Befaling 27: Jeres retfærdighed skal overgå farisæernes, for ethvert sundt træ bærer god frugt

Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. – Matt 5:8

Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede. – Matt 5:28–30

Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter.  – Matt 7:17

Farisæernes store fejl var, at de kun fokuserede på det ydre og glemte hjertets renhed. I dette kapitel ser vi på kampen for den renhed, som går dybere end farisæernes. Og fordi det er en kamp, må vi spørge: Kan vi vinde? Derfor slutter vi med at se på, hvad der giver os sikkerhed i Guds tilgivelse, accept og kærlighed.

Hjertets renhed: At værdsætte én ting

Når Jesus siger i Matthæus 5:8: “Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud,” beskriver han den retfærdighed, som overgår de skriftkloges og farisæernes. Han bruger samme ord “ren” (καθαρός) til at beskrive, hvad farisæerne har brug for: “Du blinde farisæer! Rens først bægeret indeni, så vil det også være rent udenpå” (Matt 23:26). Den urenhed, Jesus bekymrer sig mest om, er vores svigt i at stole på og elske Gud. Hjertet er skabt til Gud – til at stole på ham og elske ham. Betydningen af urent er alt, hvad der tager Guds plads eller mindsker graden af vores tro på og kærlighed til Gud.

Søren Kierkegaard skrev en bog med titlen Hjertets Renhed er at ville ét. Titlen kommer tæt på renhedens essens. Jeg ville kun ændre ordet “ville” til “værdsætte”. For at ville kan alt for let forstås som en viljeshandling imod vores sande ønsker. Men at ville have Gud på den måde ville ikke være hjertets renhed. Renhed opstår i den grad, Gud værdsættes højest i Jesus. Dette var det, farisæerne fejlede i at gøre, og hvad den overlegne retfærdighed gør.

Den hjerteforandring, som skaber en ny værdsættelse af Jesus, er en gave fra Gud, som vi oplever, når vores hjerters øjne åbnes til at se Jesus som mere ønskværdig end nogen anden virkelighed. Jesus henviser til denne forandring som ny fødsel (se Befaling 1) eller omvendelse (se Befaling 2). Det er den underforståede opfordring fra Jesus bag alle hans andre befalinger. Få et nyt hjerte. Bliv født på ny. Det er, hvad vi direkte ser her i kravet om en retfærdighed eller renhed, der overgår de skriftkloges og farisæernes. Dette krav er dybest set et kald til den nye fødsel.

Denne indre forandring er en gave. Gud befaler den, og Gud giver den. Jesus siger: “Du skal fødes på ny” (Joh 3:7), men siger også: “Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden” (Joh 3:8). Jesus giver befalingen. Den frie og uforudsigelige Ånd giver gaven. Vores ansvar er at se den Jesus, som virkelig er der, og stole på ham for alt det, han er.

Livets og dødens kamp for hjertets renhed

Det, som står klart fra Jesu undervisning, er, at det at bevare og vokse i gaven af renhed og den retfærdighed, der overgår farisæernes, er en kamp på liv og død. Vi er ikke passive. Jesus giver den afgørende kraft, som Johannesevangliet 15:5 siger: “Skilt fra mig kan I slet intet gøre. Men kraften kommer til udtryk, når vi er villige til at føre en radikal og utrættelig kamp mod vores egen synd. Jesus udtalte en velsignelse over “dem, som hungrer og tørster efter retfærdighed.” De er dem, som “skal mættes” (Matt 5:6).

Sult og tørst er utrættelige drivkræfter.  De holder aldrig op. De er livstegn. Vi vil gøre næsten alt i vores magt for at tilfredsstille sult og tørst. Det er sådan, Jesus lærer os at forfølge renhed.

For eksempel, når det handler om urenheden af indre seksuel begær, befaler Jesus, at vi gør, hvad der skal til, fordi vores sjæle står på spil: “Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede” (Matt 5:29-30).

Jesus henviser muligvis til dette, når han siger: “Men fra Johannes Døbers dage indtil nu bryder Himlenes rige frem med magt, og voldsmænd river det til sig” (Matt 11:12 DFB).

At rive Himmeriget til sig kan være Jesu måde at gentage budskabet om kampen mod begær: Riv øjet ud, hug hånden af – kort sagt: gør hvad som helst der skal til – for at arve riget og undgå Helvede. Brug magt for at få riget – men det er magt mod din synd, ikke mod Gud. Slaget om hjertets renhed er brutalt.

Jesu radikale pointe: Hvorfor rive det højre øje ud?

Bemærk tre ting om denne kamp:

Først: Det er øjet, Jesus går efter. “Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud.” Selv når problemet er seksuel synd, siger han ikke: “Kastrér dig selv for at undgå selve handlingen.” Nej, han siger: “Riv øjet ud for at stoppe begæret.” Kampen gælder hjertets renhed, ikke bare kroppens. For uden et rent hjerte bliver alt i soveværelset urent.

Dernæst: Bemærk at Jesus specifikt siger det højre øje. Betydningen? Du har jo stadig det venstre tilbage, som kan fremkalde præcis lige så meget lyst. Jesu pointe er altså ikke, at man rent faktisk skal rive øjet ud – det ville ikke løse problemet. Han siger ikke, at man kan styre indre begær gennem fysisk skade. Pointen er derimod, hvor vanvittigt meget der er på spil. Det er så alvorligt, at vi skal gøre alt nødvendigt for at bryde syndens lænker. Det er chokerende, så ligegyldigt folk behandler deres synd. Jesus kræver det stik modsatte: Kæmp for hjertets renhed, som var det et spørgsmål om at rive øjet ud eller hugge hånden af.

Og for det tredje: Se hvad der er på spil – Helvede. Hellere miste en kropsdel end at ende i Helvede med hele kroppen. Mange troende, der holder fast i læren om frelse ved tro alene gennem nåde alene (som jeg også gør, og som Jesus underviser om – se Befaling 20), synes det er svært at acceptere Jesu advarsler bogstaveligt. Men vi kan ikke komme uden om dem. Evangelierne er fulde af disse advarsler, og budskabet er klart: Dropper vi kampen for renhed, går vi til grunde.

Sikkerhed i troen bygger på hvor vi står og hvordan vi lever

Jesus siger det ligeud: Uden en retfærdighed, der går dybere end de skriftkloges og farisæernes, kommer vi ikke i Himlen (Matt 5:20). Hele dette kapitel viser, at Jesus ikke hovedsageligt taler om sin egen retfærdighed, der overføres til os. Han taler om den slags indre forvandling og praktiske udlevelse, vi ser i de seks anti-teser i Matthæusevangeliet 5:21-48.

Så hvordan kan vi så være sikre på vores frelse, når Jesus kræver både ægte forandring af hjertet og konkrete retfærdige handlinger? Dette spørgsmål arbejdede jeg med i Befaling 24: Kæmp for at komme ind gennem den snævre port, for du er allerede i rigets magt, og det gennemsyrer faktisk alle disse artikel i serien.

Lad mig derfor slutte kapitlet med en ny opsummering: Vores sikkerhed – visheden om at komme ind i Guds rige, når det fuldt åbenbares ved verdens ende – hviler primært på vores placering i Guds urokkelige nåde, men også på at vores liv beviser, vi faktisk befinder os der.

Når jeg taler om vores placering i Guds urokkelige nåde, mener jeg mindst seks fantastiske sandheder for alle, som stoler på Jesus: 

1. Gud ejede os, før Jesus fik os (Joh 17:6) – vi var altså i Guds favør uden nogen form for egen retfærdighed.
2. Vores navne er allerede indskrevet i Himlen som fremtidige borgere (Luk 10:20).
3. Vi er frikendt – erklæret retfærdige – gennem tro på Guds gratis nåde i Kristus (Luk 18:14). Jesus gjorde det klart: Vi må aldrig basere vores forhold til Gud på egen godhed. Lignelsen om farisæeren og tolderen var netop rettet mod “nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre” (Luk 18:9).
4. Vi er købt fri fra alt, der truer vores evige liv (Mark 10:45).
5. Alle synder er slettet gennem Jesu blod (Matt 26:28).
6. Vi har allerede det evige liv gennem Ånden (Joh 5:24).

Det er vores position. Den er fuldstændig og perfekt: vi kan ikke være mere udvalgte, indskrevne, retfærdiggjorte, løskøbte, tilgivne eller evige, end vi allerede er. Det er den afgørende klippe, vores sikkerhed og vished hviler på. Den er objektiv, uden for os selv og uforanderlig.

Hvordan vores position viser sig

Når jeg siger “hvordan vores position viser sig”, mener jeg: Vores liv viser, hvor vi står. Livet skaber ikke vores position hos Gud – han gør det gennem tro alene. Men Gud har besluttet, at positionen naturligt skal vise sig i verden. Det er denne synlige retfærdighed, der går dybere end farisæernes.

Den er nødvendig, ikke valgfri. Det vil sige, Jesus forudsætter, at hvis der ikke er nogen demonstration af vores position i Guds nåde, så eksisterer positionen ikke. Demonstrationen er nødvendig for vores endelige frelse, fordi Gud får ære både af at give os positionen gennem nåde og af at udruste os til at leve den ud. Alle, som virkelig står i Guds nåde, vil få alt, hvad de behøver for at vise det i deres liv.

Sikkerheden for, at Gud garanteret vil give os kraft til at leve sådan, bygger på talrige løfter: 

1. Jesus lover, at intet kan rive os ud af hans hånd (Joh 10:28-29).
2. Helligånden kommer som Hjælper og forlader os ikke (Joh 14:16, 26, 15:26).
3. Jesus selv lover at være med os til verdens ende (Matt 28:20).
4. Jesus beder om, at vores tro ikke må svigte, og at Faderen vil bevare os (Luk 22:32; Joh 17:11, 15).
5. Der er plads til fejl – Jesus ved vi synder dagligt (Matt 6:12).
6. Det umulige for os er muligt for Gud (Matt 19:26).
7. Gud kræver forvandlet liv, ikke perfektion.

Alt dette forsikrer os: Gud vil skabe det liv i os, som ærer hans nåde på dommens dag.

Ethvert sundt træ bærer god frugt

For at vise nødvendigheden af synlige beviser bruger Jesus billedet med træet: “Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden” (Matt 7:17-19).

Når han siger, at “et sundt træ ikke kan bære dårlig frugt,” mener han ikke, at ingen af hans efterfølgere nogensinde synder. Den naturlige måde at forstå præsens på i et græsk udsagnsord som “bære” er “blive ved med at bære.” Så Jesus siger egentlig: “Et sundt træ kan ikke blive ved med at bære dårlig frugt.”

Med andre ord fældes et træ ikke for dårlig frugt hist og her. Det fældes, fordi det producerer så meget dårlig frugt, at der ikke er noget bevis for, at træet er godt. Det, Gud vil kræve ved dommen, er ikke vores perfektion, men tilstrækkelig frugt til at vise, at træet havde liv – i vores tilfælde, guddommeligt liv.

“For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget” (Matt 5:20). Gid Gud vil give os nåde til at hvile i Kristus alene – både for vores trygge placering i Guds urokkelige nåde og for den kraft, han lover os til hjerteforandring og et liv i synlig kærlighed.

Uddrag fra

Alt hvad Jesus befalede

Denne bog gennemgår alle Jesu befalinger og viser, hvordan hans ord forvandler og former et liv i sand efterfølgelse.