører vi ikke Jesus. Men kampen skaber ikke tilhørsforholdet. Når forholdet er sikkert, bliver kampen glædefuld

4. Først i evigheden kommer fuldkommenheden

For det fjerde, husk at først i den kommende tidsalder kommer fuldkommenheden. Vi ønsker, at vi kunne være fri for alle syndige følelser, tanker og handlinger nu. Den længsel og det arbejde er en del af vores kamp. Men vi ville fortvivle, hvis fuldkommenhed i dette liv var en forudsætning for at komme ind gennem den snævre port. Der kræves en fuldkommenhed.

Vi så det i vores behandling af Befaling 20: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer” (Matt 19:21). Men intet menneske kan opnå den. Kun Jesus opfylder al retfærdighed (Matt 3:15). Dette er grunden til, at han lærer os at bede, ikke én gang, men hver dag: “Forlad os vor skyld” (Matt 6:12).

Meget direkte kalder Jesus sine disciple (ikke wannabe-disciple, men hengivne disciple) “onde” – “Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver…” (Matt 7:11). Så lad os være frimodige – kendetegnet på en ægte Jesu discipel er ikke fuldkommenhed her og nu, men vedvarende kamp mod synden. Vi fejler, men vi falder ikke fra. Vi snubler, men vi falder ikke hovedkulds ind i frafald.

5. Jesus beder for os, at vi ikke skal svigte

For det femte, husk at grunden til, at vi ikke falder fra, er, at Jesus ikke blot hjælper os ved sin Ånd og tilstedeværelse, men også beder for os. Jesus sagde til Peter, som var ved at fornægte ham tre gange: “Men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre” (Luk 22:32).

Jesus vidste, at Peter ville synde, og han vidste, at han ville vende om fra sin syndige fornægtelse. Han sagde: “Når du engang vender om,” ikke “Hvis du vender om.” Han brugte ikke sin suveræne magt til at forhindre Peters synd, men han brugte den til at forhindre Peters frafald.

Der er ingen grund til at tro, at Jesus er holdt op med at bede sådan for sine elskede. Gud vil besvare sin Søn, når han beder: “Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi” (Joh 17:11).

6. Vi kæmper for at komme ind i vores Faders hus

For det sjette, husk din position som et sandt Guds barn. Jesus lærte sine disciple at kende og stole på Gud som deres personlige Fader i Himlen. Før Jesu komme betragtede israelitterne Gud som folkets Fader, men det var sjældent, at den enkelte forholdt sig til Gud som sin personlige Fader. Men Jesus gjorde det centralt og henviste til det igen og igen. Betydningen var: Gud elsker dig personligt som sit barn og vil tage sig af dig. Stol på det.

Dette gjaldt ikke alle. For eksempel sagde han til nogle: “Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet… I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster” (Joh 8:42, 44).

Dette er meget vigtigt for Jesu efterfølgere: Hvis Gud er vores Fader, elsker vi Jesus. Dette betyder, at det at være Guds barn indebærer at have en ny natur. Kendetegnet på denne nye natur er kærlighed til Jesus. Derfor er kærlighed til Jesus et sikkert tegn på, at vi er Guds børn.

Og hvis vi allerede er børn, kan vi have dyb tillid til, at vores kamp vil lykkes for at komme ind gennem den snævre port til vores Faders hus. Han vil sørge for det. Han er vores Fader nu. Han ser ikke til for at se, om vi vil kæmpe hårdt nok til at blive hans børn. Han hjælper os aktivt med at komme hjem.

For eksempel, når vi bliver prøvet offentligt for at se, om vi vil vidne om Jesus, som vi burde, siger Jesus, at vi ikke skal bekymre os: “For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer” (Matt 10:20). Ikke en eneste spurv falder til jorden uden “jeres fader er med den,” siger Jesus. “Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve” (Matt 10:29, 31). Det er den tillidsfulde ånd, som kommer af at være Guds barn.

7. Dit navn er indskrevet i Himlen

For det syvende, husk, mens du kæmper for at komme ind gennem den snævre port, at dit navn er indskrevet i Himlen. Jesus sagde: “Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene” (Luk 10:20). Hvis alle automatisk var indskrevet i Himlen, ville der ikke være noget at glæde sig over – men sandheden er, at mange går mod fortabelse i stedet for gennem den snævre port: “For vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den” (Matt 7:13).

Ikke alle navne er indskrevet der. At have dit navn indskrevet i Himlen betyder, at Gud vil befri dig fra det onde og bringe dig til sit rige. Jesus kendte til denne bog fra profeten Daniel, som han var fortrolig med. I Daniels Bog 12:1 står der: “Det bliver en trængselstid, som der ikke har været magen til, så længe folkeslag har været til. På den tid skal dit folk blive reddet, alle der er indskrevet i bogen.”

8. Du blev udvalgt af Gud og givet til Jesus

For det ottende, husk at Jesus ikke samler disciple, som Gud ikke har kendt. Gud kendte sine egne først og indskrev dem i sin bog. Nu drager Faderen dem til sin Søn til frelse: “Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort” (Joh 6:37). Jesu efterfølgere tilhørte Gud først og blev så givet til Jesus (Joh 17:9). Hvis nogen kommer til Jesus, er det fordi Faderen kendte ham og gav ham til Sønnen. Det er grunden til, at Jesus sagde: ” Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen” (Joh 6:65).

Når de kommer, åbenbarer Jesus Faderen for dem, og Faderen bevarer dem fra at falde fra: “Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord” (Joh 17:6). “Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd” (Joh 10:29). Når du lever i bevidstheden om og glæden over at være Guds udvalgte barn, bliver din kamp hverken tyngende eller slaveagtig.

9. Jesus opretholder vores kamp ved sin glæde

For det niende, husk at glæde i Gud er den vigtigste måde, Jesus sætter os i stand til at kæmpe for at komme ind gennem den snævre port på. Først siger Jesus: “Jeg er vintræet, I er grenene… skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh 15:5). Så siger han: “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15:11).

Sagt på en anden måde: Jesus gør os i stand til at lykkes i kampen for at komme gennem den snævre port ved at give os del i sin egen glæde. Senere tilføjer han: “og ingen skal tage jeres glæde fra jer” (Joh 16:22). Det er denne glæde i Jesus – og i hele Guds fylde for os i ham – som giver kraft til den livslange kamp for at komme ind gennem den snævre port.

Vores kamp vil ikke være forgæves

Årvågenhed er kendetegnet på Jesu efterfølgere. De ved, at “vid er porten, og bred er vejen, som fører til fortabelse” (Matt 7:13). De er alvorlige omkring livet. Himmel og Helvede står på spil. Derfor er de alvorligt glædesfulde. Guds Søn har reddet dem fra syndens skyld og magt.

• De er Guds børn. Deres navne er indskrevet i Himlen.
• De har modtaget Hjælperen, sandhedens ånd.
• De har Jesu løfte om, at han er med dem til verdens ende.
• De ved, at han beder for dem.
• De glæder sig over, at de står retfærdige for Gud på grund af Jesus.
• De har modtaget riget.
• De har evigt liv som en nutidig besiddelse.
• Og de undrer sig over, at ingen kan rive dem ud af Guds hånd.

I denne glæde bliver de styrket til at kæmpe for at komme ind gennem den snævre port. Og de er tillidsfulde til, at deres kamp ikke vil være forgæves.

Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.