Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer. – Matt 5:44
Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. – Luk 6:28
Men Jesus sagde: ‘Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.’ – Luk 23:34
Inden vi vender os mod buddet om at bede for vores forfølgere og mishandlere, er der endnu en præcisering af Jesu befaling, vi må uddrage —at kærlighed hader det onde, der ødelægger dem, vi elsker.
Kærlighed hader det onde, der ødelægger mennesker
Vi kan ikke påstå, at vi ønsker det bedste for den vi elsker og samtidig være ligeglade med det, der ødelægger ham. Jesu bud om at elske vores fjende indebærer, at kærlighed må hade det onde, der ødelægger den elskede. Hvis der fandtes et univers uden ondskab, der skadede mennesker eller vanærede Jesus, ville der kun være kærlighed og intet had. Der ville ikke være noget at hade. Men i en verden som vores er det nødvendigt, ikke blot at vi elsker og hader, men at vores kærlighed inkluderer had til det onde.
Sidebemærkning om had til de onde
Dette er måske det bedste sted at indsætte nogle tanker om den form for had, Jesus læste om i Salmernes Bog, som nogle gange kaldes domssalmerne – det vil sige salmer, der udtrykker had mod Guds fjender og nedkalder guddommelige forbandelser over dem. Disse omfatter Salmernes Bog 5:10, 10:15, 28:4, 31:17-18, 35:4-6, 40:14-15, 58:6-11, 69:22-28, 109:6-15, 139:19-22, 140:9-10.
Salmernes Bog 139:19-22 siger: “Gid du ville dræbe forbryderne, Gud! Vig fra mig, I mordere! De spinder rænker mod dig, de farer med løgn mod dig. Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre? Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig? Grænseløst er mit had til dem, de er blevet mine fjender.”
Vi ved, at Jesus kendte disse salmer, og at han ikke kritiserede dem, men citerede dem som autoritativ Skrift. Mindst én af de mest alvorlige af dem (Salme 69) synes at have været en favorit, som Jesus i sin menneskelige natur hentede vejledning, opmuntring og selvforståelse fra:
- Joh 15:25 = Sl 69:4: “De hadede mig uden grund.”
- Joh 2:17 = Sl 69:9: “Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: ‘Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.”
- Matt 27:34 = Sl 69:21: De gav “ham vin at drikke, som var blandet med malurt”). I denne salme bedes der: “Udøs din vrede over dem, lad din glødende harme nå dem!” (Sl 69:24).
Læg mærke til, at der i nogle af disse salmer har været forsøgt at elske fjenden i lang tid:
- “De gengælder godt med ondt, de lurer på mit liv. Da de var syge, klædte jeg mig i sæk og spægede mit legeme med faste. Jeg bad med bøjet hoved” (Sl 35:12-13).
- “Til trods for min kærlighed anklager de mig, og jeg er sat under tiltale. De gengælder mig godt med ondt, kærlighed med had” (Sl 109:4-5).
Selvom det ikke udtrykkes, kan dette være tilfældet for alle salmerne. Den ondskab, der beskrives, har modstået kærlighed.
Bemærk at had nogle gange handler om moralsk afsky, ikke personlig hævn. Dette går dybere end det velkendte “had synden, elsk synderen” – som er et godt råd, men ikke hele sandheden. Man kan faktisk hade et menneske som moralsk forkastet og fjendtligt over for Gud, og samtidig have medlidenhed med ham og ønske hans frelse. Dette had er moralsk væmmelse, ikke ønsket om at ødelægge.
Tænk på spinat: Du kan hade smagen og stadig anerkende dens næringsværdi og ønske, at den gør dig godt. På samme måde kan du finde et menneskes karakter dybt frastødende – tag en kannibalsk børnemorder – og alligevel være parat til at ofre dit liv for hans frelse. Det had, Jesus forbyder, er kun det had, der ønsker et menneskes ødelæggelse.
Der kan dog komme et punkt, hvor ondskaben er så vedholdende, trodsig og gudsforagtende, at frelsens tid er forbi, og kun uhelbredelig ondskab og dom står tilbage. Jesus taler for eksempel om den utilgivelige synd (Matt 12:32). Om farisæerne, der tydeligvis har overskredet grænsen uden vej tilbage, siger han: “Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften” (Matt 15:14). Det er et ildevarslende “Lad dem være.” Craig Keener sammenligner det med Matthæusevangeliet 7:6: “Kast ikke jeres perler for svin.”
Jesus synes at fortsætte det, Salmernes Bog bekræfter: Der kommer et punkt med så langvarig, forhærdet og trodsig kærlighedsløshed mod Gud, at det kan være på sin plads at overgive et menneske til fortabelse og nedkalde forbandelse over ham. Jesus gør det klart, at dette sker ved tidernes ende. Han siger, at Kongen “vil sige til dem ved sin venstre side: “Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle'” (Matt 25:41).
Alt dette, kombineret med Jesu bekræftelse af Salmernes guddommelige inspiration (Matt 22:43; Joh 10:35), fører mig til denne slutning: Han så salmisten som Helligåndens talerør, der varslede Messias og Dommeren, som alene har retten til at fælde dom over Guds modstandere. Dette handler ikke om personlig hævn. Det er en profetisk beskrivelse af, hvad der sker på dommens dag, når Gud sender alle sine ubodfærdige fjender i Helvede (Luk 12:5; Matt 22:13, 25:30).
Vi bør overlade disse endelige domme til Gud og indse vores egen bristende evne til at hade rigtigt. Selvom utilgivelig synd findes, skal vi elske vores fjender, bede for vores forfølgere og gøre godt mod dem, der gør os ondt (som David i Sl 35:12-13, 109:4-5). Det er vores opgave i troen. Lad os ydmygt stole på Gud, så vi ikke fejler og havner på den gale side.
For at illustrere sandheden om, at det i en verden som vores er nødvendigt, at vores kærlighed inkluderer had, så overvej hvad Jesus siger i Johannesevangeliet 5:29, at på den yderste dag, når de døde oprejses, vil alle mennesker opstå, “de, der har gjort det gode, til livets opstandelse, og de, der har gjort det onde, til dommens opstandelse.”
Dette betyder, at der findes ondskab i verden, som fører til den endelige ødelæggelse af mennesker, vi elsker.
Hvordan føler kærlighed om den ondskab? Min pointe er, at kærlighed hader den ondskab. Vi hader ikke Guds dom. Den er retfærdig og vis. Men vi hader det onde, der får en person til at modsætte sig Gud og pådrage sig hans dom.
Der findes intet ondt, der kun skader dig
Man kunne fristes til at sige på dette tidspunkt, at det onde, jeg må hade, kun er det onde, der skader en anden person, men ikke det onde, der skader mig. Med andre ord ville det ikke være ukærligt over for dig, hvis jeg begår ond adfærd, der kun involverer mig. Jesus ville sige, at sådan adfærd ikke findes.
Hvorfor ikke? Fordi alt, jeg gør, påvirker min glæde i Jesus og min evne til at vise ham som værdifuld. Det er, hvad vi blev skabt til (Matt 5:16, 10:32). Vi blev skabt til at vise Jesu værdi for andre, så de i stigende grad kan vågne op til den og nyde den og reflektere den for evigt. Det er det største gode, vi kan gøre for dem. Det er, hvad det betyder at elske dem.
Men hvis vi foretager os ting, der forringer vores glæde i Jesus og skader vores fremvisning af hans herlighed over for andre (og dette er selve ondskabens væsen – den forringer vores glæde i Jesus og vores formåen til at fremvise hans værd), da berøver vi dem det, Gud bestemte os til at formidle – en åbenbaring af hans værd. Dette er kærlighedens modsætning. Derfor må kærlighed nødvendigvis hade ondskab, hvad enten det er ondskab, den elskede begår til egen fordærvelse, eller ondskab, jeg begår til min egen og hans fordærvelse.
Jeg påpeger forholdet mellem kærlighed og had for at vække os fra den sentimentale dvale, som så meget kærlighedssnak har lullet os ind i. Der findes mennesker – især i vores tid – hvis verdenssyn er så relativistisk og hvis personlighed er så moralsk slap, at de ikke engang har en kategori for ondskab. De frygter at støde tolerancens krav om accept af alle synspunkter.
Jesus ville sige: Tolerance over for alle synspunkter er kærlighedens modsætning. Den godkender det, der ødelægger. Vi kan ikke læse Jesu ord med ærligt hjerte og konkludere, at han benægter eksistensen af ødelæggende ondskab og godt, der fører til evig glæde. At bagatellisere eller benægte ondskabens eksistens i stedet for at hade den, gør derfor én til medskyldig i menneskers ødelæggelse. Dette er ikke den kærlighed, Jesus befaler.
“Bed for dem, der forfølger jer”
Jesus giver talrige eksempler på, hvordan vi konkret skal elske vores fjender. Det første, han nævner i Bjergprædikenen efter selve kærlighedsbuddet, er bøn:
- “Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer” (Matt 5:44).
- Og “Bed for dem, der mishandler jer” (Luk 6:28).
Dette er enormt vigtigt for at forstå, hvordan Jesus tænker om kærlighed. For det første viser det, at kærlighed virkelig ønsker fjendens bedste. Det bekræftes af det supplerende bud: “Velsign dem, der forbander jer” (Luk 6:28). At velsigne er at ønske en andens velfærd og forvandle det til en udtalt længsel rettet mod Gud.
Jesus kendte for eksempel den berømte velsignelse fra 4 Mosebog 6:24-26: “Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.” Gør dette, siger han, for din fjende. Din fjende har brug for Guds ansigts lys til at skinne over ham og smelte hans hjerte.
Derfor er det åbenlyst ud fra dette bud, at kærlighed er mere end bare handlinger. Ja, vi skal gøre godt mod vores fjender, men det stopper ikke der. Det handler også om, hvad vi ønsker i hjertet. Når vi beder for fjender, går jeg ud fra, at vi beder om Guds velsignelse med oprigtigt hjerte. Jesus roser ikke hyklerisk bøn eller bøn for syns skyld. Han vil have ægte bøn – altså et oprigtigt ønske til Gud om det bedste for vores fjende. Kærlighed vil faktisk have fjenden til at opleve Guds allerbedste. Gode handlinger er ikke nok. Hjertet skal række efter det ypperste, vi kan ønske for fjenden.
Hvad vi skal bede om for vores fjender
Ikke nok med det – buddet om at bede for vores fjende fortæller os også, hvad det bedste er, som vi bør ønske for vores fjende. 14 vers efter dette bud i Bjergprædikenen fortæller Jesus os, hvad han forventer, vi beder. Han siger, vi skal bede sådan:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen (Matt 6:9-13).
Det ville være uberettiget at tro, at den kærlige bøn for vores fjende skulle bede om mindre vigtige ting, end vi bliver bedt om at bede om for os selv. Derfor går jeg ud fra, at denne bøn er, hvad vi skal bede for vores fjender.
Dette betyder, at:
- Vi skal bede Gud om, at vores fjende først og fremmest kommer til at hellige Guds navn, at han sætter Gud over alt andet og ærer ham og beundrer Gud i forhold til hans værdi.
- Vi bør bede om, at vores fjende kommer under Guds frelsende herredømme, og at Gud vil udøve sin kongelige magt til at gøre vores fjende til sin egen loyale undersåt.
- Vi bør bede om, at vores fjende vil elske at gøre Guds vilje, sådan som englene gør det i Himlen med al deres kraft og uden forbehold og med de reneste motiver og højeste glæde.
- Vi skal bede Gud om, at han vil forsyne vores fjende med mad, tøj, husly, uddannelse, sundhedspleje, transport osv., som han har brug for så han kan opfylde Guds kald i sit liv. Vi skal ønske dette for ham, ligesom vi ønsker det for os selv.
- Vi bør bede om, at hans synder bliver tilgivet, og at han vil blive et tilgivende menneske.
- Og endelig bør vi bede om, at Gud beskytter ham mod fristelse og mod Djævelens ødelæggende kræfter.
Dette er, hvad kærlighed beder for.
Det er ynkeligt at se kærlighed uden Gud. Selv nogle kristne tror fejlagtigt, at man kan elske uden at længes efter, bede for og arbejde mod, at Gud får førstepladsen i fjendens hjerte. Det tragiske er, at dette ikke bare viser, hvor lille plads Gud har i den kristnes eget hjerte – det antyder også, at man kan have ægte kærlighed og samtidig være ligeglad med, om folk går evigt fortabt, bare de har det godt her på jorden.
Vores kærlighed og bøn lykkes måske ikke med at vække fjenden til tro på Jesus og til at ære Gud. Men kærlighed handler om vores hensigt, ikke om resultaterne. Vi når måske ikke målet om at se fjenden forvandlet til at ophøje Jesus og hellige Gud. Men hvis vores hjerte ikke sigter efter fjendens evige glæde i Jesus, så har vi ikke den fulde, robuste kærlighed, Jesus befaler. Det er en tynd og ynkelig erstatning – lige meget hvor kreativ, selvopoffrende eller mediefejret vores indsats er for fjendens timelige velfærd. Kærlighed beder for fjenden med hele Fadervors vision og længsel.
“Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”
Det mest gribende eksempel på at bede for sin fjende var Jesu bøn på korset. Efter den enkle, underspillede beskrivelse i Lukasevangeliet 23:33: “Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham…” bad Jesus: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør” (Luk 23:34). Denne bøn samler tre hjertehandlinger, som hører med til at elske vores fjender: bøn, tilgivelse og barmhjertighed.
Jesus er ubønhørlig i at befale, at hans disciple skal være tilgivende mennesker. Da Peter spurgte ham: “Herre, hvor ofte skal min broder synde imod mig, og jeg tilgive ham? Så meget som syv gange?” svarede Jesus: “Jeg siger dig, ikke syv gange, men syvoghalvfjerds gange” (Matt 18:21-22).
Med andre ord: “Sæt ikke grænser, Peter. Lad barmhjertigheden i dit hjerte være lige så bundløs som min over for dig.” “Vær barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig” (Luk 6:36).
Barmhjertighed og tilgivelse er nødvendige, når der er virkelig skyld, virkelig krænkelse. “Fjenden” har virkelig gjort dig uret, og du “fortjener” passende kompensation. Det er, når barmhjertighed og tilgivelse bliver relevante og presserende. Barmhjertighed siger: “Jeg vil behandle dig bedre, end du fortjener.” Og tilgivelse siger: “Jeg vil ikke at holde din krænkelse op imod dig. Jeg ønsker, at forholdet skal genoprettes.”
Hvorfor har de brug for tilgivelse, hvis de ikke ved, hvad de gør?
Jesu bøn illustrerer dette, selvom det i første omgang ikke synes sådan. Han siger: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Med andre ord: “Tilgiv dem, der mig, fordi de ved ikke, hvad de gør.” Dette rejser spørgsmålet: Hvorfor tilgive en person for det, han ikke ved, han gør? Ville vi ikke sige: “Fader, da de ikke ved, hvad de gør, er de ikke skyldige og behøver ikke at blive tilgivet”? Er det ikke enten-eller? Enten ved du, hvad du gør og har brug for at blive tilgivet, eller du ved ikke, hvad du gør, og du behøver ikke at blive tilgivet? Hvorfor henleder Jesus opmærksomheden på deres uvidenhed om, hvad de gør, og beder Gud om at tilgive dem?
Svaret er, at de er skyldige i ikke at vide, hvad de gør. Tilgivelse er kun nødvendig for de skyldige. Ingen kan tilgive et uskyldigt menneske. Så når Jesus siger: “Fader, tilgiv dem,” mener han, at de er skyldige. Når han så siger: “For de ved ikke, hvad de gør,” må han mene: “Og de burde vide, hvad de gør. Og de er skyldige i ikke at vide, hvad de gør.” Med andre ord har de så mange beviser for sandheden, at den eneste forklaring på deres uvidenhed er, at de ikke ønsker at se den. De er hårde, gør modstand og er selvforskyldte blinde. Derfor har de brug for at blive tilgivet.
Se nu disse hedninger og jøder, som slår Guds Søn ihjel – Israels Messias, den reneste og mest kærlige mand, verden har set. Men de forstod ikke, hvem de dræbte. Den uvidenhed var deres skyld, og derfor trængte de til tilgivelse. Det forunderlige er, at Jesus beder for dem – at Faderen må åbne deres øjne, vise dem synden og give dem omvendelse og tilgivelse. Det er det geniale ved bønnen: Den konstaterer skyld og rækker samtidig tilgivelse ud. Den træner os i fjendekærlighed ved at vise, at fjender er ægte skyldige, men det må ikke dæmpe kærlighed, nåde eller tilgivelse.
Det allerbedste er vissheden om, at Jesus led og bad for os. Vi er kaldede til at elske og tilgive fjender, fordi vi selv blev elsket og tilgivet som Guds fjender.
Svarene på de svære spørgsmål om tilgivelse
Hvordan tilgiver du, når krænkelserne gentager sig – eller når du ikke kan tilgive dig selv? John MacArthur svarer på de sværeste spørgsmål om tilgivelse og sunde relationer.
Få den gratis Gratis
