…Som dig selv – Matthæusevngeliet 22:39

I denne artikel ser vi nærmere på selve befalingens ordlyd – især den stærke formulering “som dig selv.”

“Du skal elske din næste som dig selv” (Matt 22:39) er en meget radikal befaling. Når jeg siger radikal, mener jeg, at den går helt til roden af vores syndighed, afslører den og – ved Guds nåde – skærer den over.

Syndens rod: ønsket om at være lykkelig uden Gud

Roden til vores synd er ønsket om at finde lykken uden Gud og uden at tænke over, om andre finder deres lykke i Gud. Lad mig sige det igen: Syndens rod er ønsket om at være lykkelig, men uden Gud – og uden at tænke over, om andre når den evige glæde i Gud. Al synd udspringer af en længsel efter lykke, løsrevet fra Guds herlighed og fra, hvad der er godt for andre. Jesu befaling rammer lige ind i denne rod, afslører den og skærer den over.

Et andet ord for denne syndens rod er stolthed. Stolthed er den formodning, at vi kan være lykkelige uden at afhænge af Gud som kilden til vores glæde – og uden at bekymre os om, om andre finder deres glæde i Gud. Stolthed er en forvreden og ødelagt længsel efter lykke.

Den bliver ødelagt af to ting:

  1. At man ikke vil se Gud som den eneste kilde til sand og varig glæde,
  2. og at man ikke vil se mennesker som skabt af Gud til at dele den glæde med os.

Hvis du tager ønsket om at være lykkelig og fjerner Gud som kilden til den lykke – og samtidig fjerner mennesker som dem, du håber vil dele din glæde i Gud – så står du tilbage med drivkraften bag stolthed. Stolthed er jagten på lykke alle andre steder end i Guds herlighed og i andres bedste for Guds skyld. Det er roden til al synd.

Hvad betyder “som dig selv”?

Jesus siger: “Du skal elske din næste som dig selv.” Med de ord rammer han lige ind i vores syndige natur. Hvordan gør han det?

Jesus siger i virkeligheden: “Jeg tager udgangspunkt i noget, der ligger dybt i dig som menneske – din kærlighed til dig selv. Min befaling er: Du skal elske din næste som dig selv. Du elsker dig selv. Det er en selvfølge. Jeg behøver ikke befale det – jeg tager det som givet.

  • Du har en stærk lyst til at passe på dig selv og til at have det godt.
  • Du vil gerne være lykkelig.
  • Du vil leve – og leve med glæde og mening.
  • Du vil have mad på bordet, tøj at tage på og et sted at bo.
  • Du vil være tryg og beskyttet mod fare.
  • Du vil have noget meningsfuldt at stå op til, og mennesker omkring dig, som holder af dig.
  • Du vil gerne føle, at dit liv betyder noget.

Alt det er selvkærlighed. Selvkærlighed er den naturlige længsel efter at slippe for smerte og finde glæde. Det er dette, Jesus tager udgangspunkt i, når han siger “som dig selv.”

Selvkærlighed findes i os alle. Det er den, der får dig til at handle.

Selv selvmord udspringer faktisk af den samme drift. Midt i håbløshed og smerte siger sjælen: “Det kan ikke blive værre end det her. Selv hvis jeg ikke ved, hvad der venter, ved jeg i det mindste, hvad jeg slipper for.” Selvmord er derfor et forsøg på at slippe væk fra det, der føles ubærligt – en vildledt form for selvkærlighed.

Jesus starter med det givne og det gode i selvkærlighed

Jesus siger: “Jeg tager udgangspunkt i denne selvkærlighed. Det er noget, jeg ved om dig. Det er fælles for alle mennesker. Du behøver ikke lære det – det følger med det at være menneske. Min Far har skabt det, og i sig selv er det godt.”

  • At være sulten og ønske mad er ikke ondt.
  • At længes efter varme om vinteren er ikke ondt.
  • At ønske sikkerhed i krisetider er ikke ondt.
  • At ville være sund under en sygdom eller en epidemi er ikke ondt.
  • At håbe på, at andre kan lide én, er ikke ondt.
  • At ønske, at ens liv må betyde noget, er heller ikke ondt.
  • Alt dette var en del af, hvad det vil sige at være menneske, før synden kom ind i verden. I sig selv er det ikke ondt.

Men om det er blevet ondt i dit liv, bliver afsløret, når du hører og reagerer på Jesu befaling. Han siger: “Som du elsker dig selv, skal du elske din næste.”

Det betyder:

  • Som du længes efter mad, når du er sulten, sådan skal du længes efter at mætte din næste, når han er sulten.
  • Som du gerne vil have pænt tøj på, skal du ønske det samme for din næste.
  • Som du arbejder for at have et trygt og godt hjem, skal du ønske det samme for ham.
  • Som du søger sikkerhed og beskyttelse mod ulykke og vold, skal du også ønske det for din næste.
  • Som du gerne vil have venner, skal du være en ven for andre.
  • Som du ønsker, at dit liv må have betydning, skal du ønske det samme for din næste.
  • Som du arbejder for at få gode karakterer selv, skal du hjælpe din næste med at kunne få gode karakterer.
  • Som du gerne vil føle dig velkommen i et nyt fællesskab, skal du få andre til at føle sig velkomne.
  • Som du ønsker, at andre skal gøre mod dig, sådan skal du gøre mod dem.

Din søgen efter dig selv bliver målet for din gavmildhed

Med andre ord: Gør din egen søgen efter det gode til målestokken for, hvordan du giver af dig selv. Når Jesus siger: “Elsk din næste som dig selv”, ligger der et stærkt ord i “som”. Han siger: “Elsk din næste som dig selv.” Det er et stort og udfordrende ord.

Det betyder: 

  • Hvis du er energisk i din søgen efter glæde for dig selv, så vær lige så energisk i at søge glæde for din næste.
  • Hvis du er kreativ i at skabe glæde for dig selv, så brug samme kreativitet på at skabe glæde for din næste.
  • Hvis du holder ud i at kæmpe for dit eget bedste, så hold lige så fast i at kæmpe for din næstes bedste.

Jesus siger altså ikke bare, at du skal ønske det samme for din næste, som du ønsker for dig selv. Han siger også, at du skal ønske det på samme måde – med samme iver, samme vilje, samme kreativitet og samme udholdenhed. Ja, endda med samme liv-og-død-alvor, hvis situationen kræver det.

Gør din egen søgen efter lykke til målestokken for, hvor langt du vil gå for andres lykke. Mål din kærlighed til andre på den måde, du søger det gode for dig selv. Hvordan søger du din egen tryghed, glæde og mening? Sådan skal du også søge din næstes.

Men det føles skræmmende. Det føles næsten umuligt, for hvis vi tager Jesus alvorligt, virker det, som om vi ikke bare skal elske andre som os selv – men i stedet for os selv. Det føles, som om Jesus kræver, at vi skal tilsidesætte vores egen lykke helt for at fokusere på andres.

Vi frygter, at hvis vi virkelig lever sådan, vil vores egen glæde altid blive tilsidesat, og andres behov vil komme først hver gang. Jesu befaling kan derfor føles som en trussel mod vores egen kærlighed til os selv. Men hvordan kan det være muligt?

Hvis vi faktisk er skabt med et naturligt ønske om lykke, og hvis det i sig selv ikke er ondt, hvordan kan vi så opgive det for udelukkende at søge andres lykke – på bekostning af vores egen?

Hvordan det første bud bærer det andet

Jeg tror, Jesus vil have os til at mærke netop den frygt – lige indtil vi forstår, hvorfor det første bud kommer før det andet. For det er det første bud, der gør det andet muligt, og som fjerner frygten for, at det andet bud er en slags selvovergivelse, hvor vores egen lykke går tabt.

Det første bud lyder: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind” (Matt 22:37). Det første bud er grundlaget for det andet. Det andet bud er den synlige udtryk for det første.

Det betyder: Før du gør din egen søgen efter lykke til målestokken for din gavmildhed, skal du gøre Gud til centrum for din søgen efter lykke. Det er pointen i det første bud:

  • At elske Gud af hele sit hjerte betyder at finde en glæde i Gud, der fylder hele dit hjerte.
  • At elske Gud af hele sin sjæl betyder at finde en mening i Gud, der mætter de dybeste længsler i din sjæl.
  • At elske Gud af hele sit sind betyder at finde en rigdom af visdom og indsigt i Gud, som opfylder alt det, dit sind er skabt til at rumme.

Med andre ord: Ret hele din selvkærlighed – alt dit ønske om glæde, håb, tryghed og mening – mod Gud, indtil han fylder dit hjerte, din sjæl og dit sind.

Det er ikke en annullering af selvkærlighed, men en forvandling af den. Selvkærlighed handler om længslen efter liv og tilfredsstillelse – ikke frustration og død. Og Gud siger: “Kom til mig, så vil jeg give dig glæde i overflod. Jeg vil mætte dit hjerte, din sjæl og dit sind med min herlighed.” Det er det første og største bud. Og når du opdager, at Gud er den uudtømmelige kilde til vores glæde, så bliver måden, du elsker andre på, for altid forvandlet.

Når Jesus siger: “Du skal elske din næste som dig selv,” så svarer vi ikke: “Åh, det her er skræmmende. Det betyder, at min kærlighed til mig selv bliver umulig på grund af alle de krav, min næste stiller. Det kan jeg aldrig leve op til.” Nej, vi siger: “Ja, jeg elsker mig selv. Jeg længes efter glæde, tilfredsstillelse, mening, tryghed og betydning. Men Gud har kaldet mig – ja, han har befalet mig – først at komme til ham for alt dette. Han befaler, at min kærlighed til ham skal være formen for min kærlighed til mig selv.”

Det er ikke en skrivefejl: Min kærlighed til ham er min kærlighed til mig selv. Det betyder, at alle de længsler, som kunne tilfredsstille mig – alt det, der udgør selvkærlighed – retter jeg nu mod ham og finder opfyldt i ham. Det er det, min kærlighed til mig selv nu er. Den er blevet til min kærlighed til Gud. De to er blevet ét.

Min søgen efter lykke er ikke længere andet end en søgen efter Gud. Og han er blevet fundet i Jesus.

Selvkærlighed, opfyldt i kærlighed til Gud, bliver målestokken for kærligheden til vores næste

Hvad betyder det så, når Jesus befaler os at elske vores næste som os selv?

Det betyder, at den kærlighed, du naturligt har til dig selv – som nu har fundet sit mål og sin tilfredsstillelse i Gud – skal være målestokken for, hvordan du elsker andre. Eller sagt på en anden måde: Den selvkærlighed, der nu er blevet til kærlighed til Gud, skal flyde over og række sig ud mod din næste.

For eksempel:

  • Hvis du længes efter at opleve mere af Guds gavmildhed gennem den måde, han sørger for mad, bolig og tøj, så søg at vise andre den samme gavmildhed, som du selv har oplevet hos Gud. Lad den glæde, du har fundet i Gud, flyde ud i kærlighed til din næste. Eller endnu bedre: Søg, at Gud selv – han, som har fyldt din længsel – også må blive den, som fylder din næstes længsel.
  • Hvis du ønsker at opleve mere af Guds trøst, når du sørger, så vis andre den samme trøst, Gud har vist dig, når de sørger.
  • Hvis du længes efter at mærke mere af Guds visdom i svære relationer, så del den visdom med andre, når de står midt i deres konflikter.
  • Hvis du nyder at opleve Guds godhed i stille stunder af hvile, så hjælp andre til også at finde tid og ro til hvile og glæde.
  • Hvis du vil se mere af Guds frelsende nåde i dit eget liv, så ræk den nåde ud til andre, som endnu har brug for den.
  • Hvis du ønsker at opleve Guds trofaste venskab – i både medgang og modgang – så ræk det samme venskab ud til den, der står alene.

I alt dette bliver kærligheden til din næste ikke en trussel mod din kærlighed til dig selv. For din kærlighed til dig selv er nu blevet til kærlighed til Gud – og kærligheden til Gud bliver aldrig mindre, når den gives videre. Tværtimod vokser den, hver gang du deler den.

Alt hvad Jesus befalede
Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.

Del indlægget

Af Den 15. august 2026Kategorier: Alt hvad Jesus befalede, Loven, Næstekærlighed

Tilmeld dig vores nyhedsfeed.

Tilmeld
dig vores
nyhedsfeed.

Tilmeld dig vores nyhedsfeed og få den seneste artikel direkte i din indbakke.

Alt hvad Jesus befalede
Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.